Videodrones – Synthsmitten fra Fyn
Videodrones ”Mondo Ferox” (El Paraiso Records, 2016) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen
Videodrones hylder på ”Mondo Ferox” den italienske horrorfilmscene fra 1970’erne og 1980’erne med en række fiktive lydspor spillet på diverse analoge synthesizers og trommemaskine. Det er en ny synthduo bestående af Jakob Skøtt, der har udgivet plader under eget navn og spiller trommer i Causa Sui, og Kristoffer Ovesen, der har lavet musik solo som Metris, i duo som Commodore Combat Unit og i trio som Uku Maze. Desuden driver Ovesen pladeselskabet Interzone Tapes, som udgiver techno og konkretmusik.
Film-referencerne pibler frem overalt. Det første nummer hedder eksempelvis ”Main Titles”, mens titelnummeret logisk nok hedder ”Theme from Mondo Ferox”. Bandets eget navn er et ordspil på flere planer: Dels henviser det til videokassetter, som var det medie, diverse slashers var nemmest tilgængelige på i 1980’erne, men det er også en reference til de synthdroner, der dominerer albummet. Den mest åbenlyse parallel er selvfølgelig til Cronenbergs klassiske gyserfilm, ”Videodrome”, der var en kritik af mediernes kyniske jagt på penge.
Men det er som nævnt italienske horrorfilm, der er albummets omdrejningspunkt. Et af numrene hedder ”Helena Markos”, hvilket er navnet på en af mødrene i Dario Argentos Le Tre Madri-trilogi bestående af ”Suspiria”, ”Inferno” og ”The Mother of Tears”. Hun er hovedpersonen i ”Suspiria”, der omhandler heksen Helena Markos, som bliver bekæmpet af en amerikansk studine efter at have været skyld i flere elevers død på en balletskole.
Det italienske prog-synth-band Goblin har lavet lydsporet til filmen og er en reference, som Videodrones-makkerparret selv nævner som en indflydelse. Men hvor Goblin bruger langt flere ikke-syntetiske instrumenter og heller ikke går af vejen for en guitarsolo eller et funkriff, består Videodrones’ musik kun af modulerede synthtoner og -droner, der bevæger sig rundt om hinanden i komplekse mønstre, fletter sig ind i hinanden og falder og stiger i styrke og pitch. I omtalte ”Helena Markos” lyder enkelte dele endda som nogle af Bachs dystre orgel-værker.
Men ellers er de mere åbenlyse musikalske referencer i højere grad sådan noget som Tangerine Dreams og John Carpenters mange lydspor, selvom Videodrones’ numre ofte er mere komplekse og dynamiske i kompositionen end de to kunstneres mere minimalistiske, repetitive stil. Her og der sniger der sig også en Kraftwerk-lignende, let melodi indover, f.eks. i ”Blood Brew”, og til tider kan det blive decideret dansabelt som det trance-inducerende ”Moebius Run”. Men albummet skærer også i trommehinden med atonale diskant-mønstre eller brummer med dybe basdroner. Faren lurer…
Og det får mig til at vende tilbage til referencerne til italiensk horror, fordi to af titlerne på albummet er danske: ”Dødssmitten fra Mars” og ”Rædslernes grønne ø”. Det lyder ærligt talt som fiktive sci-fi-bøger fra 50’er- og 60’erne, men ”Rædslernes grønne ø” er faktisk den danske titel på Lucio Fulcis klassiske zombiefilm, ”Zombie 2”, mens ”Dødssmitten fra Mars”, jep, du gættede det, er den danske titel på en anden italiensk gyser fra 1979 af Luigi Cozzi ved navn ”Contamination”, angiveligt en Alien-klon. Et nummer, der i øvrigt slutter vemodigt smukt og fremmaner en stemning af ensomhed, så man får en fornemmelse af, at dødssmitten får bugt med det meste af Jordens befolkning.
Det er dystopien, Videodrones dyrker, hvilket tydeligt ses i titlen, ”Mondo Ferox”, der betyder noget i retning af brutal eller ondskabsfuld verden. Ferox optræder i biologers betegnelser for forskellige planter og dyr, bl.a. rovdyr såsom edderkopper (amaurobius ferox), hajer (odantaspis ferox) og kattedyr (cryptoprocta ferox), ja, endda et giftigt træ fra New Zealand (urtica ferox), så det er en biologisk betegnelse for aggressive arter. Men titlen deler sjovt nok også efternavn med den italienske horrorfilm ”Cannibal Ferox” fra 1981, der angiveligt blev forbudt i 31 lande pga. temmelig voldelige scener. Nogle af dem viste autentisk dyremishandling.
Albummet virker derfor som en lang række alternative lydspor til de italienske horrorfilm, titlerne refererer til. Men umiddelbart tænker jeg også, at albummet fungerer som en opfordring til at støve filmene op og få dem set. På den måde minder albummet mig om Madlibs mixtapes i Medicine Show-serien, hvis primære formål også var at få folk til at lytte til tropicalia, psych eller dub på de oprindelige plader, han mixede fra. Opfordringen er hermed givet videre.
Info: ”Mondo Ferox” udkom på El Paraiso Records 30. september.
