third wife – En ode til det københavnske techno-miljø
Af Alexander Julin, foto af Ravna Marie Jensen
Mikkel Sönnichsens nye projekt, third wife, startede i sin tid som et fællesprojekt for ham og hans vennegruppe. Intentionen var oprindeligt, at alle parter skulle tage del i produktionen af musikken såvel som artwork, distribution og masterering, men med tiden endte navnet med at blive pseudonym for Sönnichsens eget virke som dj og producer. Til Marts udkommer projektets debut, EP’en “Closer”, som Sönnichsen ligeledes selv udgiver på det nyligt opstartede label, der også hedder “third wife”. “Closer” byder på tre technonumre, der i højere grad handler om at bidrage til det københavnske klubmiljø end at skabe noget unikt og anderledes derfra.
Foruden musikken selv er noget af det mest bemærkelsesværdige ved third wife, hvordan projektet er eksplicit inspireret af det musikalske miljø og den tid, det er skabt i. Sönnichsen selv peger på aktører såsom Fast Forward, Ectotherm, Euromantic, Ctrls, Bunker Bauer, Lost 2 Reality, Percy Records og ØEN som værende essentielle inspirationskilder for udgivelsen. Derfor er third wife heller ikke så meget et solistisk projekt lukket om sig selv, som det er en hyldest og et bidrag til det miljø, det er opstået ud af: “(…) jeg føler mig ret meget som del af et miljø, der er værd at være i og har ingen intention om at skille mig ud. Bare jeg kan bidrage lidt, så synes jeg, at det er godt.”
Alligevel rummer projektet også et individualistisk aspekt, da det er skabt ud fra et ønske om at have så meget autonomi over samtlige valg, som projektet har krævet. Mens Sönnichsen også er inde over koncertgruppen og selskabet ØEN, har det være andre overvejelser og ønsker, der har ligget til grund for third wife: “ØEN er i sin grundform et helt andet projekt, hvor jeg mest af alt ser mig selv hjælpe andre med at få deres musik ud. Der er vi mange om at tage beslutninger, og oftest ender resultaterne med at være et produkt af så mange ting, så det er svært at se, hvordan det egentlig opstod. Det er der også noget rigtig smukt i, og jeg er meget glad for, at jeg lige nu kan opleve begge dele – altså både være med i et kollektivt drevet projekt og prøve at stå på egne ben med noget. “
“Closer” har i kraft af Sönnichsens facination af “repetition, dybe frekvenser og rave-eufori” flere fællestræk med mange af de monotone og repetitive techno-udgivelser, der i øjeblikket udkommer i stigende grad i og omkring København. I modsætning til en stor del af dem er udgivelsens tre numre dog ikke særligt militante og hårdtpumpende, men snarere vuggende og indbydende. Det ville være for meget sagt at karakterisere udgivelsen som optimistisk i sit udtryk, men omvendt dyrker den heller ikke den maskinelle apati, der synes at gå igen på flere danske techno-udgivelser i senere år. Foruden Abdulla Rashims tidlige udgivelser på Abdulla Rashim Records og Regis’ udgivelser på Blackest Ever Black peger Sönnichsen selv på Dekmantel Festival i 2014 som en personlig musikalsk øjenåbner for ham. Selvom det hollandske selskab af samme navn har været eksponent for forholdsvis forskellige udgivelser over årene, kan de generelt karakteriseres som blødere og intuitivt mere tiltalende, end hvad der kan siges om store dele af det danske musikmiljø, third wife ellers tager afsæt i. Det kommer utvivlsomt musikken til gode, for selvom “Closer” muligvis er dedikeret som et bidrag til det københavnske klub- og ravemiljø, er det ikke blot en tom repetition af andre kunstneres produktioner og stilistik.
“Closer” udkommer i løbet af marts.
