Passive/Aggressive

Passive/Aggressive – New nonprofit zine on activism in contemporary music

English April 30 2018 ZINE7

The seventh edition of the ZINE by Passive/Aggressive, which deals with the complex relation between music and politics, is released in April 2018 and distributed at production price. Læs resten

Kunstaktivisme – Aktiv kunst (essay)

Feature January 4 2018 GPaPLS

Af Nynne Roberta Pedersen Pedersen

Kampen mod undertrykkelse finder altid sted på to planer; et ønskende og et handlende*.

Det ønskende handler om, at de privilegerede og de magtfulde skal af-privilegeres og have frataget magten. Et samfund uden de gældende magtstrukturer; kapitalisme, fascisme, patriarkalisme, racisme i form af et white- og western-supremacy.

På det handlende plan er det nødvendigt at tage de selvsamme magtfaktorer i brug. De privilegerede skal bruge deres magt til at afgive magt, til at privilegere andre.

 

Har du penge skal du give dem til nogen, der ikke har. Selvom vi grundlæggende er imod ideen og penge som magt.

Har du et magtfuld pas skal du tage hen til dem, der ikke kan rejse. Selvom vi grundlæggende er imod landegrænser.

Har du social kapital og et in, skal du invitere dem, der er ude, indenfor. Selvom vi grundlæggende er imod høj og lav status.

Du handler for at opnå ønsket, men handlingen er imod ønskets principper.

 

En kritik af ikke-handlende kunst

Den politiske kunst og den politiske ‘venstrefløjsaktivisme’ er i den grad blevet en magtposition, en karriere-maker og en bidrager til et kapitalistisk system.

Rigtig mange venstrefløjsaktivister skriver rapporter om EU’s gentagne brud på Geneve-konventionen, den europæiske menneskerettighedskonvention og de mange andre erklæringer og retningslinjer, der er vedtaget for at respektere og beskytte individet og udsatte befolkningsgrupper. Det samme gør kunstnere. Problemet er bare, at ingen i EU er i tvivl, om at de overskrider den på daglig basis.

Faktisk er det attraktivt at bryde konventionen, dels fordi fremmedfjendske vælgere elsker disse brud, men i den grad også på grund af tilfælde, når fx Ungarn begår heftige overtrædelser, så er der ingen til at råbe højt overfor dem, for hvem er fx Danmark til at skælde Ungarn ud, når Danmark selv overskrider konventionen gang på gang. På den måde foregår der perfekt symbiose mellem overgrebslande, der ikke alene overskrider konventionen, men også beskytter hinanden i at gøre det.

Den mængde energi, der bliver brugt i dokumentationsarbejdet, skal flyttes over i det handlende.

Ganske ofte bidrager den kritiske politiske kunst til at styrke kapitalismen.

Documenta 14, der fandt sted i Grækenland i år, handler ikke for flygtninge, den sætter fokus på flygtninge. En masse Documenta 14-gæster har rejst med Ryan Air til Athen og flyttet ind i en Airbnb-lejlighed og løftet Grækenlands økonomi for en tid. Det selv samme Airbnb-selskab, der ikke vil lade flygtninge bo i deres lejligheder, det er selvsamme Ryan Air, der ikke vil flyve med flygtninge, det er den selvsamme Europa-økonomi, der betaler milliarder og atter milliarder for at ydmyge, udelukke og dræbe de flygtninge, der fokuseres så inderligt på i Documenta 14.

I aktivismen bliver der dokumenteret på utallige blogs om utallige overgreb, som ingen mainstream medier tager sig af. Overgrebene skal ikke ignoreres, dokumentationen skal bruges aktiv.

Derfor skal man søge aktiv-kunst.

Aktivismen og den aktive kunst må altså gøre noget mere end at belyse katastrofen. Den må tilbyde løsninger, den må bruge EU’s penge mod EU’s politik.

 

At søge om EU-kunststøtte og fabrikere falske pas for pengene er aktivkunst.

