Passive/Aggressive

Året der gik – De 50 bedste genudgivelser i 2018

December 23 2018

Årets bedste genoptryk, antologier og nyfundne, fortabte optagelser i 2018 – udvalgt af Mikkel A. Kongstad. Billede af Robert Cox aka. Rimarimba.

“It’s hard to know if it’s some sort of large trend that will eventually die down, or if more people than ever (undoubtedly with the help of the internet and social media) are just starting to discover these many hidden worlds of music, and decide to crawl down the rabbit hole with the rest of us freaks.”

Sådan sagde Jed Bindeman fra Freedom To Spend om genudgivelseskulturen i et interview med P/A’s Alexander Julin tidligere på året. Midt i mellem tiltag som Record Store Day og malingplettede deluxe edition-vinylgenoptryk af den gamle rockkanon, som virker til at være den etablerede, kommercielle branches mest sikre vej til fastholde magtandele på musikudgivelsesfronten (og dermed historiefortællingen), dér er et selskab som Bindemans eget Freedom To Spend et af mange vægtige eksempler på små selskaber, der har valgt at tage kampen op mod den klassiske og ikoniserende musikformidling. De står til gengæld for en mere dybdegående, horisontudvidende fortælling om alle de glemte mini-revolutioner og forsømte musiske eksperimenter fra den nærmeste fortid, der i høj grad synes at gå i forhandling med nutidens musik. Det handler om at opdyrke musikkens g(l)emte verdener og bringe dem ind i en meningsfuld relation til såvel nutidens som fremtidens historieskrivning.

På Passive/Aggressives top 50 over de bedste genoptryk, antologier og nyfundne, fortabte optagelser finder du nogle bud på de mest overraskende, nysgerrige og komplet egenrådige lydverdner, der i år blev bragt ind i den store fortælling om musikkens mange små revolutioner. Her kan man med begejstring notere sig, at to danske selskaber har etableret sig som indflydelsesrige aktører på området for genudgivelser og vægtig, historieudvidende lydarkæologi. Læs resten

John Chantler & Johs Lund – Singulære tilstande af ro og vildskab

Kritik August 29 2017

endlesssky0010652014_10

John Chantler & Johs Lund “Endless Sky” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen

Vi får at vide, det er en synthesizer, men det lyder som et strengeinstrument, der producerer en lang meditativ drone. Samtidig hører vi ‘cirkular breathing’ på altsaxofonen fra Johs Lund, som hele tiden overskrider den rene tone og bliver gradvist mere abstrakt i løbet af albummets første side. Den anden del starter først midtvejs på B-side, hvor det lyder som et larmende modularstykke og en forstærket saxofon, der arbejder med interferens, dissonans og støjens teksturer. I al sin kraft er der både en ro og en vildskab. Læs resten

Når avantgarden er reaktionær – Henning Christiansen og Joseph Beuys genudgivet

Blog Kritik September 2 2016

Beuys & Christiansen. Konzert 1969 Joseph Beuys 1921-1986 ARTIST ROOMS  Acquired jointly with the National Galleries of Scotland through The d'Offay Donation with assistance from the National Heritage Memorial Fund and the Art Fund 2008 http://www.tate.org.uk/art/work/AR00864

Henning Christiansen og Joseph Beuys “Op.50: Requiem of Art” – Anmeldelse af Tobias Ewé

Vores samtid er så gennemsyret af fortiden genoptrykt og efterfulgt, at vi let glemmer at spørge, hvad det er ved nutiden, som gør netop denne fortid interessant? Hvorfor er det interessant at lytte til en performancedokumentation, der foregik for næsten et halvt århundrede siden? Læs resten

Organ Sound Art Festival – og en kronologisk introduktion til moderne orgelværker

Feature May 23 2016

working title: BEUYS (FLUXUS) & CHRISTIANSEN (FLUXUS) 1969 Joseph Beuys 1921-1986 ARTIST ROOMS  Acquired jointly with the National Galleries of Scotland through The d'Offay Donation with assistance from the National Heritage Memorial Fund and the Art Fund 2008 http://www.tate.org.uk/art/work/AR00715

Af Jan Stricker, orgel-entusiast og redaktør på The Lake og Seismograf – Poster af Henning Christiansen & Joseph Beuys

Fra den 25ende til og med den 27ende afholdes for første gang Organ Sound Art Festival i Koncertkirken med en række samtidige kunstnere på programmet; Jonas Olesen & Sandra Boss, Michael Mørkholt, Antti Tolvvi, Simon Toldam og flere andre.

