11-Tsuki – “Den såkaldt kompromisløse kunst kværner lidt for ofte rundt i de samme små sluttede cirkler “
Af Simon Christensen
Hvad så, Aarhus? Det musikalske miljø og koncertudbud i ‘Danish for Progress’ er i glimrende form, både når det gælder etablerede og mindre, uafhængige arrangører, og her er den anden udgave af den spraglede 11-Tsuki Jazzfest ingen undtagelse. De tre nuværende aktive jazzforeninger Jazzselskabet, Phonognom og Sun Ship er gået sammen om at præsentere et mildest talt mangesidet program med punkjazz, lyrisk ECM-musik, minimalisme og ‘knitrende’ afrojazz, og det, fornemmer man også, er et ideologisk standpunkt. Specielt i de sidste par år er der blevet talt om en fantastisk opblomstring af miljøet i Aarhus, men det er så spørgsmålet, om det ikke er kommet i mange bølger og har været paa vej siden 1973.
11-Tsuki (da: den 11. måne) blev dannet i november 2013, men på grund af diverse økonomiske disponeringer er det altså først her 3 år efter, at festivalen er tilbage med sin anden udgave – og meget passende finder det sted på DIY-spillestedet Tape i lokaler i Mejlgade, som før genåbningen også har været hjemsted for mange af de revolutionære arrangementer i byen; Sun Ship, LJUD, Klub Arrogant, Pop Revo og Elektronisk Jazzjuice etc. P/A har snakket med to af medstifterne af Sun Ship, Torsten Jakobsen og Rasmus Telling Poulsen om den aarhusianske triennale.
Passive/Aggressive: Hvad er visionen bag 11-Tsuki?
Torsten Jakobsen: “Vi ønsker at skabe et rum for noget af den musik, som – i det mindste efter vores mening – er håbløst undereksponeret, og som derfor i sig selv stort set ikke fylder noget i vores allesammens fælles bevidsthed.
Det er i og for sig et paradoks. Vi har her at gøre med nogen på alle måder fremragende musikere: dygtige instrumentalister, fremragende komponister, komprosmisløse og grænsesøgende kunstnere. Og de eksisterer stort set alle som én på kanten af musikbranchen. Overskygget og klemt op i hjørnet og ud på sidelinjen af mere kommercielle bands, om hvem man uden tøven – i det mindste for de flestes vedkommende – nemt kan komme i tvivl om såvel deres kunstneriske formåen, som deres kunstneriske integritet… Fuck P3!
Visionen i forhold til at lave et event, som strækker sig over tre dage, har flere aspekter: For det første rykker det ganske enkelt mere end en enkelt aftens koncert(er). Det bliver til en begivenhed, som i en vis forstand bliver større end summen af de enkelte dele, de enkelte koncerter. Igen, det handler om at skabe et rum for denne type musik, og det vel at mærke et så stort rum som muligt!
For det andet, og i sammenhæng med det første, så giver et tredages-arrangement os muligheden for at præsentere et bredt udvalg af musik, og dermed også en chance for at lade publikum høre noget, som de ellers ikke ville have hørt: Måske kommer du kun til lørdagens koncert for at høre Jakob Bro. Men pludselig står du der med en partoutbillet i hånden og hører Dans Dans og The Thing om fredagen. Eller du har ladet dig nøje med en endagsbillet, men får så alligevel hørt Kalaha og We Like We ved siden af Jakob Bro, som du egentlig kom for at høre. Det er som regel i mødet med det uventede, at man får de største oplevelser, og der er så meget god musik derude, som man slet ikke ved, at man elsker endnu. Kan vi bidrage til at skabe et frugtbart møde mellem et nyt publikum og en kunstner, så er vores mission i og for sig fuldbragt.”
P/A: Hvorfor alt det besvær og økonomi med at lave en ny tredagesfestival i november?
Rasmus Telling Poulsen: “Det korte svar er: Fordi vi ikke kan lade være med at arrangere koncerter! Der er også et lidt længere svar: Festivalen giver mulighed for at samarbejde på tværs af forskellige arrangørgrupper, hvilket gør det muligt at lave et noget større arrangement, end hvis vi hver især skulle lave en festival. Samtidig byder alle tre arrangører ind med interessante kunstnere, og det gør alt andet lige en større diversitet i det færdige program.
