Passive/Aggressive

Musik Til Mor – Du er det, jeg ikke kan begribe

April 26 2019, af nilsbloch

Foto: Nanna Kolborg Jensen Musik Til Mor “ζωή” (Aftenrutine, 2019) – Interview af Nils Bloch-Sørensen I dag udkommer Musik Til Mors niende album, “ζωή” [zåæh]. Et langt stream of consciousness fatamorgana, der langsomt borer sig ind i hjertet af det spirituelle. Albummet er overstrøet med litterære og bibelske referencer og uddrag, der blander sig med de sagte toner, der visse steder giver ...

Læs resten

Billow Observatory – Lyde til den flimrende morgensol

Kritik April 24 2019, af nilsbloch

Billow Observatory “III: Chroma/Contour” (Azure Vista, 2019) – anmeldelse af Anders Bille Petersen “III: Chroma/Contour” er tredje album fra Billow Observatory, bestående af danske Jonas Munk, som bl.a. kendes fra Causa Sui, Manual samt som manden bag labelet Azure Vista, og amerikanske Jason Kolb, der hovedsageligt spiller guitar i dreampopbandet Auburn Lull. Som opfølger til “II: Plains/Patterns” fortsætter den transatlantiske duo, hvor den slap i den behagelige, men ...

Læs resten

Para – Eksperimentel arrangørgruppe sætter 12 outsidere i centrum

Blog April 22 2019, af passive/aggressive

Af Simon Christensen Den frivilligtdrevne arrangørgruppe Para – også kendt som P A R A – har sammen med kunstnergruppen Last Oblivion skabt en musikaften under navnet “In The Spiral”. Her har de inviteret i alt 12 musikere, primært fra den københavnske undergrund men dog fra meget forskellige genremæssige udtryk, til at spille koncerter i en lyd- og videoinstallation, som ...

Læs resten

Gaia/Drukner – Store stykker brummende træ

Kritik April 19 2019, af krea

Gaia/Drukner “Split-12″” (Virkelighedsfjern, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Riff riffer. Riffer tungt. Trommer slæber, slæber tungt. Bas bunder, bunder melodisk. Vokal drukner. Vokal drukner. De to danske stoner/doom-bands Drukner og Gaia er gået sammen om en 12″-split og præsenterer på hver deres pladeside deres version af doom iblandet stoner-tendenser og en smule sludge. Og formlen, der spilles efter, er som skrevet foroven. ...

Læs resten

Mavourneen – Jerntæpper af støj

Blog April 17 2019, af mikkelarre

Af Simon Lund Pedersen I foråret 2018 rejste Hans Gustav Bjørklund Moulvad fra København til New York for at indspille i Sonic Youths gamle studie, Echo Canyon West. Her lagde det hedengangne støjrockbands trommeslager, Steve Shelley, rytmebunden under Moulvads guitar og vokal, og resultatet blev otte sange, der udgør hans debutalbum under navnet Mavourneen.

Læs resten

Knud Viktor – Seeing music and hearing images

Kritik April 15 2019, af nilsbloch

Exhibition “Bjerget Synger. Lydmaler Knud Viktor og hans verden”  at The Museum for Contemporary Art in Roskilde (January 18-April 28 2019) and LP “Les Éphémères” and EP “Le petit Duc” by Knud Viktor (The Institute for Danish Sound Archaeology, 2019) – Review by Laura Juncker In the wake of his passing in 2013, the life’s work of the sound artist, ...

Læs resten

Audiodrome #16 – O for Ortolani, Riz

Audiodrome April 14 2019, af passive/aggressive

Af Simon Tornby

Italienske Riziero “Riz” Ortolani (1926–2014) var en meget alsidig og særdeles aktiv filmmkomponist op gennem 60’erne til 80’erne med over 200 titler bag sig – og han var aktiv til sin død i 2014.

Ortolani startede karrieren i 50’erne, men slog for alvor igennem i ’62 med musikken til “Mondo Cane” (A Dog’s Life) af Paolo Cavara/Gualtiero Jacopetti/Franco Prosperi. Herefter kom der tilbud fra England og USA, og den meget produktive italienske filmindustri i 70’erne og 80’erne benyttede sig ofte af Ortolani. Senest har Nicholas Winding Refn genbrugt hans musik i “Drive”, og det samme har Tarantino i hhv. “Inglourious Basterds”, “Kill Bill” og “Django Unchained.”

Det, jeg bedst kan lide ved Ortolani er ikke hans tidlige orkestermusik, men derimod hans gyser- og giallo-soundtracks. Og så har han nok også lavet det bedste kannibalfilm-soundtrack, nemlig til filmen “Cannibal Holocaust” (Ruggero Deodato, 1980).

Der er ofte meget markante og uforudsigelige overgange i hans musik og i hans sammensætning af instrumenter. Jeg har aldrig før hørt lignende kontraster; fra storladen orkestermusik til stammetrommer på en fugtig kannibal-ø; fra melankolske strygerarrangementer til hidsige motorik- rytmer med skrig og pumpende basgang.

Læs resten

Victor Espasandín – Det ekstraterrestiale som æstetisk knudepunkt

Kritik April 13 2019, af emilgrarup

Victor Espasandín ”Árbol Bajo Tormenta” (Anyines, 2019) – anmeldelse af Emil Grarup  Den 26. marts udkom Árbol Bajo Tormenta af uruguyansk-danske Victor Espasandín. Albummet, der udfolder sig over syv skæringer, er udgivet på det københavnske pladeselskab Anyines, som til dagligt administreres af Aske Zidore og Villads Klint, bedre kendt som hhv. An Gella og Minais B.

Læs resten

ASUNA & Jan Jelinek – Grainy micro-structures shrouded in infinite sustain

Kritik April 10 2019, af mikkelarre

ASUNA & Jan Jelinek ”Signals Bulletin” (faitiche, 2019) – review by Wieland Rambke Jan Jelinek is a legend of minimal music: For more than two decades now, the German producer has used samples, field recordings and modular synthesizers to produce gently pulsating music that feels organic, yet hi-tech. On and off through the last five years, he has been collaborating with Japanese ...

Læs resten