Et afskedsbrev – Le Salon Pissoir est mort, vive Salon Pissoir!
Kære København, musikelskere og kammerater
Vi er taknemmelige for alle de øjeblikke af stilhed mellem tonerne, og at vi sammen kunne skabe det rum. Et rum hvor livemusikken var det vigtigste, selvom højttalerne nogle gange slog fra og gik ud.
Ethvert miljø skal have sine scener, og vi føler, at vi skabte denne her scene sammen. En lille scene lavet af træ, som ikke ser ud af meget, men som holdt nogle af de stærkeste lydoplevelser for vores ungdom.
Den scene blev ramme for en serie af debutkoncerter, hvor bandets navn nærmest blev lavet til aftenen; Sink Ships og Pardans er blandt dem. Der var Dokument#1 releasefesten, hvor 180 mennesker var pakket ind i vores lille teater sammen med Iceage, Communions, Lower, Hand of Dust og Skurv. Loke ender dansende på baren, kaster sig ud for at gribe fat i loftsbjælkerne og falder ned midt i et vildt dansende, tætpakket publikum. Sofie Hvid, der rejste hele vejen fra en efterskole på Fyn, for at spille en uopfordret guitar-seance for Daniel Frank og Madeleine Kate på Morgenstedet, og senere blev inviteret ind som solo act før Less Win. Og vi, Madeleine Kate og Daniel Frank, har været omgivet af byens smukkeste til at lave Salon:Pissoir; Patrick Kociszewski har kørt gear. Bjørn Manniche fik skabt bro mellem miljøer. Matthew Moller bragte elegancen ind i baren. Jonathan Hjorth ikonificerede øjeblikke med sit kamera. Helene Gianakos, Sarah Armstrong, Victor Vejle og Soho Rezanejad var kattene i døren. Victor Nuno kom forbi og sagde, at Sisyfos-Myten var misforstået, at Sisyfos elsker at skubbe stenen op af bjerget, og så blev Victor hængende. Der var elektricitet, som forsvandt og bragt tilbage af et syngende rum.
Der var øjeblikke, hvor BESS fortæller om månen, Nicklas Sørensen fra Papir læser digte op om sin barndom, koncerter af DJ Hvad, The City Kill, CTM, TL-D Super80, Gutten & Gutten, Værket, Shiny Darkly, Franka, Jesus Chrisis, Shitpiece, Gents, F16, Own Road, Marching Church, Melting Walkmen, Below Dreaming, Metro Cult, Tantra Klap, Ocean View og flere hundrede andre. Vi var med til at redde Børneteateret fra lukning, har bidraget med lidt god smag til Staden, rykket rundt i byens musikliv, kæmpet hver måned for at stable et stærkt line-up på benene og råbt op til poetisk revolution.
Vi er taknemmelige for de mange uforglemmelige stunder i løbet af de syv år, Salon:Pissoir har eksisteret. Da vi begyndte i 2010, var der nærmest ingen steder for os at opleve livemusik i København. Så kom en opblomstring. Og nu er livescenen efter vores mening igen en smule udfordret. Og sådan bevæger alt sig i bølger. Så vær opmærksomme. Da vi begyndte, ønskede vi at lave arrangementer, som var inspirerede af at skabe en ikke-kommerciel, månedlig klub. Vi ønskede at understøtte udviklingen af Københavns musikscene på tværs af grupperinger i undergenrer.
Københavns lyd er blevet særdeles interessant, og vi vil gerne takke alle de kunstnere, vi har haft på vores forskellige scener, og takke dem, der over årene har været faste og lejlighedsvise gæster hos Salon:Pissoir. Samtidig vil vi også gerne opfordre folk til at tage ansvar for scenen og besøge de begivenheder, som folk stabler på benene, så vi kan støtte, kritisere, nyde, udfordre, lade os inspirere af og indtage hinandens udtryk. Vi kan ikke have en levende scene, hvis folk ikke bevæger sig ud og besøger de forskellige rum. Vi ønsker alle aktører fortsat modig, sensitiv og eksplosiv virkelyst.
Vi håber at se jer til vores sidste fest på Børneteateret, lørdag den 2. dec. 2017 kl. 21.00, hvor blandt andre Brynje, Less Win, Pardans og BESS spiller, samt performance ved Ezra Soares De Moraes. Kom tidligt.
Le Salon Pissoir est mort, vive Salon Pissoir!
Kærlige og kammeratlige hilsener,
Salon:Pissoir (Daniel Frank Christensen, Madeleine Kate McGowan, Victor Nuno Lyse + alle de andre)
