Arthur Doyle “Live i Musikcaféen” – En af de reneste inkarnationer af the blues
Af Krogen – en serie af Frederik Denning
Måske har du det ligesom mig; at musik gerne skal kunne overraske og flytte grænser. Jo længere disse grænser bliver flyttet, jo sværere bliver det at finde ny musik, der overskrider dem. Af Krogen bliver en serie, hvor jeg præsenterer nogle af de ting, der gennem tiden har flyttet grænser for mig, og stadig gør det.
På mange måder synes jeg, det er passende at starte med Arthur Doyles optræden på Musikcaféen i Aarhus i 2011. Arthur Doyle var i 70’erne en del af undergrundsjazzscenen i USA og spillede med på flere stærke værker, såsom Noah Howards “The Black Arc” og sin egen Arthur Doyle + 4 – “Alabama Feeling”. Den 25. januar i år er der gået præcis et år, siden han døde, og rygter vil vide, at det var utroligt nok i sig selv, at han var i live, da han ankom til Aarhus. Efter sigende var Arthur Doyle temmelig desorienteret og vidste ikke helt, hvilken by han var i. Han havde ikke så mange tænder i munden og virkede mest af alt som en lidt gammel, meget forvirret mand.
Der er dokumenteret ca. 10 minutter af den koncert fra Musikcaféen, og de 10 minutter står for mig som en af de reneste inkarnationer af the blues, jeg har hørt. Det er simpelthen så ufattelig vildt et stykke musik, det her, fordi Arthur Doyle lander et eller andet sted mellem rambling, virkelig stærke følelser og en sjov kontrast mellem totalt fravær og absolut nærvær. Når han skiftevis bare sidder på sin skammel og råber, fordi han knap kan overskue at løfte sit horn, og når han samler hornet op og blæser nogle helt trætte toner, bliver man sært draget ind i en eller anden spiral af god gammeldags Alabama-nedtur. Der har aldrig været tvivl om, at Arthur Doyle var en ener, men det her er alligevel så vildt, at jeg bliver blæst totalt væk, hver gang jeg vender tilbage til det.
