Kvartalets bedste singler #15 – Technoid kropshetz, kosmiske sandheder og en gravalvorlig Sting
Blog
September 30 2019, af mikkelarre
Carey (men ikke Mariah)
Af Adam Thorsmark
Hver gang et kvartal rinder ud, samler jeg – ud fra det, man vel inden for videnskabsteori ville kalde en ekstremt subjektiv metode – en lille stak af de nye sange fra ind- og udland (samt en perle fra arkiverne), som har gjort mest indtryk på mig i løbet af de foregående tre måneder. Nogle af dem er ...
Læs resten
Audiodrome #22 – B for Bernstein, Charles
Audiodrome
September 29 2019, af passive/aggressive
Af Simon Tornby
Charles Bernstein (f. 1943, Minneapolis) har skrevet musik til over 100 film, hvoraf ca. halvdelen er tv-film, og resten er serier og spillefilm.
Bernsteins filmmusik kan være svær at kategorisere, og han har lavet musik til mange forskellige slags film. Men der er en gennemgående underliggende uhyggelig stemning i alle scores, som jeg har hørt fra hans hånd, uanset om det er drama, action eller slasher-film.
Mine favoritter er klart musikken til Burt Reynolds-filmene “White Lightning” og “Gator”, samt den uhyggelige og hårdtslående musik til gyserfilmen “The Entity” fra 1982. Hans soundtrack til “A Nightmare on Elm Street” jo også en klassiker. Bernstein skulle eftersigende være en pionér indenfor hjemmestudie filmmusikproduktioner, og “A Nightmare on Elm Street” er et godt eksempel lavet med hovedsageligt med FM-synthesizere og effektpedaler.
Desværre er der ikke meget af Bernsteins filmmusik, der er blevet udgivet, så man må fokusere på at få set filmene, hvis man vil høre mere. Læs resten
Fryd Frydendahl & Lars Greve – Vindens lænker og fællesskabets tvetydighed
Kritik Most read
September 25 2019, af nilsbloch
Fryd Frydendahl. Foto: Daniel Hjorth.
Fryd Frydendahl & Lars Greve “Solhverv” (Roulette Russe, 2019) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen
Der er noget ved provinsen, som drager os. Som et åbent sår, vi ikke kan lade være med at stirre på. Incest-sager, vækkelsesprædikanter og rådden banan. De flade landskabers uendelighed. Den vidtstrakte himmel et kanvas at projicere drømme på. Lige dele konkret sted og fiktion. Har ...
Læs resten
“Sonic Warfare” – An Introduction to Steve Goodman’s vibrational ontology
Feature Most read
September 24 2019, af nilsbloch
Essay by Macon Holt
In 2009, the producer, label owner (Hyperdub), philosopher and reluctant academic, Steve Goodman (Kode 9), released a book that would transform the philosophy of sound and, in turn, open up whole new avenues for sonic investigation through both theory and practice. The book was “Sonic Warfare: Sound, Affect, and the Ecology of Fear” from MIT Press.
Structured as a sonic focused ...
Læs resten
Carl Gari & Abdullah Miniawy – Et fortvivlet vidnesbyrd
Kritik
September 20 2019, af emilgrarup
Carl Gari & Abdullah Miniawy “Whities 023 (The Act of Falling from the 8thFloor)” (Whities, 2019) – anmeldelse af Emil GrarupEn af mine absolutte favoritudgivelser fra 2016 var ”Darraje”, en EP på fire numre, som var resultatet af et samarbejde mellem den tyske ambient jazz-trio Carl Gari og den egyptiske digter, sanger og trompetist Abdullah Miniawy. EP’en, der udkom på britiske Trilogy Tapes, ...
Læs resten
Prefix Suffix – Genrer mast ned i en kødhakker
Kritik
September 18 2019, af krea
Prefix Suffix “The Limbless Animals Single” (selvudgivet, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen
Det at skabe støj som musik virker som et felt, der tiltrækker enspændere. En af de helt store legender i genren, Merzbow, har indspillet de fleste af sine over 400 udgivelser alene. Danske Puce Marys udgangspunkt er også støjen, og det navn er synonymt med Frederikke ...
Læs resten
Jenny Hval – At synge kærlighedens gerninger frem
Kritik
September 16 2019, af Alexander Julin
Jenny Hval “The Practice of Love” (Sacred Bones, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen, foto af Lasse Marhaug
Sensualitet og kærlighed er et tilbagevendende tema i norske Jenny Hvals værker, og det gælder også hendes seneste udspil, “The Practice of Love”. Rent stemningsmæssigt adskiller det nye album sig dog fra forgængerne. På pladerne “Apocalypse, Girl” (2015) og “Blood Bitch” (2016) har Hval dyrket en underspillet ...
Læs resten
Audiodrome #21 – T for Tangerine Dream
Audiodrome
September 15 2019, af passive/aggressive
Af Simon Tornby
Tangerine Dream (1967-) blev dannet i Berlin af bandleder Edgar Froese (1944-2015) og startede først som et psykedelisk rockband. Bandet skulle dog gennem flere udskiftninger i besætningen og udgive en lille håndfuld plader, før de havde den første, tilnærmelsesvis stabile besætning. Med John Peels hjælp fik Tangerine Dream en kontrakt med Virgin, og de første skridt blev taget mod en musik, der tog udgangspunkt i improvisation med synthesizere og sequencere.
Bandet er kendetegnet ved at være uhyre produktivt. Over 100 officielle albums (hvoraf lidt under halvdelen er liveoptagelser), samt ca. 300 timers semi-officielle bootleg-udgivelser. Froeses iver for at udgive blev for nyligt beskrevet i et interview med tidligere medlem Paul Haslinger (komponist bag “Halt and Catch Fire”, “Crank”, “The Dirt”, “Fear the Walking Dead”), hvor han erfarede, at hans optagelsesprøve blev udgivet på et album (“Underwater Sunlight”), efter han var kommet med i gruppen.
Deres første store soundtrack var til William Friedkins suveræne spændingsfilm “Sorcerer” fra 1977. Friedkin fortalte, da han selv præsenterede bandet ved en koncert i Tivoli i København i 2014, at han ville have hyret Tangerine Dream til at lave musik til “Exorcisten”, hvis han dengang havde kendt til dem.
Efter “Sorcerer” startede Tangerine Dream med at producere musik til film og tv, og har i alt lavet omkring 50 soundtracks. Udover Sorcerer, som iøvrigt er et af Tangerine Dreams bedste plader, bør også samarbejdet med Michael Mann fremhæves (“Thief” og “The Keep”), samt den alletiders apokalyptiske “Miracle Mile”, en af de bedste vampyrfilm nogensinde “Near Dark” og “Risky Business” – den ofte misforståede film, der udgjorde Tom Cruises gennembrud. Læs resten
Ark Tarp – Et dokument over en tid
Blog
September 11 2019, af passive/aggressive
Af Simon Christensen
Ark Tarp var et non-profit DIY-label, der eksisterede fra 2009 til 2011 og fokuserede på drone, noise, free folk og impro. I løbet af sin kortlivede eksistens og 3 batches af udgivelser på cd-r og kassettebånd tegnede selskabet et billede af den ikke-institutionaliserede musik, som var og skulle følge. I dag har Passive/Aggressive føjet alle udgivelserne til musikarkivet Sounds, hvor de kan høres ...
Læs resten