Gullo Gullo “Raw Moon” (Escho, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Supergruppe! Kom og køb! Superstjerner laver sensationelt superalbum! Supergruppe-udnævnelsen er normalt noget, pladeselskaber bruger til at lokke købere af deres album til. Fordel: Fans fra de forskellige bands bliver lokket til, selvom de ikke kan lide de andre superstjerners band, og pludselig har man en akkumuleret fanbase så ekstremt stor, at millionerne ruller ...

Himmelrum “Free Camping Romania” (Honeyland Records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Hvorfor har de kristne stadig patent på himmelen? Himmelen er så symbolsk stærk i den kristne mytologi, vi er vokset op med, at det er svært at tage den fra dem. Men himmelen er jo et fascinerende rum, uendeligt og alligevel afgrænset til vores atmosfære. Skyer, sol og måne kan befolke ...

Værket “Young Again” (Escho, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Værket. Det skal næsten skrives med versaler, VÆRKET, som det trender i hiphop for tiden. Der er en ambition her, et storhedsvanvid, der er bundet til det bipolare sind, som er Værkets. Der er nemlig også en skrøbelighed til stede, som er tydeligst i afslutningsnummerets generations-karakteristik. “Young Again” er bandets anden plade. De sugede ...

Taphos “Come Ethereal Somberness” (Blood Harvest Records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Ransmænd sejler mod kysten i ly af mørket, lader bølgerne vugge dem i land, inden de plyndrer og myrder løs. Det er en klassisk myte i metallen, mænd på farten, gerne med vold til følge, men danske Taphos er også traditionalister i dødsmetallens tjeneste. De har den der mørke dødsmetal-lyd, ...

Alexander Weile Klostergaard / Jonathan West Carstensen “Rosenkammer” (Arena, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Efter at Bob Dylan modtog Nobelprisen i litteratur, er der åbnet for, at alle sangskrivere kan kravle op på poesiens tinder og smykke sig med to kreative titler: musiker og digter. Man kan så diskutere, om den nobelpriskomité er til at stole på efter de seneste måneders drama, ...

Yngel “Indonesia” (Insula & Abstract Tits, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Yngel er sådan et herligt eksempel på, at verden er blevet mindre i positiv forstand. Man kan nærmest tale om udvekslingsstuderende. Indonesiske Senyawa var på Sejerø festival i 2013, og ad den vej mødte Emil Palme og Taus Bregnhøj, der udgør Yngel, dele af den eksperimenterende musikscene i Indonesien og besluttede at tage ...

Afsky “Sorg” (Vendetta records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Depression er en ensom tilstand. Der findes terapigrupper for sorgramte og deprimerede, men det er en sygdom, mange går alene med længe. Derfor virker det også naturligt, at man går solo, når man skal spille depressiv black metal. Det gør Ole Luk fra Solbrud så på sit første fuldlængdealbum under navnet Afsky. Den depressive ...

Rex Kyed “S/T” (Infinite Waves, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen “At rejse er at leve” er nok et af de mest slidte citater på dansk. Det er blevet skamredet så meget, at det næsten har mistet sin betydning. Det var nok også mere ophidsende på H.C. Andersens tid. Nu er det muligt for alle at rejse, og mange ...

Af Kim Elgaard Andersen I weekenden 2.-3. februar afholder Ungdomshuset Kaldet fra Dybet for tredje gang. Det er en to-dages mini-festival, der afholdes hvert tredje år og lukker den danske metalundergrund ud af kælderen. Det første år havde den undertitelen “2 dages black metal mini-festival”, mens det i 2015 blev omdømt til “To-dags mini-festival. Sort dommedags metal” [sic]. Det indikerer et lidt bredere metal-udbud, ...