Orglets historie går tilbage til før Kristi fødsel (med vandorglet), men orglet har siden 700-tallet været en integreret del af den kristne kirkes liturgi. Pibeorglet, som er det største instrument i størrelse og lyd, har siden 1400-tallet være det primært anvendte. Det er king of instruments.

De seneste 200 år er orglet blevet fravristet den religiøse kontekst, og indgår herfra også i en sekulær musikhistorie. Fra 1940’erne og frem fatter de mere eksperimenterende komponister også interesse for orglet; i Europa primært i Frankrig og Holland. I USA er det hos 60’er-minimalisterne. Herhjemme har bl.a. Bent Lorentzen skrevet en række fantastiske værker for orgel.

Her følger en række lidt tilfældigt sammensatte eksempler på kunstnere og komponister, som har arbejdet med orgel (orgel her i et udvidet forståelse). En youtube-playliste at varme op med til Organ Sound Art Festival.

Moondog – Organ Rounds (1957)
Henk Badings – Musik fur die 31-Stufige Orgel
György Ligeti – Harmonies (1967)
Henning Christiansen & Joseph Beuys – EURASIENSTAB fluxorum organum op. 39 (1967)
Mauricio Kagel: Fantasia for organ with obbligati (1967)
Poul Gernes – untitled track (1969)
Philip Glass – Music In Fifths (1969)
Klaus Schulze – 1. Satz: Ebene (1972)
Terry Riley – Persian Surgery Dervishes (1972)
Jon Gibson – Cycles (1975)
Philip Glass – Mad Rush (organ version, 1979)
Edward Artemiev – Exodus (1979)
Hermann Nitsch – Orgelstück Prinzendorf [Schlossorgel Prinzendorf A.D. Zaya, 1986]
Ton Bruynel – Dust (version Haarlem, 1993)
John Cage – 5 Min 48 sek von 639 Jahren – ASLSP in Halberstadt
Jonas Olesen & Sandra Boss – New work for organs (2016)

Læs resten

Henning Christiansen hyldes med arkiv, musik og huller i jorden

June 21 2013

Henning+Christiansen+Henning_Christiansen

Kunsthal 44 Møn hylder i denne weekend fluxus-kunstner, musiker og komponisten med det grønne øre Henning Christiansen (1932-2008) med åbningen af nye bygninger, der skal rumme hans arkiv, samt en fejring med sankt hans bål, sommerudstilling og to dage med koncerter (eller noget, der minder om koncerter). Titlen er ”The Hammer Without a Master”. Henning Christiansen lavede musik til spillefilm og komponerede koncerter. Blandt hans mest markante musikalske nedslag er ‘Perceptive Constructions’ fra 1965 og hans medvirken i Bjørn Nørgaards ‘Hesteofring’ i 1970, samt flere politiske aktioner.

Musikdelen, som finder sted i denne weekend, varetages af lydkunstnere+avantgardister som Leif Elggren, Andreas Führer, Jacob Kirkegaard, TR Kirstein & Claus Haxholm, Johannes Lund, Gordon Monahan, Vagn E. Olsson, Marja-leena Sillanpää, Society for the Disorderly Speaker and Tori Wrånes.

Det hele åbner med TR Kirstein & Claus Haxholm, der præsenterer “Grundtoner” – et værk, der åbner klokken 10.00 lørdag formiddag med, at Kirstein og Haxholm graver store huller og sender lyd ned i jorden. Andreas Führer har skrevet nye ting, som han vil fremføre på orgelet i den nærliggende kirke søndag formiddag. Johns Lunds installation indeholder ikke-udgivne optagelser fra Henning Christiansens arkiv udvalgt af Ursula Reuter Christiansen og sådan fortsætter det med en række koncerter, hvoraf de fleste er skrevet til denne begivenhed.

Bjørn Nørgaard griller desuden to lam i løbet af lørdag.

“There has not as yet been serious art historical research made to fortify the rambling tie-lines between contemporary sound art and experimental music practices of noise, or even punk to Fluxus, still there is a spirit that reaches out of Fluxus into each of these areas –a play with the tension between structure and chaos, a strategic abandon that still feels vital. Hammer without a Master celebrates the active embrace of experimentation and the loss control that unfolds spontaneously in direct response to the moment,” siger kurator Chiara Giovando i en mail til P/A. Læs resten