Den type musik, vi hver især laver, og som vi præsenterer under 11-tsuki, vil stort set altid være underskudsforretning, hvis man ser bort fra diverse tilskud. Heldigvis er vi meget priviligerede i Danmark og har mulighed for at ansøge diverse offentlige puljer og fondsmidler. Det betyder, at vi kan aflønne musikere efter overenskomstmæssige vilkår. Man kan sige, at økonomien i udgangspunket altid halter, og at det er vilkår for os arrangører at få det til at balancere ved at ansøge diverse puljer. Det er selvfølgelig altid en lidt nervepirrende situation at vente på svar, men det plejer jo at lykkes. Lige nu mangler vi svar på tre ansøgninger, og det er selvfølgelig ikke helt optimalt med en nærtforstående festival.”
P/A: Hvorfor afholdes den hver tredje år? Hvad er baggrunden for det?
RT: “Det er lidt af en tilfældighed. Meningen var egentlig også, at 11-Tsuki skulle være afholdt i 2014, og vi havde store dele af finansieringen på plads til 14-udgaven, men energien var ikke til det. I 2015 skænkede vi ikke 11-Tsuki en tanke. I år havde vi i Sun Ship en ambition om at lave en koncertrække i efteråret. I løbet af meget kort tid i maj måned havde vi aftaler med fire bands i slutningen af november, og det var derfor nærliggende at fylde på med bands for at ramme et festivalformat. I den forbindelse inddrog vi de andre arrangører, som har været med til at sætte sit præg på programmet.”
P/A: Hvad har I gjort jer af tanker om bookingerne og fordelingen på dagene?
RT: “Åh, undervejs har jeg gjort mig mange tanker og har fået mange inputs fra medarrangører. Men intentionen har fra start været at skabe en festival, som har noget for enhver smag, sådan inden for de rammer, der nu gælder: nutidsjazz anno 2016. Igen er idéen med at sælge billige partoutbilletter til hele festivalen at skabe mulighed for, at man som tilhører kommer til at høre noget, man ellers aldrig ville have fået hørt!”
P/A: Hvad skal man især se frem til at nye ting?
“Yes Deer er et forfriskende bud på, hvordan noiseimpro lyder anno 2016.
The Thing har været en af de mest produktive grupper på den europæiske jazzscene. The Thing har eksisteret siden 2000 og består af den svenske saxofonist og superimprovisator Mats Gustafsson samt to norske supermusikere: bassisten Ingebrigt Håker Flaten og trommefænomenet Paal Nilssen-Love.
We Like We er klassiske musikere, som spiller det vildeste jazz – i det mindste i vores ører. De har en eller anden John Zorn-agtig vibe kørende, som er vanvittig spændende!”
P/A: Hvordan går det med den kompromisløse frie jazz i Århus, og er Tape et nyt tilholdssted for Sun Ship?
TJ: “Den kompromisløse kunst har det sgu godt alle steder, også i Aarhus. Den lever sit helt eget liv i smadrede øvelokaler og beskidte baggårde, til ’hemmelige’ ferniseringer og i revnerne mellem mennesker, som den på en eller anden måde – som det er kunstens raison d’être – forsøger at fylde ud. Det lykkes aldrig, naturligvis, og gudsketakoglov for det: Det ville blive helt ulideligt klaustrofobisk og lufttomt … kvælende.
Men måske er det netop der, at den såkaldt kompromisløse kunst indimellem kommer lidt til kort? Den opererer efter sine egne regler, kværner lidt for ofte rundt i de samme små sluttede cirkler af mennesker og organisationer. Interessen for publikum, for verden udenfor de lukkede kredse, kan indimellem forekomme … lidt mangelfuld? Så kan vi med arrangementer som 11-Tsuki Jazzfest være med til at skabe et større rum, et mere mangfoldigt og åbent rum om og i det ’kompromisløse’, ja, så er det da ikke helt skidt!”
RT: “Vi elsker Mejlgade 53, og det er nok den venue, som vi har arrangeret flest koncerter på igennem årene. Det var derfor en befrielse, at Tape blev etableret, så man fik den gode musiksmag tilbage i lokalerne. Den havde ikke været der, siden Musikcafeen forlod lokalerne i 2011 for at flytte ned på godsbanen. Lokalets størrelse er også perfekt til mange af de ting, vi sætter op. Selvom der kun er 15-20 publikummer, føles lokalet fyldt. Vi forventer selvfølgelig et pakket lokale (mellem 150-200).”
Info: Hvis man vil have noget for sine kulturelle midler, så finder 11-Tsuki Jazzfest sted den 24.-26. november. Spilleplanen er netop blevet offentliggjort på Facebook (RSVP).