Passive/Aggressive

Året der gik – De 50 bedste genudgivelser i 2018

December 23 2018

Årets bedste genoptryk, antologier og nyfundne, fortabte optagelser i 2018 – udvalgt af Mikkel A. Kongstad. Billede af Robert Cox aka. Rimarimba.

“It’s hard to know if it’s some sort of large trend that will eventually die down, or if more people than ever (undoubtedly with the help of the internet and social media) are just starting to discover these many hidden worlds of music, and decide to crawl down the rabbit hole with the rest of us freaks.”

Sådan sagde Jed Bindeman fra Freedom To Spend om genudgivelseskulturen i et interview med P/A’s Alexander Julin tidligere på året. Midt i mellem tiltag som Record Store Day og malingplettede deluxe edition-vinylgenoptryk af den gamle rockkanon, som virker til at være den etablerede, kommercielle branches mest sikre vej til fastholde magtandele på musikudgivelsesfronten (og dermed historiefortællingen), dér er et selskab som Bindemans eget Freedom To Spend et af mange vægtige eksempler på små selskaber, der har valgt at tage kampen op mod den klassiske og ikoniserende musikformidling. De står til gengæld for en mere dybdegående, horisontudvidende fortælling om alle de glemte mini-revolutioner og forsømte musiske eksperimenter fra den nærmeste fortid, der i høj grad synes at gå i forhandling med nutidens musik. Det handler om at opdyrke musikkens g(l)emte verdener og bringe dem ind i en meningsfuld relation til såvel nutidens som fremtidens historieskrivning.

På Passive/Aggressives top 50 over de bedste genoptryk, antologier og nyfundne, fortabte optagelser finder du nogle bud på de mest overraskende, nysgerrige og komplet egenrådige lydverdner, der i år blev bragt ind i den store fortælling om musikkens mange små revolutioner. Her kan man med begejstring notere sig, at to danske selskaber har etableret sig som indflydelsesrige aktører på området for genudgivelser og vægtig, historieudvidende lydarkæologi.

Frederiksberg Records, der også stod bag bl.a. Gunner Møllers “Stoned” og Carsten Meinert Kvartets “To You”, udgav tidligt på året Suzanne Menzels

På den internationale scene er det labels som Habibi Funk, Freedom To Spend, Stroom, Music From Memory og Analog Africa, der har sat sig i spidsen af den musikalske historieomskrivning med en række relevante og horisontudvidende udgivelser af glemt materiale. Alle udgivelser med en væsentlig ny fortælling og ofte en særlig lyddimension at føje til den musikhistorie, der i disse år synes at være mere og mere i forhandling med sin fortid, men på en anden og mere inspirerende, udviklende måde, end tilfældet f.eks. var med 00’ernes retromaniske rock, der blot virkede som en direkte kopi af fortidens dyder uden tilføjelsen af nyt liv.

Hvad enten det er via obskure vestlige popsensationer, forsømt europæisk eller amerikansk minimalisme, eller det er endnu et vægtigt indspark fra den ikke-vestlige musikscene, så tegner der sig efterhånden et billede af en verden udenfor den kanoniserede populærmusik, når det kommer til innovation og frygtløse genremutationer. Og så var det også i år, at vi fik adgang til glemte optagelser fra nogle af jazzens største navne som John Coltrane og Charles Mingus, hvor især sidstnævnte fik en bemærkelsesværdig tilføjelse til kapitlet om hans 70’er-år, der ellers er betragtet som Mingus’ svageste og mest – ja – sure, fordi han angiveligt aldrig helt forstod sig free jazz og avantgarde-jazzen. Den holdning viser sig på “Jazz in Detroit/Strata Concert Gallery/46 Selden” ikke helt at holde stand, da vi her oplever Mingus netop tage favntag med samtidens free jazzede strømninger på en række intenst sydende live-optagelser fra Chicago i starten af 70’erne, hvor Mingus gjorde comeback efter flere års pause.

