Passive/Aggressive

Fire! Orchestra – Den sidste nye jazz-monolits magnum opus

Feature September 1 2013, af passive/aggressive fireexit

Af Frederik Denning. Foto Micke Keysendal.

Fire! udgøres normalvis af Mats Gustafsson, Johan Berthling (Tape) og Andreas Werliin (Wildbirds & Peacedrums), men er i denne ombæring udvidet til et 28 mand stort orkester.

Et 28 mand stort orkester! Noget der indenfor den eksperimenterende del af jazzen er, om ikke uhørt stort, så overordentligt sjældent, og de mest nærliggende sammenligner skal man også tilbage til 70’erne for at finde. Monomentale mesterværker som Carla Bleys Escalator over the hill eller Globe Unity Orchestras Live ’67 & ’70 er nogle af de første tanken falder på.

Mats Gustafsson har længe været klassens frække dreng i jazzverdenen. Når Peter Brötzmanns tentet var ude og spille, var det altid Mats Gustafsson, der lige spillede lidt for længe soloer, så mesteren måtte træde et ekstra skridt frem for at stoppe baryton-dampbarnet i Borbetomagustrøje. For Gustafsson ser man altid i en bandshirt af en eller anden art, og det er vel og mærke aldrig bare jazz, men altid noget der åbenlyst signalerer et tilhørsforhold til andre genrer.

Gustafsson diskografi er efterhånden meget stor, og spænder fra medvirken på definerende orkestermesterværker, som Otomo Yoshihide’s New Orchestras Out to lunch og Peter Brötzmanns Chicago Tentets American Landscapes 1 + 2, over en lang række forskellige mindre grupper som fremragende The Thing og forfærdelige Swedish Azz, til en lang række mere eller mindre vellykkede soloplader.

Det er nødvendigt, at medregne de mindre vellykkede plader, fordi Gustafsson netop har været klassens frække dreng, det omnipresente dampbarn, der i forskellige afskygninger, har spillet højt, brutalt og været eksperimenterende. Men han har manglet for alvor at træde i karakter, som mere end netop dette. Og det sker på Fire! Orchestras helt ufattelige plade Exit!, der er udkommet på Rune Grammofon i år. De fleste der er bekendt med Gustafsson vil nok tænke at kombinationen mellem 28 musikere og Gustafsson i en ledende rolle er lig med en kakofonisk blitzkrieg, men det er, stik mod al forventning, ikke tilfældet.

Europæisk free-jazz, som den udsprang fra, fortrinsvis, Tyskland og Nederlandene sidst i 60’erne har altid været destruktiv i sin essens. Modsat den amerikanske spirituelle free-jazz, der i højere grad er opbyggelig.

Og det er her Exit! overrasker totalt, særligt fordi Gustafsson er ved roret, ved at indføre skrøbeligheden i Europæisk free. Mariam Wallentin og Sofia Jernbergs vokaler har en stor del at sige i den sammenhæng, og leder på mange måder tankerne tilbage til Shepp, Sanders og Sharrocks mesterværker med kvindevokal fra slut 60’erne og start 70’erne. De 26 resterende musikere giver plads og lader vokalerne folde sig ud over særligt hele a-siden. Det kunne periodisk ligeså godt have været en trio. Men det er det ikke, for kontrasten er desto mere tydeligt, når krautrockmonstret sættes fri på side B. Jeg får stadig kuldegysninger over hele kroppen, når den inciterende tribalrytme langsomt vinder frem under vokalen, for sidenhen at udvikle sig til et monster, der smadrer absolut alt på sin vej. Du bliver kørt fuldstændig over på en måde, som ikke engang de bedste Boredoms plader er i nærheden af. Exit! er på mange måder en hidtidig kulmination på Gustafssons karriere, hvor alle de eksperimenter han tidligere har udført med blandet held spiller sammen. Alt virker på denne plade, og det ville undre mig meget, hvis den ikke kommer til at stå som en af de mest betydningsfulde jazzplader fra dette årti. Fire! Orchestra forener fuldstændig uden tøven de amerikanske og de europæiske rødder fra jazzen og smelter dem sammen med kraut og rock. Alle 28 mand er absurd velspillende. Bedste eksempel er vel den fuldkommen out-of-this-world saxofonsolo, der sætter ind et stykke inde i B-siden, som ikke kan tænkes som andet end en hyldest til Sanders, hvis tone i høj grad reflekteres.

Exit! er fandeme et must-hear uanset hvad du normalt lytter til. Orkesteret lever op til deres navn og der er mere ild i denne plade end på dine 50 gennemsnitlige freejazz plader tilsammen.

For at det ikke skal være løgn kommer Fire! Orchestra til København og Aarhus den 14.-15. januar næste år, og du kan godt sætte et stort fedt kryds i kalenderen, for hvis de overhovedet nærmer sig koncerten på Exit! bliver det nogle af de største jazzkoncerter i en radius af nogle år.