At sidde i optagelseskomiteen hos Europas kunstskoler og tage flygtninge ind på skolerne er aktivkunst.

At lave pennevenneruter for børn i Europa, der er frataget retten til at få venner fra hele verden er aktivkunst.

At give gode råd og opfordringer til civil ulydighed er aktivkunst.

At møde dine nye brødre og søstre uden kamera eller organisation er aktivkunst.

At forsvare din nye brødre og søstre imod angreb, push-backs, deporteringer og racisme er aktiv kunst.

 

I Serbien, hvor EU har lukket grænsen for videre rejse med Ungarns og Kroatiens voldspoliti som dørmænd er flygtninge fanget uden at kunne komme videre.

Muhammad er en af de mange afghanere som Europa holder ude. Når Mija og Oliver fra Danmark – Europa bliver bedt om at spille til en europæisk musikaften og beder Muhammad spille med, bliver Muhammad, Mija og Olivers værk til aktivkunst. Muhammed bliver klappet af og anerkendt at en kunstnerisk elite i et Serbien, der til dagligt ydmyger ham. Han får hyren for koncerten, og han indgår i en sammenhæng, hvor han vinder økonomisk og social status.

Serbien får i tilgift at være et federe land med en multifacetteret kunstscene, hvor hvid europæisk kunst ikke er den eneste tilgængelige.

 

Nynne Roberta Pedersen Pedersen er teaterinstruktør, sanger og musiker i GP&PLS (Danmarks eneste politiske orkester 2017),  og medstifter af Teater Tugt, der også stod bag Terror-Testamentet, Asyl 34 og medvirker i bevægelsen Ingen udvisninger uden modstand. Bor i øjeblikket i Serbien med andre medlemmer af GP&PLS. Læs mere i Passive/Aggressive næste tidskrift om aktivisme, ZINE #7, der udkommer i 2018.

*I teksten af Nynne Roberta Pedersen Pedersen skelnes der mellem aktivt handlende kunst og ikke-handlende kunst. Når Ai Weiwei laver en udstilling (“Soleil Levant”) med redningsveste på Charlottenborg, så er det ifølge skribenten et eksempel på et ikke-handlende værk, idet redningsvestene i stedet kunne være blevet brugt på at redde flygtninge. Da han i 2016 trak sit planlagte kunstværk (“Yu Yi”) på Aros ud af en udstilling som en reaktion på Danmarks 34 asylstramninger, så var det en aktiv kunstnerisk handling.

Digital Materialism “From A Medium To Material” – メディアからマテリアルへ “データマテリアリズム” (essay)

English Feature October 23 2016 スクリーンショット 2016-05-08 22.32.22(2)

メディアからマテリアルへ “データマテリアリズム” – Essay by Yousuke Fuyama.
Originally printed in ZINE #6 “Locating Electronic Music”. Please find English version below.

データはそれを取り巻くテクノロジーの効率化と高速化の果てに、メディアとしての伝達のための形態と機能と同等かそれ以上に、マテリアルとして、それそのものとしてのリアリティを持つことになった。それによってデータ化されたコンテンツがストリーム上で識別・処理・交換されるための様々な入れ物としてのメタデータ、データ形式、ハードウェアといったメディア特性そのものの存在がコンテンツそれ自体を決定し得る強力な影響力を持ち始めることになった。コンテンツを主体としてそれに適した形式を選ぶのではなく、形式そのものが逆説的にコンテンツを規定し、変容させる。”意味の乗り物(vehicle)”であったデータが”自律的なフライングオブジェクト”へと変貌したのである。ナムジュンパイクとブラウン管、ジョンケージとラジオ、ピエールシェフェールと磁気テープの関係性に見られるメディアと創造性におけるテクノロジカルなパラダイムシフトと同様の現象を見て取ることができる。 Læs resten

Nyt ZINE om K-Town

English Feature February 3 2014 Living In The City

Af Simon Christensen

Et nyt fanzine er på gaden i denne uge. “Living In The City” er lavet af Alexander Sjöberg, det er superflot sat op i den klassiske zine stil, og der er så vidt vides allerede planlagt en vol. 2. Zinet indeholder spillestedsoversigt, show-kalender, interviews med Byens Radio, Tumor Warlord, Commie Cowboys og Brudte Løfter + diverse fastfood news, anmeldelser og billedreportager.

