Passive/Aggressive

Varg – Erindringen om et åndedræt

Kritik August 16 2018, af mikkelarre varg

Varg ”Nordic Flora Series pt. 4: Techno Music & pt. 5: Crush” – anmeldelse af Lasse Skjold Bertelsen

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Varg, var det via en anbefaling af anden del af svenskerens ”Nordic Flora Series” med undertitlen ”En Ros Röd Som Blod” udgivet på Posh Isolation. Den ambitiøse, tredobbelte kassettebåndsudgivelse overraskede mig, fordi det til dels var svært at ryste den grundige udforskning af stemninger i det ambientindustrielle udtryk af sig, og fordi denne udforskning aldrig veg fra fundamentalt at beherske virkemidlerne i det både længsels- og rædselsvækkende lydmaleri.

Efter i mellemtiden at have udsendt ”Pt. 3. Gore Tex City” er manden bag projektet, Jonas Rönnberg, nu klar med, hvad der kunne ligne afslutningen på udgivelsesrækken.
Det er seriens fjerde og femte del med de forholdsvist prosaiske undertitler ”Techno Music” og ”Crush”, der som noget måske ligegyldigt, men alligevel påfaldende er nummereret omvendt som 210 og 209 i Posh Isolations udgivelsesrækkefølge.

”Techno Music” er en vildledende genrebetegnelse, hvor udeladelsen af adjektivet minimal måske vil kunne forvirre de fleste andre end kendere af Vargs output. Udgivelsen består af et kassettebånd med tre kompositioner på hver side, og det samlede udtryk er et crossover mellem lyd-/installationskunsten og repetitivt skiftende/forskydende lydflader ikke ulig Jefre Cantu-Ledesmas soloplader og Wolfgangs Voigts GAS-projekt. Bag udgivelsens urovækkende coverartwork af palmetræer i flammer står amerikanske Cali Thornhill Dewitt, der selv er kendt for at bruge ordspil og slogans i sin ikonografiske popkunst. Samlet set er der på én og samme gang tale om et kontant og samtidig ustabilt udtryk, der ikke lader sig afkode trods dets umiddelbarhed og den kølige titel.

Den konsekvente dyrkelse af stemning står allerede klart i åbningsnummeret ”You Are Eating My Face” med en monolog søvntungt reciteret af sangerinden AnnaMelina, der fremmaner et tableau: I den fetichistiske situation, hvor den talende kvinde indtages belagt med ketchup, mayonnaise og olivenolie af et du, er der korte linjer fra den aronitiske velsignelse, som den kendes fra den protestantiske liturgi. Det er i dette skift mellem det kirketårnshøje og menneskeligt lave stilleje, at musikken med sin røgmaskinelle sensibilitet og dronetangenter finder sin egen vuggende plads.

Efter den tøvende ”Your Pants Are Gorgeous” er der endnu en monolog, en knitren af panoreret hvisken indtalt af billed- og konceptkunstneren Chloe Wise. Intimiteten er ikke forceret, men direkte som en uønsket sms fra en elsker, og båndet virker i dét øjeblik som et forspil til den efterfølgende LP i mere end én forstand.

Den uafkodelige intimitet fra ”Techno Music” er en anden og mere identificérbar på ”Pt. 5: Crush”, hvor pladen gennem de enkelte skæringstitler er struktureret som et relativt simpelt narrativ om en ituslået forelskelse og den efterfølgende diffust deprimerede kønsdrift. Fra ”Music for Breakups” og ”Rush/Tinder” til den svenske landekode ”(+46) Placing My iPhone X Facing Up To See When You Answer” peger titlerne i sig selv på det virvar af følelser, der går fra kærestesorgen til jagten i reviret og endnu videre til den intime bekendelse af på afstand at overvåge et andet menneskes gøren og laden.

Pladens åbningsnummer, ”Music for Breakups”, er majestætisk i sin tristesse med bølgende flader af molakkorder under en omstrejfende og ikke rytmisk betonet melodi. Det er på én og samme tid elegisk og retningsløst, og det er erindringen om et åndedræt og de små gisp, der som en uren lydtekstur er de centrale kompositoriske elementer, Rönnberg benytter sig af som den klareste kilde til intimitet.

Det er således også intimiteten, der synes at binde de to udgivelser sammen. De spejler hinanden især ved den dobbelte brug eller måske rettere genbrug af Chloe Wises monolog på henholdsvis ”Your Pants Are Gorgeous” og ”Archive 2 ‘DM Excerpts Between @skaeliptom & @chloewise_’”. Wises nærmest pornografiske ASMR-hvisken med tunge- og læbelyde er i sig selv – næsten som to matjrosjka-dukker – musique concrète omsluttet af Vargs komposition, hvor dette samspil på ”Crush” omsluttet af klavertangenter, kunstig pizzicato og genfærdslydende strygersynths må være noget af det bedste til dato fra Vargs hånd. Den sørgmodige meditation er som en knap fire minutter lang besked på éns telefonsvarer med Arvo Pärt’sk melankoli i baggrunden og danner samtidig en blid kontrast til de mere luftige og rytmisk funderede eksperimenter som f.eks. ”Blue Line 2 (112 Fridhemsplan)” og ”5 Stars & Vanity Lights”.

Selvom disse intime henvendelser står som en flugtlinje gennem de to seneste værker, er det ironisk nok Vargs evne til at destabilisere det samlede udtryk, der overordnet sammenfatter både ”Techno Music” og ”Crush”. Hvor ironien og alvoren konstant følges ad uden at punktere hinanden, endsige holder hinanden i skak. Der er plads til enhver udfoldelse, hvor både det fjollede og følelsesfulde i de ustabile musikalske indfald sammen med de indfølte og patetiske recitationer er tilladt for at kunne favne så meget desto mere for lytteren. Af samme grund er båndet såvel som LP’en sært uudtømmelige, og selvom disse to udgivelser formentlig sætter en punktum for ”Nordic Flora Series”, vil de til enhver tid være værd at genbesøge som en krone på hele det samlede værk.

Info: ”Nordic Flora Series pt. 4 & pt. 5” udkom på Posh Isolation i slutningen af juni.