Yelzin – Ambient til de utålmodige
Kritik
November 3 2020, af mikkelarre
Foto: Ivalu Carlsen
Yelzin “Now That’s What I Call Yelzin” (Petrola 80, 2020) – anmeldelse af Markus Tange
Rummet er den ambiente musiks favoritdimension. Og dermed står genren i modsætning til det meste af den vestlige musiktradition. Klassisk såvel som rytmisk musik, hvor det lineære drive er omdrejningssøjlen – lige fra rockens libidodrevne amokkørsel til klassikkens og romantikkens stringent fremadskridende sonateform.
Læs resten
Shabjdeed & Al Nather – Trap og drill i Ramallah
Kritik
October 27 2020, af emilgrarup
Shabjdeed & Al Nather ”Sindibad el Ward” (Hundebiss, 2020) – anmeldelse af Emil GrarupI løbet af de seneste 10 år er hiphop, både lokalt og internationalt, blevet en næsten umulig genre at ignorere i medie- og kulturlandskabet. Mængden af både kommercielle og mere eksperimenterende rap-udgivelser er mastodontisk, og genren er i konstant udvikling, selvom meget af det rap, der spilles i radioen ...
Læs resten
Anders Lauge Meldgaard – Børnehavemusikkens pædagog
Kritik
October 14 2020, af emilgrarup
Anders Lauge Meldgaard “12 Instrumenter til Henning” (År & Dag, 2020) – anmeldelse af Mads Hæsum Christensen
“12 Instrumenter til Henning” er titlen på den nye udgivelse af kunstner og komponist Anders Lauge Meldgaard, der senest udgav et album,”At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid”, i 2018. Samme år kunne “12 Instrumenter til Henning” høres i KoncertKirken på Nørrebro og på ...
Læs resten
Aske Zidore & Pernille Zidore – Et interdomestisk teaterstykke
Kritik
October 12 2020, af passive/aggressive
DEAP: Aske Zidore & Pernille Zidore Nygaard
DEAP “Musik i en tid” (Anyines/Polychrome, 2020) – anmeldelse af Claus Haxholm. Cover af Maria Zahle
“Jorden er forbundet med solen, ligesom næsen er forbundet med munden.”
Sådan starter “Musik i en tid”, et flot billede på, hvordan der er en sammenhæng mellem den verden, vi bevæger os i, og den krop, vi befinder os i. Det ...
Læs resten
irsh – Egyptisk klub- og eksperimentalmusik trives midt i pandemiens rasen
Kritik
October 7 2020, af Alexander Julin
ZULI og Rama startede irsh i starten af 2020.
V/A, “irsh: did you mean irish” (irsh, 2020) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen
irsh startede som en række video streams med live musik og dj-sets fra Egypten. Bag initiativet stod Cairo-producerne Rama og ZULI, hvoraf sidstnævnte inden for de seneste år har markeret sig med udgivelser på Haunter Records og UIQ. Senere i september udgiver ...
Læs resten
Esther – A suite of beguiling ambient with a melancholy subtext of glitch
Kritik
September 28 2020, af mikkelarre
Esther “Esther” (Textur, 2020) – review by Macon Holt
The second release from the Copenhagen based label Textur is the self-titled EP by Esther; a collaboration between producers Martin Messell and Andreas Høegh. Over the six tracks, the duo reconstitute the audio of live multi-instrumental improvisation into pieces of glitch infused ambience.
Læs resten
z0it – Music to dance to (or dance to music to)
Kritik
September 16 2020, af passive/aggressive
z0it “Music To Dance To” (Quantum Natives, 2020) – anmeldelse af Claus Haxholm
Der er en virkelig skøn tekst med til denne udgivelse fra z0it, “Music To Dance To”, som for nylig er udgivet af Quantum Natives. Udgivelsen er en zip-fil, der indeholder ovennævnte text, masser af dansesko-scanninger, og så selvfølgelig noget musik, der er lavet til at danse til, men som også er lavet med bl.a ...
Læs resten
Bar Italia – Nøgler til døre, vi ikke vidste fandtes
Kritik
September 15 2020, af passive/aggressive
Nina Cristante – Selfportrait
Bar Italia “Quarrel” (World Music, 2020) – anmeldelse af Claus Haxholm
Jeg ved ikke præcis, hvem der står bag Bar Italia, men det er i hvert fald NINA (Nina Cristante). Hun har ad flere omgange samarbejdet med Brynje og Dean Blunt, som også står bag selskabet World Music, der har udgivet “Quarrel”.
Alle tracks på udgivelsen er ret korte og relativt sløsede, men enkle i deres ...
Læs resten
Janushoved – Ambient, men som en pageturner
Kritik
September 14 2020, af passive/aggressive
Janushoved “The Moon Draws the Ravenous Sea” (Janushoved, 2020) – anmeldelse af Claus Haxholm
Janushoved fejrer sit seks-års-jubilæum med en ret stor, men absolut overkommelig compilation med rigtig meget øreguf; en tilgængelighed, der bestemt har været undervejs i en række år, men som synes at falde i hak på udgivelsen her.
Læs resten