“Hello dear reader, and welcome to the very first issue of LIVING IN THE CITY, a zine born out of the Copenhagen aka the K-Town punk- and hardcore Læs resten

The Necks – En gennemsigtig kærlighedserklæring

Feature November 2 2013 the necks

Af Bjarke Svendsen

Som mange andre havde jeg hørt mere om The Necks, end jeg havde hørt The Necks, da jeg første gange oplevede orkesteret live for mere end ti år siden. Det var (og er) et orkester omgivet af disciple, der prædikede og prædiker, at man har et musikalsk liv før og efter en The Necks-koncert – og jeg er enig. Både fordi The Necks er et fuldstændig ekstraordinært fantastisk liveorkester, men også fordi, at dette ydmyge – ja nærmest usynlige – australske orkester, spiller musik som du kender, men aldrig har hørt før.

Og hvad er det så lige det er med The Necks? Der er skrevet og sagt meget om dem, uden nogen for alvor har nailet, hvad det er, der er med The Necks. Og måske det netop er pointen. At det er dét, der er med The Necks.

Stort set er det hele ellers så genkendeligt. På scenen ligner The Necks en arketypisk jazztrio (klaver, trommer og kontrabas). Medlemmerne er anstændige – næsten gennemsigtige – mænd i deres bedste alder og de tilbagevendende genrereferencer er jazz, krautrock, ambient og minimalistisk kompositionsmusik. Men hvad de er mest, synes her mere end 20 år efter de udgav deres første plade, stadig umuligt af bestemme. Til trods for at de gennem alle årene har været mere end tro mod deres lyd og form.

Vil man vide, hvem The Necks er i musikalsk familie med, så er det bare at tage en tur på nettet. Det giver en ganske god ide. Men for mig er The Necks mere end genrer og tradition. Så for i fuldt omfang at forstå kvaliteten af The Necks, må man også lede uden for genrebegreberne. For mig er The Necks nemlig også: liv og musik. Læs resten

ZINE #4 er på vej

Blog November 1 2013 zine4

ZINE #4 udkommer i denne weekend med omslag af fotograf Fryd Frydendahl, interviews og pladeomtaler af Passive/Aggressives skribenter. Rasmus Elm Rasmussen fra Causa Sui, Troels Mads fra Festival of Endless Gratitude og Alexander Julin portrætterer Ron Schneiderman, der besøgte Danmark i september. Andreas Korsgaard Rasmussen, Rasmus Junge og Jens Franco fremhæver nogle af de bedste nye plader. Jonas Okholm skriver en lidt anderledes koncertreportage, og så er der interviews med Seksuelle Mennesker, Martin Vognsen, The Necks samt Jeppe og Matias fra Vulgar Deformity. Der er ikke noget tema for udgivelsen, men det er et udvalg af steder, hvor musikken flytter sig allermest – som (muligvis) har det til fælles, at de gør det uden profit for øje. Havde vi haft mere plads, så havde vi taget endnu mere med, men der kommer nok et nyt blad næste år.

