Passive/Aggressive

LOL Beslutning – Følsom eklekticisme

Kritik February 3 2020

LOL Beslutning “Destina og Destine” (Escho, 2019) – anmeldelse af Emil Grarup

Performancekollektivet LOL Beslutning, som består af de samme medlemmer som den hedengangne, undergrundsikoniske Svendborg-sekstet Synd og Skam (plus Lasse Latz) har igennem adskillige år arbejdet på en opera ved navn “Destina og Destine”. Den er nu endelig er udkommet i fysisk format og på diverse streamingtjenester via Escho, det selv samme selskab, der udgav Synd og Skams forskellige udspil back in the days.

”Destina og Destine” er en kompliceret størrelse. Først og fremmest har denne ”teen opera”, som gruppen selv kalder den, en relativt kompliceret intertekst. Operaen baserer sig i en vis udstrækning på den afdøde danske fluxus-komponist og billedkunstner Henning Christiansens TV-opera ”Den otteøjede skorpion” (1979). Denne TV-opera låner igen sin fortælling fra kriminalromanen ”Skorpionen” af det danske forfatter- og malerkoryfæ Hans Scherfig, hvis romanværk er en fiktionalisering af Danmarks største kriminalsag gennem tiden, den berygtede edderkopsag fra besættelsestiden.

Derudover hjælper det ikke på værkets kompleksitet, at ”Destina og Destine” har været et projekt i bestandig forandring. Dette er eksempelvis tydeligt, når man overvejer de forskelle, der er mellem selve albummet og de gange, operaen er blevet opført live. Da jeg ikke har haft lejlighed til at overvære en af gruppens live-performances, har jeg søgt rimeligt aktivt efter online-dokumentation: Der findes både dokumentation fra gruppens udstilling ”Learning Out Loud” på Galleri Toves (2015) af passager, som ikke er med i operaen, samt videoer på YouTube, der fremstiller scener, som godt nok er med i operaen, men i modificerede versioner. Eksempelvis spiller Jeppe Davidsen fra First Flush en charmerende bøvet version af karakteren Kassebedrøvers.

”Destina og Destine” er altså et ret forvirrende bekendtskab. Denne forvirring skyldes imidlertid ikke kun operaens plasticitet, men ligeledes dens narrative struktur. Selvom operaen i høj grad er et resultat af en usædvanlig form for genremæssig eklekticisme, kan den rent strukturelt kaldes en form for mordgåde: Et dobbeltmord er blevet begået, og den uskyldige lektor Axel Karelius anklages på ”Questioning” af kriminalkommisær Eugen Pompier, som dog selv anholdes midt i forhørssituationen. Således indledes beretningen om den retsproces, der løber som den primære handlingstråd gennem operaen, og igennem hvilken rets- og politisystemets korruption langsomt, men sikkert, afdækkes; Axel frames, så andre kan gå fri.

Denne serie af forhør, vidneudsagn og lydoptagelser refererer samtidig en anden handlingstråd, hvor man i stedet for Axel Karelius følger den mystiske duo Destina og Destine cruisende i en grå, regnvåd SUV, mens deres forhold til Kassebedrøvers og Underslagers på kryptisk vis udfoldes. Helt præcist hvordan disse to handlingstråde er forbundne, må jeg dog indrømme ikke at kunne afgøre med sikkerhed.

Jeg tror, at Kassebedrøvers og Underslagers er de to, der dræbes (Kassebedrøvers hidkaldes i hvert fald fra det hinsides), og Destina og Destine er de ansvarlige – og at Axel Karelius således anklages for deres mord. Det er dog ikke noget, man hverken kan verificere eller falsificere, hvilket gør det svært at tale om historien som en sammenhængende, lineær fortælling. Snarere etableres ”Destina og Destine” som et væv af sammenfiltrede historier uden noget identificérbart centrum, som et univers, der ikke progredierer, men ekspanderer: Et mysterium i den forstand, at værkets uløselighed ligeledes er værkets grundlæggende konstituent.

At finde hoved og hale i albummet er en ret krævende opgave, hvilket også gør det til et ualmindeligt svært værk at anmelde. Jeg tror dog, at der er en tematisk pointe i lytterens narrative desorganisering – jeg tror, at den skal mime den situation, som Axel Karelius befinder sig i, en kafkask eller beckettsk oplevelse af at være indspundet i noget grundlæggende uigennemskueligt – og jeg tænker også, at denne erfaring indigneret alluderer mod den flygtningepolitik, der føres i Danmark disse år: Det er nærmest, som om folk ikke vil erkende, at der kan være noget galt med systemet, hvilket fx er tilfældet med den kære Karelius på ”Love Theme”, selvom han endda selv befinder sig på anklagebænken: ”Der sker ikke justitsmord her i landet/Det kan jeg ikke forestille mig!”

På et genremæssigt plan sker der også ret meget på ”Destina og Destine”. Som bekendt gav Synd og Skam heller ikke i de glade 10’ere meget for genrekonventioner, og det er et forhold, der ikke har ændret sig det mindste: Albummet er rendyrket genre-eklekticisme, et patchwork af forskellige stilarter. Dramatisk er der dog særligt én genre, de trækker tråde til, nemlig sæbeoperaen, som mimes med stort karakterkatalog, et væld af konflikter og radikale handlingsskift og en næsten manieret, teenage-agtig affektivitet. Dog er der ligeledes elementer fra både gotik, tragedie (dejligt med den slags korværker!) og Twilight-agtig ungdomslitteratur.

På et musikalsk niveau er der ligheder med både mere traditionelle operafortællinger, kammer- og filmmusik (og dårlige skolemusicals), men ligeledes fra nye adaptioner og variationer over disse genrer, man også kan finde hos komponister som Robert Ashley og Meredith Monk. Et nummer som singleforløberen ”Choices”, der klart er et af albummets højdepunkter, kan man dog næsten kalde et pop-track med sine nuttede, boyband-agtige metarefleksioner over det faktum, at de valg, man træffer, har konsekvenser for eftertiden.

”Destina og Destine” forekommer mig som et utroligt ambitiøst værk, men jeg synes, at gruppen indfrier disse ambitioner. Det er tydeligt, at medlemmerne af LOL Beslutning er velbevandrede i de føromtalte genrer, deres konventioner og interne afgrænsninger. Selv på et sprogligt plan bevæger de sig sømløst mellem juridisk kancellisprog, poetiske teenagediktater, ægteskabelig small-talk og underlige rapper-agtige call-and-response-sekvenser. Deres eklekticisme er en trodsig eklekticisme, og for dette fortjener de applaus. Eller: De kender reglerne, men er ligeglade med dem, og det er sgu dejligt forfriskende.

At LOL Beslutning formår at skabe værk så mangesidigt, der alligevel snarere end at føles fragmenteret synes underligt helstøbt, er en imponerende bedrift. Endnu mere imponerende er det, at de gennem denne hybridkarakter evner at stille kraftige spørgsmålstegn ved den ældgamle cæsur mellem høj- og lavkultur, avantgarde- og populærkultur, som stadig spøger overalt i kulturlivet, og understrege den som dybt bedaget.

Info: ”Destina og Destine” udkom 6. december på Escho.