Alex Zhang Hungtai – Dokumentation af mindets opblomstring
Af Alexander Julin
Fra første dag har taiwanesisk-canadiske Alex Zhang Hungtai vendt og drejet kærligheden. Hans musik cementerede sig i mit og mange andres liv ved sin skildring af netop denne kærlighed: længslen, den afføder; fremmedgørelsen, som den efterlader hende eller ham, der må stå tilbage, med; euforien, den brænder med indtil den dag, hvor også den må brænde ud.
Først opererede han under aliasset Dirty Beaches, senere som en del af Marching Church og med aliasset Last Lizard. Den netop udkomne “Knave of Hearts” er den første af hans udgivelser, der bærer hans eget navn. Oprigtigheden i hans musik har altid været det bærende element, men hvis man skal tilskrive hans valg om at udgive under eget navn nogen som helst betydning, kan det i hvert fald ses som udtryk for et endnu mere autobiografisk værk, hvis indhold det ikke længere giver mening at gemme bag navnet på et ‘konceptuelt’ projekt.
Det er flere år siden, at Hungtai sidst har haft noget at synge om kærligheden. Først gemt bag lånte æstetiske rammer – et lo-fi crooner-univers, hvor Elvis for en stund blev genfødt for atter at dø hen – efterlod han med sine første udgivelser, heriblandt debutalbummet “Badlands”, adskillige perler. Det var dog ikke det musikalske univers, hvori Hungtai spandt sine sange om sorg og ængstelse, der gjorde dem interessante, men den brændende oprigtighed, sangene blev sunget med. Man er ikke i tvivl, når man hører noget sandt, og en sang som “True Blue” er hverken mere eller mindre end en sang, der er nødt til at blive sunget. Denne lovprisning af kærligheden kan ikke ignoreres og forbigås; den skriger efter en hyldest, som kommer til udtryk gennem hele Hungtais diskografi.
Lovprisningen fik med dobbeltalbummet “Drifters/Love is The Devil” i højere grad karakter af bruddet med den, man unægtelig elsker. Selvom man med rette vil kunne argumentere for, at der med dobbeltalbummet nærmere tegner sig et opgør eller en duel med kærlighedens suveræne autonomi over den enkelte, vil jeg fortsat påstå, at det i lige så høj grad er en lovprisning: Det er en kamp imod denne infernale eksistensbetingelse, men også en opgivelse over for den kraft, hvormed den skyller ind over os, til vi tildækkes af sagte smil, glædestårer og et ocean af minder, der nægter at dø.
På “Love is the Devil” og efterfølgende på “Stateless” bliver ordene nu opgivet til fordel for komplet instrumentalitet, der netop afdækker følelsen af den skælven, som kærligheden markerer sig med. Man kommer til et punkt, hvor der ikke er mere at sige.
Punktet er markeret, og det bliver fortsat fulgt på “Knave of Hearts”, der er indspillet i perioden 2012-2015, og som i højere grad læner sig op ad “Love is the Devil” end sin forgænger, “Stateless”. De forholdsvis minimalistiske kompositioner på MIDI og elektrisk klaver besidder dog ikke det samme tungsind, der bidrog med en kvælende tyngde til “Love is the Devil”. I stedet har de en lethed, hvor de enkelte toner danser om det tomrum, som de markerer, snarere end at synke ned i dem – som var hver en pause, hver en udånding, et uendeligt langt fald.
Vi behersker ikke et sådant sprog i hverken skrift eller i tale, der vil kunne afdække og forklare, hvad det vil sige at elske ubetinget. Vi kan skrive breve og postkort, men følelsen, vi sidder tilbage med, når vi finder disse som usendte dokumenter over noget, der blot var engang, og som insisterer på stadig at være, er ikke en følelse affødt af de nedskrevne ord, men følelsen af, at ordene ikke er nok. Men når vi ser på disse efterladte dokumenter, må vi også erkende, at den temporale distinktion mellem før og nu bliver arbitrær. Mindernes ophobning kan stoppes, men vi kan ikke forhindre minderne i at overgå fra fortiden og videre ind i det levede liv og således også udviske det skel, vi mener at finde mellem før og nu. Det er dette skel, eller nærmere dets skrøne, som musikken på “Knave of Hearts” dokumenterer: minderne, der fortsat blomstrer, længe efter at de øjeblikke, der skabte dem, er svundet hen.
Info: “Knave of Hearts” er ude nu og kan købes som limiteret CS gennem Ascetic House.