“There’s that thing, you can be like the most precise, classically trained, musician, playing exactly the score, with exact technique and like so incredibly, beautifully precise – incredible, mindblowing, you know – and it’s like, when you are doing that, playing the notes exactly as it is written, and the pitch is right, the bowing is right, you’re on the end at the right point, you know – is that the absolute loss of ego in self, that you’re so absolved in the process, that actually you are now emoting, because now you’ve transcended beyond the technique, and now you are playing this music, and the music itself is the power? Or is it the other way?” (Ron Schneiderman)

“Hvis man er nysgerrig, støder man naturligt på ukendte ting, som fanger ens interesse, og det ene fører til det næste. Vi kan jo udveksle erfaringer, så er der chance for, at vi begge to kommer ind i det ukendte. Man kan selvfølgelig også bare følge den til enhver tid herskende buzz, hvis man er helt blank.” (Martin Vognsen)

“We never had a manager but just followed our noses and letting one thing lead to another. At that time I had been in some groups investing all kinds of emotional and intellectual energy into projects and then they kind of just evaporated. The Necks was just a therapeutic thing and a way of playing music that I haven’t experience before. And it kind of removed all the stress and the eager of it.” (Chris Abrahams)

“Jeg kan godt lide idéen om at sparke en bold op i luften og så se, hvor den lander. Det kan være alt, der påvirker den bold, men den lander et eller andet sted, og så er det det, man har. Ellers må man flytte den.” (Holger Hartvig)

Passive/Aggressive er non-profit. Alle skribenter og bidragydere arbejder gratis. Læs resten

STARGATE – Superhelt for kirurgisk trance og abstrakt computermusik

English Feature August 9 2013

F007009-R1-11-15

Af Tobias Corell. Fotoreportage af Alexander Julin.

Den italienske elektroniske musiker Lorenzi Senni stod for én af sidste års bedste koncerter på Festival of Endless Gratitude med en røgfyldt og skamløs performance udi ny europæisk trance under navnet STARGATE. Senni, der udkommer på prominente selskaber som Editions Mego (solo) og Hundebiss Records som STARGATE, har gode forbindelser til København og vender allerede tilbage i 2013 på Sejerø. Sammen med vennerne på det italienske Hundebiss Records har Lorenzi Senni og labelets grundlægger, Simone Trabucchi, været primus motor for selskabets helt særegne retning ud i tomrummet mellem elektronisk, hypnagogisk og avantgarde-musik med blandt andet masser af synthesizere. Musikken er milevidt fra den danske alkohol-snøvlende virkelighed, men stadig berusende effektfuld.

How is the music scene in Milan right now? Do you get to experience it, or are you recording and travelling all the time?

Lorenzo Senni: “Milan is cool right now, I’m very happy. We are a group of people doing stuff together. We play shows, organize events, have recording sessions and hang out. I think it’s a perfect scenario to create nice stuff. We also used to perform together (in one night, not in the same time) as CB21. Cesare Balbo 21 is the address of my house in Milan; it’s like the headquarters.”

2012 was a great year for you, getting a lot of recognition and critical acclaim for both Hexplore Superfluidity (Stargate 12”, Hundebiss) and Quantum Jelly (Lorenzo Senni, Editions Mego). Do you have any solo-releases planned for 2013?

“Yes, but I can only mention this ART EDITION (LP + DVD 5.1 Surround) which I’m finishing. More soon – sorry, I’m very superstitious.”

You have an impressive roster on your own label, Presto!? Records. Are you finding it difficult to be a busy musician and managing your label at the same time?

“Presto!? turns 5 years old this summer, and I’m very happy about everything, but from September I want to develop it into something new that I have in mind which hasn’t been possible to realize until now. I need the summer to arrange things and prepare the bomb and then drop it in autumn 2013. Be ready…still radical. But yes, it is becoming difficult to take 100% care of the label. I had to delay releases and so on. I don’t like to since, as an artist, I know what it means to have your record delayed. Unfortunately, I can’t pay my rent with Presto!?, so I have to give priority to concerts. My girlfriend, Valentina, is a graphic designer, so I hope she can design all the next releases. That would be a big help.”

Last time we spoke was at CTM-festival in Berlin back in February. At one point you took off your Stargate jacket and said something like “Now I’m not Stargate – I’m just Lorenzo.” What are the differences between how you approach your Lorenzo Senni recordings and your Stargate recordings?

“Organs of my body: Stargate is the heart; Lorenzo Senni is the brain and the balls together.”

F007009-R1-03-7 Læs resten