Passive/Aggressive

Urgdotorg – Lyd fra en lille organisation

Blog February 18 2016 , af passive/aggressive Urgdotorg

Af Simon Christensen

Det er et DIY-musikkollektiv fra Fyn, der står bag organisationen Urgdotorg – en internetplatform, der præsenterer musikudgivelser, tekster og hvad man kunne kalde en ‘digital installation’.

Urgdotorg er på sin vis optaget af intertekstualitet og dens naturlige relation til informationsstrukturen på internettet. På et musikalsk niveau bliver der på de på de nuværende seks udgivelser fra kollektivet lånt vidt og bredt fra barokken, kompositionsmusik, dansksproget hippierock og synthesizerpop, som vækker minder om Svendborg-kollektivet Af Med Hovedet (2010-2015) i en tidlig inkarnation. Men også på et semiotisk og billedligt lag bliver der dækket op med referencer på kryds og tværs af supermarked, kunstmuseum og first person-computerspil, når man bevæger sig dybere ind i Urgdotorgs forgreninger. Længere nede i koden møder man både digtsamlinger i en slags e-reader, original digital billedkunst og ‘stjålne værker’ som fx. Mona Lisa og Pige med perleørering,der tager en selfie foran Skriget.

Organisationens produkter virker til tider knapt flyvefærdige og lettere studentikose, men det må man formode også er meningen! Man befinder sig hjemme i laboratoriet hos nogle digital natives, der til gengæld har fuldstændig frihed til at forme både musik og det digitale rum, som de vil – og som forandrer sig ved hvert besøg hos organisationen.

De indtil videre seks udgivelser spænder genremæssigt ekstremt bredt, men afsenderen er uden navn og ansigt. Udgivelsen “Nr. 2” er f.eks. et singer/songwriter-projekt, der er baseret på orgel og cembalo, mens “Indifferent Denmark” blander samples, synthesizerlyde og vocoder-hiphop.

En repræsentant fra organisationen forklarer: “Ideen med urgdotorg er at have en organisation som afsender for materiale.  Dvs., at det kan godt være en enkelt person, der står bag nogle billeder eller en plade, men det bekendtgøres ikke, hvem denne er. Meningen med dette er at skære den del ud, hvor man som lytter, “publikum”, læser en særlig person ind i sammenhængen. Forhåbentlig giver det i stedet indtryk af, at der er nogle, der i fællesskab har lyst til at producere.

Med tiden, når materialet udbygger sig, er det, når man besøger huset (www.urgdotorg.org) mere, som når man går på stranden og finder flotte sten. Hvis nogen ønsker en koncert fx, kan de ringe og bestille det og får så at vide: “Vi sender nogle”. Og afhængigt af hvor, hvem der kan etc., så kommer der nogle fra organisationen og spiller noget musik. Musikken kan så godt være på tværs af plader og bagmænd.

Konceptet har kørt stille og roligt i nogle år, hvor det ikke har gjort særligt væsen af sig, men blot været til med ovenstående tanker som fundament. Alle, der er involveret, er også involverede andre steder. Det er heller ikke sådan, at der er en “bestyrelse” eller beslutningstagere som sådan. Hvis du kan lide idéen, kan du også få ting i huset.”

Jeg konkluderer ikke, at Af Med Hovedet (og før dem Yoyooyoy) har haft en afgørende rolle i frigørelsen af ny/ung musik fra genre-stereotyper i pop og rock – men jeg antyder gerne, at der er en bevægelse i de seneste år, der har været kraftigt medvirkende til det.

Info: Urgdotorg udgiver løbende ny musik og digitalkunst på deres site, urgdotorg.org.