Af andre bemærkelsesværdige bidrag fra den nærmeste fortid, der gjorde indtryk 2018 og sandsynligvis vil indgå i meningsfulde relationer med nutidens og fremtidens musik, finder man obskur popmusik i form af bl.a. Music From Memorys antologi “Uneven Pates: Deviant Pop From Europe 1980-1991” og Soundways’ ditto “Onda de Amor: Synthesized Brazilian Hits That Never Were 1984-94”. Men der er også forudgribende eksperimenter i form af Strooms udgivelsestrilogi fra den belgiske kultgruppe Pablo’s Eye, hvor albummet “Bardo For Pablo” viste, at vi ikke bør være færdige med at afdække 90’ernes glemte grænseland mellem psykedelisk techno og global ambient. Ligeledes var genoptrykkene af dele af Haruomi Hosonos bagkatalog (hvor “Philharmony” må betegnes som den mest markante) med til at åbenbare markante potentialer mellem avantgarde, kubistisk techno, synth-pop og weird exotica, skabt på baggrund af banebrydende arbejde med sampling, loops og improvisation.

2018 gav os det længe efterspurgte genoptryk af Raul Lovisoni og Francesco Messinas okkulte minimalisme og tidlige elektroniske kompositioner på “Prati Bagnati Del Monte Analogo, Dennis Youngs biorytmiske new-age for marimba og elektronik på albummet “Quest”, den belgiske art-rock-gruppe Aksak Mabouls fortrinlige jonglering af kompositionsmusik som en evigt muterende, rastløs størrelse på “Un peu De L’Ame des Bandits”. Ligesom vi endelig fik fysiske udgaver til menneskepenge af blandt andet Tita Duval Y Nuevo Ritmo De Bobby Reys outrererde hippe-psychedelia møder cumbia på “Cumbias Internationales”, de ikoniske library music udgivelser fra KPM Series, vidunderligt øm japansk yacht-rock på Hiroshi Satos “Orient” og psykedelisk, ritualistisk dronemusik fra østrigske Bird People på “Water Buffalo”.

Derudover markerede 2018 sig også med en endnu en række unikke genreinnovationer og dybt rørende rituelle klange fra det afrikanske moderkontinent i form af bl.a. Stella Chiweshes “Early Singles”, Dur Dur Band of Somalias “Vol. 1 & 2”, Ekuka Morris Sirikitis “Ekuka”, Gyedu Bley-Ambolleys “The Message”, Mushapatas “Saba Saba Fighting” og på antologien “Two Niles To Sing A Melody: The Violins and Synths of Sudan”. Vi fik ritualistisk nærvær og omsorgsfuldhed fra Sosena Gebre Eyesus og ikke mindst spirituelle lydsider fra Australien, New Zealand og Bali i form af antologien “Midday Moon: Ambient and Experimental Music From Australia and New Zeland” og Saron Luang Alit Semara Dahanas “Suara Semara”.

Og på trods af – eller måske rettere i relation hertil – er det dog alligevel Freedom To Spends imponerende arbejde med genudgivelsen af hele bagkataloget plus et ikke tidligere kendt album “Light Metabolism Number Prague” fra den minimalistiske outsider Rimarimba, der tager prisen som årets bedste. Robert Cox aka. Rimarimbas bagkatalog er en kraftigt underkendt tilføjelse til historien om minimalisme og ambient. Bragt hertil 2018 fra 80’ernes DIY-scene som en legesyg og eventyrligt hjemmebrygget syntetisering af vraggods fra den formodede ideologisk allierede, Moondog, og så Steve Reichs mønstermusik, samt ambient a la Eno. Genudgivelsen af Rimarimba Collection er et vægtigt argument, der bør minde os alle om, at der i selv de potentielt mest syntetiske, plastiske sider af den frie og under radaren-udforskende del af DIY-historien stadigvæk kan findes vidunderligt anakronistiske systemer og glemte lydverdner til fremtidig inspiration.

