Vaarbrud – Nærmere stråling end damp
”Vaarbrud” Vaarbrud (Forlaget Kornmod, 2020) – anmeldelse af Emil Grarup
Forlaget Kornmod kan bryste sig af at have en så heftig udgivelsesfrekvens, at få andre uafhængige pladeselskaber kan følge med. Selskabet, som drives af den unge odenseanske musiker og pladesamler Jonas Torstensen, har sluppet imponerende ni udspil siden begyndelsen af marts. Her kan eksempelvis nævnes Bjarke Valentins ”Vampyr”-LP (som Bankerot) og Gustav Hedemanns sovekammerpoppede EP ”Sortblod” (som Sortblod), som begge er stærkt anbefalelsesværdige.
Den hvalp i dette kobbel af udgivelser, der har oplevet absolut mindst anmelderopmærksomhed, er Vaarbruds debut-EP, ”Vaarbrud”. Man kan dog heller ikke klandre EP’en for at gøre meget væsen af sig selv. Ud over at være skrevet under et pseudonym har sangene heller ingen titler, blot numre. Sidst, men ikke mindst, forestiller EP’ens cover Kornmods logo, en lille blomst tegnet med grov streg, som ej heller meddeler noget særligt om udgivelsens art. Helt overordnet forekommer den altså ganske anonym.
Mit førsteindtryk af EP’en var da heller ikke, at det er noget radikalt nybrud, vi har med at gøre. Generelt er kompositionerne nogenlunde ens: Alle er de legeringer af lyse, repetitive MIDI-orgelsekvenser og klassiske, serafiske ambientflader. Imidlertid opdager man ved nærmere studie små nuancer, der udvider det landskab, som første møde tillader én at skue. På ”2” høres sagte brag som bomber gennem tåge, og på ”4” bliver de lange, lyse synthtoner næsten som konsistente menneskestemmer i deres vedholdenhed.
Således kunne man sige, at ”Vaarbrud” er konventionel, uden dog derfor at være tendentiøs eller tandløs. EP’en kan måske bedst klassificeres som ambient i den samme statiske, rumlige tradition, som giganterne Brian Eno og William Basinski har været med til at definere.
Den adskiller sig dog alligevel fra de førnævnte ved at føles mere vital og organisk og mindre atmosfærisk. Vi er nærmere stråling end damp. Og det er i kraft af dette, at udgivelsen udmærker sig og bliver mere og andet end baggrundsmusik; en kasse, man ellers for let kan komme til at placere ambientmusik i.
Hellere end at opløses i en dis omkring vedkommende tager Vaarbrud lytteren i hånden som en slags daimon, en skytsånd, og kan på denne måde lindre både stort og småt. For dette skal den have ros.
Info: ”Vaarbrud” udkom på Forlaget Kornmod d. 24. april 2020.
