Passive/Aggressive

Jakob Skøtt – syredryppende skæbnekærlighed i fuldt flor

New Music March 7 2014 nietzsche1

Af Mikkel Arre

‘Amor fati’ er et begreb, Friedrich Nietzsche flere gange beskæftiger sig med i sit forfatterskab. Det kan oversættes til ‘kærlighed til skæbnen’ og indebærer for den tyske filosof, at man som menneske ikke bør fortvivle over livets meningsløshed, men tværtimod elske den og alt andet, som skæbnen tilskikker én. I forordet til bogen “Visdom” skriver Peter Seeberg om Nietzsches brug af begrebet: ”’Amor fati’ (…) er den nietzscheske Aands skønneste Hændelse (…) I denne Følelse forklares alt, af denne Følelse forsones alt. (…) Han nærer intet Fjendskab i denne Følelse, han har intet Nej til nogen Ting.”

Den sidste sætning gælder i høj grad også for Jakob Skøtts andet album under eget navn, ”Amor Fati”. Her favner Skøtt en lang række af de forskellige stilarter og udtryk, han tidligere har prøvet kræfter med – og gør det vel at mærke på én gang.De syv numre skubbes frem af pulserende synthesizere, der trækker tråde til de kosmiske rumrejser på “Doppler” fra forrige år, men har et markant mere pågående kraut-drive. Orgel-klingende melodier drypper af samme syre, som Skøtts band, Causa Sui, skvulper rundt i, og hans trommespil vækker mindelser om såvel Miles Davis-trommeslageren Tony Williams som Tortoises mest heftige øjeblikke med to trommesæt. Ja, der er sågar strejf af den flabede funk fra Skøtt og Jonas Munks tungen-i-kinden-sleazy ep ”Soundsystem” under navnet Mach II.

Det særdeles imponerende ved ”Amor Fati” er, at Skøtt lykkes med at kombinere så varierende genrer i ét og samme udtryk. Ved første lyt kan de mange tromme-fills og temposkift i numre som ”Eastman Oyster” og titelnummeret godt give det indtryk, at Skøtt har givet sig selv lige rigeligt frie tøjler – i tråd med klichéen om, at trommeslageres soloplader let ender som hæmningsløst blær.

Men selv om Skøtt intet nej har til nogen ting, viser det sig hurtigt, at trommesporene tværtimod passer perfekt sammen med de cirklende synthesizere. I fællesskab med de til tider nærmest svulstige grooves tilfører trommerne så meget intensitet, at ”Amor Fati” i perioder lyder mere som en band-plade end som et soloprojekt. Det klæder ganske enkelt Skøtt fremragende at lade alle de mange inspirationskilder og indfald folde sig ud i et fælles spraglet flor.

Info: “Amor Fati” udkommer den 17. marts på El Paraiso.