Sonja LaBianca – Tilstande af fravær
Sonja LaBianca ”About Room, Room to be, Rooms” (Eget Værelse, 2017) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen
I dag udgiver Sonja LaBianca, der normalt slår sine folder i grupper som Selvhenter, Valby Vokalgruppe og Choir of Young Believers, sit første soloalbum, ”About Room, Room to Be, Rooms”. Et album, der med LaBiancas saxofon som redskab er en samling undersøgelser af og interaktioner med forskellige lokalers resonans og særpræg, bl.a. Forbrændingen i Albertslund og klokketårnet i Simeons Kirke. Det har resulteret i et værk, hvor teksturen af de forskellige lokalers genklang synes at være lige så nøje udvalgt som saxofonens melodiske forløb, hvilket skaber en utroligt smuk og dvælende følsom atmosfære hele albummet igennem.
At numrene i realiteten er feltoptagelser, gør, at diverse baggrundslyde både trænger sig på og bliver utilsigtede kompositoriske elementer, som når vejrtrækning og børn i leg blander sig med metallets toner på ”India Song”. Man kan sige, at LaBianca bruger de forskellige lokalers ambiens til at fratage saxofonimprovisationen den hovedrolle, den er så vant til at spille i mere traditionel jazzmusik, og istedet overlader den til lokalerne. Således bliver de musikalske motivers primære rolle at aktivere rummet. En understregning af denne rollebytning er den tid, der tages til blot at lytte til lokalets vibrationer; til at lade rummet svare på det spørgsmål, saxofonen stiller. Som på ”Marguerite”, hvor små optimistiske melodilinjer stopper op midt i deres forløb, nysgerrige efter at høre til den rumlen, de har sat i gang. Eller på ”The Crane”, hvor man vitterligt får fornemmelsen af, at lokalets overtoner syngende kommer LaBiancas toner i møde.
Det er ikke blot mellem saxofon og lokale, at der er genklang, men også mellem LaBianca og de gæsteinstrumentalister, der besøger pladen. Asger Hartvig samstemmer med tenorsaxofon, på ”The Late Aubade” tangerer Cæcilie Trier og LaBiancas unisone opgange næsten barok kammermusik, og Jaleh Negari er med sine gonger i stand til at interagere imponerende dynamisk med LaBiancas saxofon på nummeret ”Gong”.
Negari er sammen med LaBianca en af grundlæggerne af kunst- og musikkollektivet Eget Værelse og “About Room, Room to Be, Rooms” lægger sig i klar forlængelse af kollektivets andre udgivelser, men har samtidig sin helt særegne identitet. Pladen deler et fokus på simplicitet og optagethed af lydes sanselighed med Negaris (Selvhenter, Pinkonouizu, etc.) plade fra sidste år, ”Arch Waves”, men er mere skrøbelig, mere prøvende i sit udtryk. Og selvom man naturligt nok ikke skal lede længe efter sammenfald med Selvhenters udgivelser, er “About Room, Room to Be, Rooms” slet ikke præget af den samme musikalske samhørighed og styrke, men arbejder i stedet med tilstande af fravær.
Et fravær, der indeholder en ekstra dimension, når man går nogle af titlerne efter i sømmene. ”Marguerite” må antages at være en henvisning til den franske forfatterinde Marguerite Duras; en mistanke, der bestyrkes, idet ”India Song” også er titlen på en film fra 1975, skrevet og instrueret af Duras. Titlen ”The Late Aubade” lægger sig tæt op af af Richard Wilburs digt ”A Late Aubade”, der ligesom ”India Song”, og i øvrigt store dele af Duras’ forfatterskab, kredser om erotikken. Dermed bærer disse referencer en sanselighed og en erotisk tangent ind i musikken, der tematisk udvider saxofonens følende og smidige bevægelser – umiddelbart undersøgende enhver form i det lokale, den befinder sig i, og umiddelbart reagerende på ethvert svar, lokalet giver. Alligevel er der ikke nødvendigvis tale om en aktuel erotik. De tomme rum kan ses som symboler for afstand; duetterne spiller som hjemsøgende minder om tidligere nærhed og dermed bidrager de forskellige rum ikke blot med en auditiv resonans, men er i lige så høj grad katalysatorer for en slags mental resonans. Fra ”Neighbourhood”s tunge industrielle rumklang, der truer med at knuse saxofonens bevægelser, til ”For Asger”s lyse opløftende skyggedannelser.
Ligesom et minde, når det er fremkaldt, kan blive hængende i kroppen og fylde alt omkring sig op, klæber LaBiancas toner til rumklangens stoflighed, som røg i luft, mens vi som lyttere, sammen med hende, venter åndeløst på, at de igen opsluges af nuets rum.
Info: Søndag eftermiddag er der releasefest for “About Room, Room to Be, Rooms” på spillestedet Mayhem.
