Passive/Aggressive

Nyredolk – Forsætligt eller ej

Kritik March 7 2019, af passive/aggressive

Nyredolk “s/t” (Caligari Records 2018/Strange Aeons 2019) – Anmeldelse af Klaus Q Hedegaard Nielsen

Kassettebåndscentalen for undergrundsfarlig musik, Caligari Records fra Tampa, udgav oktober 2018 danske Nyredolks demodebut på… ja, kassettebånd, og udgivelsen fik en overraskende god modtagelse. Ikke mindst fordi det toneangivende CVLT Nation gav dem en flot anbefaling og en årslisteplads i blackmetal-kategorien med på vejen.

Nu er selvsamme debutudgivelse endelig ude på 7” vinyl via det nystartede aarhusianske pladeselskab Stranger Aeons, nu med titlen “s/t” i stedet for demo.

Københavnske Nyredolk er et forholdsvist ubeskrevet foretagende – forsætligt eller ej – der så vidt vides endnu ikke har spillet koncerter. Musikalsk kan de placeres et sted mellem crustpunk, blackmetal, blackened crust og blackened punk. Kært barn har mange navne, og genreforvirringen i den ekstreme metal er efterhånden total og naturligvis komplet ligegyldig. Men har man sagt blackmetal, så kræves der ofte en melding om “true” eller “false”… hvis man vel at mærke selv har set lyset (læs: mørket) og fundet ud af, hvad der er den “ægte vare” i blackmetallens labyrint af subgenrer, landekoder, godkendte årstal og værdisæt (eller mangel på samme). Nyredolk er ikke rendyrket blackmetal, men nok nærmere et musikalsk blandingsprodukt. Det er ikke nødvendigvis et særligt originalt et af slagsen, men et der er totalt gennemført og længder bedre end hovedparten af de hundredevis af årlige diy-udgivelser med samme opskrift.

Blackmetal eller ej, så er inspirationen mejslet i sten. I særdeleshed læner produktionen sig op af den klassiske blackmetal-kassettebåndsæstetik fra 90’erne, som bl.a. Darkthrone var ambassadør for i lange perioder. Lydbilledet er varmt men også overstyret med en velkendt tilgang, der med sikkerhed er nedfældet i de første kapitler i manualen om crustpunk-overstyring, og musikken kradser derfor de helt rigtige steder. Man fornemmer samtidig, at der ligger en ret nuanceret og professionel produktion som – forsætligt eller ej – er camoufleret nedenunder den støjraserede overflade og skaber den balance, der skal til for at kunne lyde både kompromisløst og musikalsk forståeligt.

De relativt ensartede fire skæringer bevæger sig fremad i samme stædige og nærmest konceptuelt konstante midt-tempo kadence – domineret af guitar, trommer og en hidsig ekkovokal. Det er firkantet, hårdt skåret, men absolut ikke nuanceløst. For der er et virvar af fine detaljer, guitar-dubs og effekter vævet ind i lydbilledet, som uddeles gavmildt ved flere gennemlytninger. Som med mange andre udgivelser med vandmærket “crust”, så er der naturligvis foruroligende lidt dynamik at spore i produktionen – bortset fra de klassiske introer og breakdowns, hvor man kort kan nå at vifte med ørerne. Det er insisterende og grænsende til irriterende, hvis det ikke var fordi, udgivelsen begrænser sig til de perfekte cirka 13 minutters spilletid. 

Blackmetalkollektivet Korpsånd fra Mayhem i København Nordvest er i øjeblikket hovedleverandøren af den upolerede blackmetal i Danmark, og med Nyredolks navn, logo, og sangtitler kunne man fristes til at tænke, at de kunne være hvalpe fra samme kuld, men sådan forholder det sig ikke, og musikalsk er Nyredolk da også et godt stykke væk fra kollektivets mere rendyrkede og meget skandinavisk lydende udgivelser. Nyredolks crust-inspiration giver musikken en mere international og egentlig tilgængelig lyd (på godt og ondt) og er måske også forklaringen på den i undergrundsmål store opmærksomhed, som debutudgivelsen har fået internationalt.

Info: Nyredolk-vinylen er ankommet hos Strange Aeons, og bandet er netop offentliggjort til ILTER i Odense den 19.-20. april (rsvp) og Metal Magic i Fredericia (rsvp), der løber af stablen i juli.