Passive/Aggressive

Astrid Sonne – Balancen mellem gentagelse og fornyelse (interview)

Blog February 12 2018

astrid sonne

Af Alexander Julin

Astrid Sonne er et af de nyeste navne inden for den blomstrende eksperimentelle, elektroniske musik i Danmark. Med alsidige og livlige kompositioner har hun på sit debutalbum, “Human Lines” (Escho), skabt et værk, der både bærer præg af improvisation og en velovervejethed om, hvordan værkets numre komplementerer hinanden – stilistisk, kompositionelt såvel som stemningsmæssigt. Astrid Sonne dyrker gentagelsen uden at udelukke muligheden for fornyelse og uforudsigelighed.

I anledning af “Human Lines” har vi interviewet Sonne om bl.a. improvisation og tilfældighed, indflydelsen fra hendes musikalske skoling i bratsch og sang, om ikke at tøjle musik til bestemte følelser og udtryk, at placere bestemte æstetiske udtryk i alternative sammenhænge og at droppe “den kristne arbejdsmoral”. Læs resten

Gullo Gullo – Kakofonier af orden og kaos

Blog May 3 2017 18156724_1762953394015900_9071261739838464083_o

Af Emil Grarup

Anders Jørgen Mogensen (KLoAK, Nikolas, Alle med balloner), Jesper Bagger Hviid (Broder, Himmelschiff Excelsior, GOHV m.fl.), Anders M. Jørgensen (Værket, Slægt, KAMP) og Axel Green (Argot, KAMP) har dannet et nyt band. Bandet er blevet døbt Gullo Gullo – også en titel fra Mogensens seneste band, den elektroniske improgruppe Nikolas – og har indtil videre udsendt to numre: “Another Dead Astronaut” og “Amazing Data”, som ligger tilgængelige på bandets Soundcloud. Indspilningerne er de hidtil eneste offentliggjorte, men der skulle angiveligt være en udgivelse på vej på pladeselskabet Escho i løbet af sommeren. Læs resten

Thulebasen – Solhvervsmix 2016

Blog December 21 2016 thulebasen2016

Guitarist/komponist/producer Nis Bysted fra Thulebasen har på ny kompileret et Solhvervsmixtape til årets korteste dag. Det er et kontant og kaotisk 30 minutters mixtape samlet af nye numre, demoer og tidligere uudgivet materiale fra studiet, Escho-vennerne og nogle totalt utippede kunstnere fra Sverige, England, Taiwan etc. “En blanding af egne projekter og musik, jeg elsker.” Læs resten

3 Avantis – Danmarks ældste avantgarde-gruppe udgiver den yderste plade

Blog September 18 2016 avantis-template-cover

3 Avantis “3 Avantis + 1″ (Escho, 2016) – anmeldelse af Simon Christensen

Jeg blev meget lykkelig, da “3 Avantis + 1″ landede på min pladespiller af den grund, at det nu reelt var sidste chance. Jeg har nu over længere tid lært at holde af den gruppe af outsidere og distinkte stemmer, der formede den eksperimenterende jazz i 60’erne og 70’erne – og som stadig er musikalsk aktive i relativ hemmelighed i København. Som for eksempel Peter Friis Nielsen, Jesper Zeuthen, Claus Bøje, nyligt afdøde John Tchicai (1936-2012) og desværre ligeledes altsaxofonist Christian Kyhl (1943-2016). De tre sidstnævnte huskede jeg fra Cadentia Nova Danica, der udsendte freejazz-opuserne “Afrodisiaca” og “Cadentia Nova Danica” i 1969 og 1970. Læs resten

Escho & Mayhem – Idealister på hver vores måde (interview)

Feature June 23 2016 eschomayhem (1)

Interview af Simon Christensen – Plakat af Zven Balslev

Roskilde Festival 2016 har bedt Mayhem og Escho om at præsentere en scene med det bedste fra den danske undergrund som en integreret del af årets festival på Dyrskuepladsen. Det har udmøntet sig i ca. 50 acts, der får deres egen plads – en reel scene i festivalens art zone (i umiddelbar nærhed af Orange Scene) med egne lydfolk og afviklere. Læs resten

Homies – Frygtløse hovedspring ned i en jazzkløft

Blog Kritik May 4 2016 1278868_637494189707110_231399852899677275_o 2

Homies “Cliff” (Escho, 2015) – Anmeldelse af Mikkel A. Kongstad

Den københavnske impro/action drone-trio, Homies, smed i al stilfærdighed deres andet udspil, “Cliff”, på gaden i slutningen af 2015 via Escho. Og selvom det fik sneget sig uden om de fleste medier, er der god grund til at hive fat i albummet, der vender tilbage med nyt liv efter et frygtløst hovedspring ned i en dyb jazzkløft.

Homies. “Cliff.” To vinyler. Fire skæringer nådesløst betitlet henholdsvis side A, side, B, side C og side D. Mere hjælp får du ikke til at afkode musikkens hensigt og verden. I stedet må musikken tale for sig selv og lade dig, kære lytter, danne egne billeder og indtryk. Men inden vi går ombord i, hvad impro/action drone er for Homies, og hvordan “Cliff” finder nyt liv i en jazzkløft, så lad os kaste et blik på, hvem Homies er.

Bandet består af tre musikere, der alle huserer på den danske jazzscene, men bestemt også kan siges at høre til på alle andre scener. Måske er det i virkeligheden også der, hvor jazzen hører allermest til efterhånden? Ikke bare på én scene, men på alle? Det er trods alt 36 år siden, at Miles Davis hev jazzen helt ud af sin comfort zone og optrådte på den legendariske rockfestiva, Isle of Wight sammen med bl.a. Jimi Hendrix, The Doors og Jethro Tull. Den vender vi lige tilbage til. Læs resten

This Heat – Hvorfor “Deceit” er alle plader og tider i én

Feature April 2 2016 thisheat1

Tekst af Anders Jørgen Mogensen – musik udvalgt af Nis Bysted

This Heat var Andreas’ yndlingsband, og derfor kunne det aldrig helt blive mit. Han gav mig “Deceit” i 2005, og pladen overraskede mig, som jeg var vant til, når Andreas, eller Nis, gav mig ny musik, der åbnede nye verdener for mig. Specielt havde Scott Walker ændret meget (det var nu Mads Heltberg, der havde introduceret det for mig i 2003), men “Deceit”-pladen var sin egen, ikke mindst fordi den virkede til at være alle plader i én. Og This Heat sang. Det var det første, der ramte mig. De ikke bare kunne synge, de ville synge. Og spille aggressivt imens.

I 2004, efter KLoAK havde indspillet “A boy getting pregnant”, var vi i bandet blevet besatte af at synge. Til den sidste koncert med Ronny, vores oprindelige guitarist, var der tre vokaler på nærmest alle sange, vi spillede. Ronny sang, Niels sang, jeg var ikke længere alene. Derfor ramte “Sleep”, det første nummer på “Deceit”, mig rent, for her var et punkband, der sang og ikke bare gjorde det for at angribe. De arbejdede med harmonier, de udforskede sangen. Jeg var solgt, og “Sleep” blev mit fikspunkt for pladen.

Læs resten