Torben Snekkestad – En dekonstruktion af jazzhelten
Torben Snekkestad “The Poetics of a Multiphonic Landscape” – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen
I februar udgav norske Torben Snekkestad trilogien “The Poetics of a Multiphonic Landscape” gennem det danske labelkollektiv ILK. Trilogien består af pladerne “Winds of Mouth”, “Plateau” og “The Reed Trumpet” og er en intim undersøgelse af blæserens muligheder.
Lydbilledet på de to første plader udgøres kun af saxofon, mens ”The Reed Trumpet” præsenterer lytteren for Snekkestads nye hybridinstrument af samme navn: en trompet tilsat mundstykket fra en træblæser. Den spartanske instrumentering til trods får Snekkestad fremskrevet et helstøbt lydbillede ved at lægge mange spor oven på hinanden.
“Winds of Mouth” er første plade og klart den mest voluminøse i flokken. Ifølge pressemeddelelsen er trilogien inspireret af lyduniverset under havets overflade, og det er egentlig en meget rammende beskrivelse. Det er teksturen og ikke tonaliteten, der er i højsædet, og i de mange passager, hvor tonaliteten udebliver, og alt, hvad der høres, blot er luft, der presses mod saxofonens metal, synes også luften og vinden, som titlen antyder, at være et passende billede. Små fragmenter af melodilinjer prøver forsøgsvis at bryde fri – som fugle, der søger opdrift – men når ligesom aldrig rigtig at manifestere sig og fortager sig igen i atonaliteten.
På trods af at saxofonen alene står i centrum på indspilningerne, fjerner Snekkestads abstrakte lydbillede faktisk fokus fra instrumentet, og man har fornemmelsen af at være omsluttet af et mørkt vibrerende rum, hvor væggene bevæger sig langsomt og atonalt. De enkelte lag bliver små lysglimt i det dunkle – nogle korte og eksplosive, andre svage udstrakte illuminationer.
Anden plade, “Plateau”, er i klar forlængelse af ”Winds of Mouth”, men består af færre lag, og melodikken får en smule mere rum til at slå rødder, hvorfor andet kapitel da også forekommer lysere og lettere. Der er her et spændende spil mellem melodi og dissonans, for hver gang de hektiske, flakkende melodiforløb synes at få momentum, skrider de ud i dissonansen og snubler. Det gør, at enhver figurativ kohærens forbliver utydelig, sløret, uskarp.
“The Reed Trumpet” er sidste plade i rækken og er en udforskning af Snekkestads førnævnte hybridinstrument, der bestemt lyder af sit ophav: Saxofonens smidighed blandet med trompetens piercende styrke. Denne plade er mindre ambient orienteret og præget af en mere konventionel melodik, om end denne dog stadig er uhåndgribelig og svær at finde egentlige musikalske motiver i. Snarere fremstår lyden som et netværk af små melodiske kruseduller, der sine steder kan give mindelser om hollandske Louis Andriessens sønderslåede værker.
Overordnet set er der noget spændende ved at gå i kødet på et ikonisk instrument som saxofonen, der musikhistorisk har nydt en så privilegeret position – ophøjet solist, bærer af fortællinger, objekt for idolisering og genidyrkelse – men som på “The Poetics of a Multiphonic Landscape” pludselig er reduceret til en række hæse droner og retningsløse melodiske motiver. De mange lag i indspilningerne fremstår som en nivellering af enhver ophøjet status, og selv om saxofonen er det eneste tilstedeværende instrument, mister den pludselig sin ledende funktion. Ingen er i centrum. Der er intet heroisk narrativ at følge, blot et dunkelt rum, en saxhelt hørt gennem en prisme af nedbrydelse.
Info: “The Poetics of a Multiphonic Landscape” er udkommet via ILK. “The Reed Trumpet” er en del af ILK’s såkaldte White Label Series og er ude i 100 eksemplarer.
