Passive/Aggressive

Lytning som en politisk handling – Årets danske og internationale udgivelser 2016 (udvalgt af redaktionen)

Feature December 28 2016 fly

Indledning

Årslister er noget af det mest forvirrende. De kan laves efter alle mulige kriterier, men det bliver sjældent udtalt, når listen endelig kommer ud. Er en årsliste over albums valgt ud fra de objektivt bedste albums det år? Er det et demokratisk udvalg af, hvad flest mulige har elsket? Er det en øvelse i det obskure, hvor kvaliteten handler mere om at bringe de glemte udgivelser frem i lyset? Eller er det en politisk handling, der sørger for at repræsentere de kunstnere, som ellers bliver udelukket af musikbranchen? Læs resten

Videodrones – Synth-impro hjemsøgt af zombier og kannibaler

Feature October 5 2016 x3nmm6sq6dxj85heuxqe

Forleden anmeldte vi duoen Videodrones’ album, “Mondo Ferox”, og påpegede bl.a. de mange referencer til horrorfilm fra 70’erne og 80’erne. Men hvad er det egentlig, der er så fascinerende ved filmene? Det spurgte vi Videodrones-bagmændene om, så her fortæller de om, hvad horrorfilmene – og deres soundtracks – har betydet for albummet.

Af Kristoffer Ovesen og Jakob Skøtt

Vores album blev kogt sammen over en lang dags synthesizer-improvisationer i foråret 2016. De fem timers optagelser blev herefter redigeret og rekonstrueret løbende hen over sommeren. Men stort set alt det, man hører, er optaget spontant live – inkl. analoge synths, der taber stemningen, Skøtts digitale wavetables, der zappes igennem, og overstyring, når Ovesens modulære synth går bananas! I samme stil har vi skrevet løs om ting, som betyder noget på kryds og tværs – på baggrund af vores fælles fynske fortid som filmjunkier i Ovesens uhyrlige samling af danske VHS-bånd. Læs resten

Videodrones – Synthsmitten fra Fyn

Kritik October 3 2016 EPRLP036-front_0

Videodrones ”Mondo Ferox” (El Paraiso Records, 2016) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Videodrones hylder på ”Mondo Ferox” den italienske horrorfilmscene fra 1970’erne og 1980’erne med en række fiktive lydspor spillet på diverse analoge synthesizers og trommemaskine. Det er en ny synthduo bestående af Jakob Skøtt, der har udgivet plader under eget navn og spiller trommer i Causa Sui, og Kristoffer Ovesen, der har lavet musik solo som Metris, i duo som Commodore Combat Unit og i trio som Uku Maze. Desuden driver Ovesen pladeselskabet Interzone Tapes, som udgiver techno og konkretmusik. Læs resten

Jakob Skøtt – En søgen indad og udad

Kritik New Music April 19 2016 js

På sit fjerde album under eget navn fortsætter Jakob Skøtt eksperimenterne med, hvor længe man kan koge et trommesæt og en flok synthesizere.

Jakob Skøtt ”All the Colours of the Dust” (El Paraiso Records, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Pejlemærket på Skøtts nye plade er 60’ernes og 70’ernes eksperimenterende miljøer. Frihed og kreativitet var de dyr, de forfulgte ind i ørkenen i jagt efter et vandhul, de kunne sætte i kog. Skøtt følger efter, og ”All the Colours of the Dust” koger. Adskillige modulerede synthlinjer og -melodier bobler op, mens pågående rytmer og anden percussion får dem til at briste for så at boble op på ny, andre steder i vandhullet.

Skøtts rocktrommer driver pladen frem. Vi kender dem fra Causa Sui, som pladen binder et tydeligt åndeligt bånd til, selv om den musikalske inspiration ligger et lidt andet sted. Og der er et tryk på ‘rock’, som bliver markeret på pladens begyndelse i nummeret ”Age of Isotopes”, der starter som kaotisk freejazzet trommen med brægende (syntetisk) sax og flagrende synthtoner, inden en struktur tager form, som er toneangivende for resten af pladen. Læs resten

Jim O’Rourke – Et soloalbum i optimus modus operandi

Feature May 28 2015 dc362ph01

Af Jakob Skøtt, El Paraiso Records – Photo by Kahimi Karie.

Medmindre du har boet under en sten de sidste 20 år, har du nok hørt navnet Jim O’Rourke. Manden, der gav postrocken sin akustiske klang, gav Sonic Youth sin anden ungdom og satte ild i Fire!, er tilbage under eget navn med albummet “Simple Songs”. Hans musikalske CV er åndssvagt konsistent; selv afstikkeren som rock-coach for børneskuespillerne i Jack Black-komedien “School of Rock” virkede solid, om end ufatteligt corny!

Evnen til at frembringe en lyd, der virker enormt let og åbenlys, men vævet ind i usynlig kompleksitet, er netop dét, O’Rourke kan. Samarbejdet med Richard Thompson om soundtracket til Werner Herzogs “Grizzly Man” er vel det nærmeste, vi kommer en pendant i kataloget til “Simple Songs”, der er hans første soloalbum i seks år. Her er cheesy prog-unison helteguitar, synkoperede tromme-fills, fuldfed symfonisk strygersektion sammenvævet omkring O’Rourkes altid hysterisk perfekte fingerspil. Det kunne være en plade samlet af 4-dimensionelle rumvæsener ud fra en række tilsyneladende tilfældige fragmenter af rockens historie – ikke ulig David Bowies eller Brian Wilsons bedste øjeblikke. En plade, hvor hvert nummer indeholder bizarre plot-twists, samtidig med at de virker naturlige og tilbagelænede.

Det er ikke bare O’Rourkes CV, der er uomgængeligt – det er selve hans vision, der er bærende. Han er den sjældne type musiker, som har transcenderet kun at definere sig selv via lyd: O’Rourke er nærmere en slags universel formel, der virker som usynlige hænder på tværs af genregreb. Og selvom projektet “Simple Songs” ikke er lige så åndenødsfremkaldende som f.eks. hans forrige solo-plade, “The Visitor” – som vitterligt er en folk-rock-plade, hvor hver takt aldrig blev gentaget mere end et par gange – så er dette nye album et monstrøst værk. Ikke mindst, fordi det samler op på O’Rourkes unikke modus operandi og bygger videre på hans tydelige vision.

Info: Jim O’Rourkes “Simple Songs” er netop udkommet på Drag City.

Årets danske og internationale albums 2014 (udvalgt af redaktionen)

Feature December 24 2014 Puce Mary 2014

Årets fuldlængde udgivelser udvalgt af redaktionen på Passive/Aggressive.

I de kommende dage kåres også årets koncerter, oddsize udgivelser (kassettebånd, ep’er, digitale) og skribenternes individuelle lister. Læs resten

Jakob Skøtt – Solsprængt action-kraut med John Carpenter i ascendanten (premiere)

New Music November 17 2014 js

Af Mikkel A. Kongstad Hansen

Tidligere på året udsendte trommeslager og synthentusiast Jakob Skøtt soloalbummet ”Amor Fati”. Et album, som på alle måder var et imponerende livligt og opdateret take på krautrocken. Kraut har – som genre – altid været lidt af et spøjst væsen i musikhistorien, i og med den ikke direkte ansporer en bestemt musikalsk retning, men snarere signalerer en mere kosmisk og nærmest transcendental tilgang til musikken. Det handler om forløsning og opløsning af struktur. Læs resten