Narcosatanicos – en betændt svulst af distortionflager og saxofonskrig
Hvis ens abstraktionsevner kan kapere bandets navn, Narcosatanicos, står det på ingen måde til diskussion, at forløberen for det relativt nyopstartede, danske psych- og noiserock-band, nummeret “Salt”, er et gedigent og seriøst bud på, hvordan at sådanne genrer kan vinkles og drejes på ny. I hvert fald hvis ”et seriøst bud” kan indebære en form for sindssyge: Narcosatanicos debuterede live til et skovgilde sidst i 2012, hvor størstedelen af aftenens menu eftersigende stod på psilocybinsvampe. Og så var tonen sat fra start af; skæv, skør og utilregnelig.
Narcosatanicos er altså muligvis et bandnavn, der bør tages med et gran salt. Ikke desto mindre er det sigende, taget “Salt” i betragtning, da nummeret er narkotisk – i den forstand, at det vidner om en altomfattende, omslugende støj, der kræver lytterens fulde opmærksomhed. En opmærksomhed der efterfølges af en uslukket tørst efter atter at blive omsvøbt af Narcosatanicos lydtæppe. Denne tørst efter mere er til gengæld ikke et udtryk for nogen form for glædeseufori; ”red skin peeled off, vermin so soft” synger Victor Kim, der udover Narcosatanicos, også har gjort sig bemærket som guitarist i bl.a. Fright Eye.
Det er grimt, men sandt – en sandhed af en sådan slagkraft, at det kan være svært at begribe, hvad der er hændt en, som nummeret munder ud i en pludselig ubehageligt insisterende stilhed. En konfrontationen med den kyniske realitet ovenpå et hårdt badtrip.
Hvad man vælger at pålægge Satanicos-delen af bandets navn, må være til yderligere fri fortolkning, men ondt lyder det ikke desto mindre, når nummeret eksploderer som en betændt svulst, der går hul på i distortionflager og saxofonskrig.
Narcosatanicos udgives på Mastermind Records, der forrige år bl.a. gjorde sig bemærket med udgivelser fra Hahn Kult og Shiggajon.
