Gooms – Fraværets flygtige stemme
Gooms “V1 (Descent)” (Anyines, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin
I 2014 debuterede kvartetten Gooms med albummet “Beyond Life” på Escho ‒ et udspil, der bød på en fri, spraglet og ofte eksotisk psykedelisk popmusik. Fire år senere følger gruppen nu op med albummet “V1 (Descent)”, der udkommer på Anyines.
Mens det forrige udspil primært var bygget op om bl.a. Aske Zidores karismatiske vokal, er det udelukkende den forhenværende trommeslager, Lasse Bækby Buch, der synger på “V1 (Descent)”. I løbet af indspilningerne forlod Buch projektet, hvorefter resten af bandet besluttede sig for at færdiggøre albummet med de første optagelser af Buchs vokal.
Buchs stemme er imidlertid på ingen måde et ledende element i musikken, men fremtræder og forsvinder løbende på kompositionerne på “V1 (Descent)” med samme uregelmæssighed som store dele af instrumenteringen. Vokalen hjemsøger snarere kompositionerne og manifesterer det fravær, som Buchs afgang fra Gooms har medført. Det forgangne er med andre ord aldrig helt forsvundet, hvilket Gooms på “V1 (Descent)” i den grad formår at give et musikalsk portræt af.
Det er dog langtfra den eneste måde, Gooms’ musik har udviklet sig på siden 2014. Det bombastiske og farverige udtryk er blevet mere sværmerisk og flydende, og sparsomme guitar-, klaver- og cello-akkompagnementer sammen med ambiente lydflader skaber en lytteoplevelse, der er radikalt anderledes fra “Beyond Life”. Mens debuten var kendetegnet ved ofte at være fyldt med en energi til bristepunktet, er “V1 (Descent)” markant mere laissez-faire. De respektive kompositioner stikker snarere i forskellige retninger end at bevæge sig stringent i én. “Beyond Life” bød også på kompositionel uforudsigelighed, men på “V1 (Descent)” er det ikke i kraft af skarpe skift. Snarere er det gennem bløde og bølgende bevægelser, at sangene besidder overraskelsesmomenter, da det aldrig helt er givet, hverken hvor eller hvornår en komposition vil ændres eller ende, eller hvilke der vil udskiftes undervejs.
“V1 (Descent)” er i den forstand heller ikke et værk med en begyndelse, midte og afslutning, men snarere et rum, man kan træde ind i og give sig hen til, uanset hvor man starter eller ender i sin lytning. I dette rum giver Gooms fylde til det tomrum, Buch har efterladt, netop ved at inkorporere hans stemme i kompositionerne trods hans exit. Lyden af hans fravær er hverken tyngende eller overskyggende, men flygtig og impermanent; en tilstand, som bandets instrumentering i mindst lige så høj grad formår at gengive.
Info: “V1 (Descent)” udkom d. 17. august på Anyines.
