Passive/Aggressive

Passive/Aggressive

Signe Emmeluth – Ikke bare endnu et improviserende smadderband

Feature January 16 2024, af Jon Albjerg Ravnholt

Interview af Jon Albjerg Ravnholt. Fotos: Peter Gannushkin. Signe Emmeluth er en af jazzens mest ekspressive unge danske stemmer. Hun er det bare ikke i Danmark. Den 31-årige fynbo er en del af en alternativ jazzscene i Norge, der er misundelsesværdigt aktiv og nysgerrig. En hvæsen, et brøl, en trille, en sart frasering, et skingert skrig. Signe Emmeluths sprog på saxofonen ...

Læs resten

Maria Dybbroe – Pladsen i åndedraget (interview)

Blog March 23 2023, af Claus Haxholm

Af Claus Haxholm, foto af Cisser Mæhl Maria Dybbroe har base i Oslo efter en del år mellem Århus og København og er en unik stemme i dansk jazz og har en særlig lyrisk tone, der ligger og ulmer mellem det sårbare, undrende og sælsomme. Hun er en aktiv figur på den danske, såvel som norske jazzscene, både den mere frie del ...

Læs resten

Dancer – En psykedelisk kobradans

Blog May 29 2020, af mikkelarre

Dancer “1” (Mastermind Records, 2020) – pladeanmeldelse af Rasmus Søndergård Madsen. Den nye Aarhus-trio Dancer, bestående af Nikolaj Heyman på guitar og orgel, Jakob Buchanan på trompet og Thomas Eiler på trommer, giver på sit debutalbum en improvisatorisk tur rundt i moderne jazz. De tre har afsæt i vidt forskellige baggrunde, som spænder over alt fra lyrisk ECM-jazz, vidtfavnende rockproduktioner og storslåede orkesterværker til hårdtslående impro- ...

Læs resten

Køs – Levende stillbilleder

Kritik May 15 2020, af krea

Køs – “An Uncaught Bird” (Forlaget Kornmod, 2020) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Fuglen symboliserer ofte frihed, fordi den kan flyve, hvilket mennesket ikke kan uden remedier. En frihed fra kroppens bundethed til det jordiske liv. Vores sjæl flyver til himmels, når døden indtræffer. Sådan har myter skabt fuglens symbolske bibetydninger. Men hvor fri er den egentlig? Den er lige så afhængig af ...

Læs resten

Signe Dahlgreen – En mulig vækkelse af en ny stemme i dansk freejazz?

Kritik November 8 2018, af passive/aggressive yesdeerbypetergannushkin

Anmeldelse af Signe Dahlgreen “Kunki Snuk” (Insula Jazz/Astral Spirits, 2018) af Simon Christensen. Yes Deer-foto af Peter Gannushkin. At saxofonen er et både velegnet og mangefacetteret soloinstrument, det har utallige udgivelser og koncerter gennem historien bevidnet. I lighed med danske musikere som Mette Rasmussen, Sonja LaBianca, Laura Toxværd (med videre) er Signe Dahlgreen på sin solodebut også på udforskning af rumlighed, tekstur, extended techniques ...

Læs resten

John Chantler & Johs Lund – Singulære tilstande af ro og vildskab

Kritik August 29 2017, af mikkelarre endlesssky0010652014_10

John Chantler & Johs Lund “Endless Sky” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen Vi får at vide, det er en synthesizer, men det lyder som et strengeinstrument, der producerer en lang meditativ drone. Samtidig hører vi ‘cirkular breathing’ på altsaxofonen fra Johs Lund, som hele tiden overskrider den rene tone og bliver gradvist mere abstrakt i løbet af albummets første side. Den anden ...

Læs resten

Boujeloud – Desorienteringens nulstilling

Kritik August 18 2016, af mikkelarre 13569040_924060551073601_129299141015681834_o

Boujeloud ”Candy Prince” (Boujeloud 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Jeg ved ikke, hvad Boujeloud vil. Måske desorientere mig. Det er de i hvert fald lykkes med. Og det er nok vigtigt at blive desorienteret indimellem. Vi er så vant til at være orienteret; om hvad det nuværende trusselsbillede i Europa er, om hvad der sker med vores børn i skolen, om strategien for ...

Læs resten

Lars Bech Pilgaards Slowburn – Nænsom ild

Blog Kritik June 2 2016, af mikkelarre LBP_S

Lars Bech Pilgaards Slowburn ”Som før” (Mom eat dad records, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Orkesteret Slowburn er noget af det mere afdæmpede, guitaristen Lars Bech Pilgaard er involveret i. I bands som SVIN, Magnus fra Gaarden eller Klimaforandringer støjer det hele lige lidt mere, eller tempoet er skruet op, eller improvisationerne er mere frie. Det har de til dels også været ...

Læs resten

Homies – Frygtløse hovedspring ned i en jazzkløft

Blog Kritik May 4 2016, af mikkelakongstad 1278868_637494189707110_231399852899677275_o 2

Homies “Cliff” (Escho, 2015) – Anmeldelse af Mikkel A. Kongstad Den københavnske impro/action drone-trio, Homies, smed i al stilfærdighed deres andet udspil, “Cliff”, på gaden i slutningen af 2015 via Escho. Og selvom det fik sneget sig uden om de fleste medier, er der god grund til at hive fat i albummet, der vender tilbage med nyt liv efter et frygtløst hovedspring ned i ...

Læs resten