Passive/Aggressive

Perfect Aesthetics showcase – ambient synth romanticism at Mayhem

February 13 2019, af Macon Holt

Preview by Ivna Franić This Thursday at Mayhem, Moral Defeat presents a showcase from the Russian label, Perfect Aesthetics, featuring performances by Burning Pyre, Måla, Marble Bust and Ato Vari, with DJ support from Yuri. An evening of ambient synth romanticism to accidentally, or perhaps not, take place on Valentine’s day.

Læs resten

Percy Records – having friends over for birthday

February 11 2019, af mikkelarre

Photo: Cameron Pagett Percy Records 2 years, Mayhem and Bolsjefabrikken, February 2nd 2019 – live report by Ivna Franić It’s almost hard to believe that Copenhagen’s Percy Records has only just turned two. In the brief couple of years it’s been around Percy has come to be more than just a record store, with occasional record release parties and afternoon DJ sets contributing to the ...

Læs resten

Anders Vestergaard & Niklas Adam – Et mangesidet erindringsvæv fra et formatfrit label

Kritik February 8 2019, af passive/aggressive

Anders Vestergaard & Niklas Adam “Integrationer” (BIN, 2018) – anmeldelse af Sebastian Edin. Anders Vestergaard og Niklas Adam har været yderst aktive aktører på den danske eksperimentalscene i en årrække. Deres første kollaborative udgivelse, som udkom på det danske label BIN sent sidste år, lover lytteoplevelser udover det sædvanlige, hvis bare man giver den tid.  Det, som umiddelbart slår mig, idet jeg får pakket Anders Vestergaard og Niklas Adams “Integrationer” ...

Læs resten

Gullo Gullo – En ærtesuppe fyldt med miner

Kritik February 7 2019, af krea

Gullo Gullo “Raw Moon” (Escho, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Supergruppe! Kom og køb! Superstjerner laver sensationelt superalbum! Supergruppe-udnævnelsen er normalt noget, pladeselskaber bruger til at lokke købere af deres album til. Fordel: Fans fra de forskellige bands bliver lokket til, selvom de ikke kan lide de andre superstjerners band, og pludselig har man en akkumuleret fanbase så ekstremt stor, at millionerne ruller ...

Læs resten

Jupiter Child and Calú Carlos – Mozambican Electronic Night

Blog February 6 2019, af Macon Holt

Preview by Laura Juncker Jupiter Child, based in Copenhagen, and Calú Carlos, based in Oslo, are Afro-Scandinavian performers and celebrators of the Mozambican sound universes from which they both originate. As their African heritages guide, inspire, and permeate their respective works within the arts and music, February 8th will be the first night they perform together in collaboration at Mozambican Electro Night at Råhuset.

Læs resten

JH1.FS3 – a record at its strongest when it dares to be fragile

Blog February 4 2019, af Macon Holt

 JH1.FS3  “Trials and Tribulations” (Dais Records, LP) – Review by Mikkel Rørbo Tension. Not anxiety-laden tension, but rather demanding of a specific kind of unrelaxed attention, one from which you cannot withdraw entirely on your own terms. This is the effect experienced already on the first listen to ‘Every Little Detail’ as Frederikke Hoffmeier’s spoken word commences. It’s detailed and imperfect, concrete in its ...

Læs resten

Audiodrome #11 – N for Nicolai, Bruno

Audiodrome February 3 2019, af passive/aggressive

Af Simon Tornby

Bruno Nicolai (1926, Rom – 1991, Rom) blev først kendt som “den andenbedste western-komponist.” Det er en lidt ærgerlig titel, særligt når man begynder at dykke ned i de mange soundtracks, som han står bag. Titlen fik han ved at arbejde som Morricones højre hånd og samarbejdspartner i mange år, samt ved at svinge dirigentstokken på mange af de kendte indspilninger af Morricones soundtracks.

På samme måde som mange andre komponister ofte har en fast instruktør, f.eks. Hitchcock/Hermann, Argento/Goblin, Fulci/Frizzi, Polanski/Komeda, Tarkovsky/Artemyev, Lynch/Badalamenti, De Palma/Donaggio, Korzyński/ Żuławski, Herzog/Popol Vuh, Mancini/Edwards osv., så havde Nicolai også flere gentagne samarbejder med interessante instruktører, herunder særligt Jess Franco i Spanien og Sergio Martino i Italien.

Titlerne på giallo-film kunne i 70’erne ofte være ret lange og obskure, og Nicolai har lavet soundtracks til film med nogle af de længste titler, jeg har set. Eksempelvis kan nævnes: “Your Vice is in a Locked Room, and Only I Have the Key”, eller “What Are Those Strange Drops of Blood Doing on Jennifer’s Body?” Sidstnævnte kendes også som “The Case of The Bloody Iris” og er et af de bedste af Nicolais giallo-soundtracks.

Det kan nogle gange svært at skelne Nicolais kompositioner fra Morricone, da de ofte bruger samme virkemidler. Men det, jeg godt kan lide ved Nicolai, er den måde, han kombinerer en simpel og let genkendelig melodi med en, eller flere parallelle melodilinjer i andre taktarter eller tempi – et godt eksempel på dette er “Isis Pool” fra filmen Caligula.