1. Rimarimba “Rimarimba Collection” (Freedom To Spend)
2. V/A “Danske Båndamatører 1959​-​1976” (Institut for Dansk Lydarkæologi)
3. Charles Mingus “Jazz in Detroit/Strata Concert Gallery/46 Selden” (Strata/BBE)
4. Saron Luang Alit Semara Dahana “Suara Semara” (Insitu Recordings)
5. Suzanne Menzel “Goodbyes And Beginnings” (Frederiksberg Records)
6. Henning Christiansen “Satie i Høj Sø” (Institut for Dansk Lydarkæologi)
7. Dur Dur Band of Somalia “Vol 1 & 2” (Analog Africa)
8. Ekuka Morris Sirikiti “Ekuka” (Nyege Nyege Tapes)
9. Raul Lovisoni / Francesco Messina “Prati Bagnati Del Monte Analogo” (Superior Viaduct)
10. Stella Chiweshe “Early Singles” (Glitterbeat)

11. Ursula K. Le Guin & Todd Barton Music and Poetry of the Kesh” (Freedom To Spend)
12. Sosena Gebre Eyesus “Sosena Gebre Eyesus” (Little Axe Records)
13. Dennis Young “Quest” (Daehan Electronics)
14. V/A “Onda de Amor: Synthesized Brazilian Hits That Never Were 1984-94” (Soundway)
15. François Bayle “Electrucs!” (Transversales Disques)
16. Gyedu Blay Ambolley “The Message” (Analog Africa)
17. Per Nørgård “Expanding Space” (Institut for Dansk Lydarkæologi)
18. Giuliano Sorgini “Africa Oscura” (Four Flies Records)
19. V/A “Midday Moon: Ambient and Experimental Music from Australia And New Zealand” (Bedroom Suck Records)
20. Michele Mercure “Beside Herself” (Rvng Intl./Freedom To Spend)

21. The Entourage Theater and Music Ensemble “Ceremony of Dreams, Studio Sessions And Outtakes, 1972-1977” (Tompkins Square)
22. Aksak Maboul “Un Peu De L’Ame des Bandits” (Crammed Discs)
23. Troupe Ecole Tudu “Oyiwane” (Sahel Sounds)
24. Joe Hisaishi “Kisshō Tenyo” (Lag Records)
25. Pablo’s Eye “Bardo For Pablo” (Stroom)
26. V/A “KPM Reissue Series” (Be With Records)
27. Ayalew Mesfin “Hasabe “My Worries” (Now-Again Records)
28. Haruomi Hosono “Philharmony” (Light In The Attic)
29. Abo Obaida Hassan “Abu Obaida Hassan & His Tambour: The Shaigiya Sound of Sudan” (Ostinato)
30. Mkwaju Ensemble “Ki-Motion” (We Relaese Whatever The Fuck We Want Records)

31. Bitter Funeral Beer Band With Don Cherry & K. Sridhar “Live In Frankfurt 82” (Black Sweat Records)
32. Tita Duval Y El Nuevo Ritmo De Bobby Rey “Cumbias Internacionales” (Vampi Soul)
33. V/A ” Two Niles To Sing A Melody: The Violins and Synths of Sudan” (Ostinato)
34. V/A “Brasil” (Soul Jazz Records)
35. Zamaan Ya Sucker “Exotic Love Songs And Instrumentals From Egypt” (Radio Martiko)
36. V/A “Uneven Paths: Deviant Pop From Europe 1980-1991” (Music From Memory)
37. Hiroshi Sato “Orient” (Wewantsounds)
38. V/A “Hafla! “A Rough Guide to Jaffa’s 70’s Sound” (Ha’achim Music)
39. Il Guardiano Del Faro “Oasis” (Time Capsule)
40. Mushapata “Saba Saba Fighting” (Akuphone)

41. Moses Taiwa Molelekwa “Genes & Spirits” (Matsuli Music)
42. Bird People “Water Buffalo” (Ikuisuus)
43. Orquesta De Las Nubes “The Order of Change” (Music From Memory)
44. V/A “The Library Music Film “Music From And Inspired By The Film” (Légère Recordings)
45. V/A “Levanta Poeria: Afro-Brazilian music & rhythms from 1976 “2016” (Jazz & Milk)
46. John Coltrane “Both Directions at Once: The Lost Album” (Impulse!)
47. V/A “Jura Soundystem presents: Transmission One” (Isle of Jura)
48. Shams Dinn “Shams Dinn” (Smiling C)
49. Orchestre Abass “De Bassari Togo” (Analog Africa)
50. Kamal Keila “Habibi Funk 008: Muslims and Christians” (Habibi Funk)

Info: Mikkel Kongstad er skribenten bag ‘Det Glemte Guld’ og Dagens Album.