Abul Mogard “Above All Dreams” (Ecstatic Recordings, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin Siden 2012 har Abul Mogard udgivet adskillige værker med voluminøs og stemningsmættet ambient. PR-fortællingen om Mogard går på, at han skulle være en pensioneret fabriksarbejder fra Serbien. En del af interessen for hans udgivelser har muligvis hængt sammen med netop spørgsmålet om, hvorvidt han vitterlig er en ny skikkelse inden for ambientgenren, eller om Beograd-historien er et dække ...

Gooms “V1 (Descent)” (Anyines, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin I 2014 debuterede kvartetten Gooms med albummet “Beyond Life” på Escho ‒ et udspil, der bød på en fri, spraglet og ofte eksotisk psykedelisk popmusik. Fire år senere følger gruppen nu op med albummet “V1 (Descent)”, der udkommer på Anyines. Mens det forrige udspil primært var bygget op om bl.a. Aske Zidores karismatiske vokal, er det udelukkende den forhenværende trommeslager, Lasse ...

V/A “Various Islands in the Stream” (ØEN Rec., 2018) – anmeldelse af Alexander Julin Den tredje opsamlingsudgivelse fra bånd- og pladeselskabet ØEN Rec. byder på en overflod af nye og mindre velkendte ansigter i dansk elektronisk musik. Med en samlet spilletid på lidt over 80 minutter fordelt over 14 kunstnere føles “Various Islands in the Stream” som en dybdegående indføring i det musikalske miljø i og omkring ØEN; et miljø, der ud ...

Primitive Art “Crab Suite” (Arcola, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin, foto af Piotr Niepsuj Duoen Primitive Art debuterede med EP’en “Problems” tilbage i 2013 på italienske Hundebiss. Udgivelsen var mildest talt lovende; Matteo Pitt og Jim Nedd formåede på unik vis at forene en latent dystopi med en lethed og ro, idet de fusionerende ambient og industriel techno ...

V/A “Embrace” (Petrola 80, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin, fotos: Cameron Pagett Kompilationen “Embrace” fra det københavnske label Petrola 80 er den første i en serie af tre og rummer bidrag fra 11 kunstnere. Selv om de hver især skiller sig ud fra hinanden, udgør de alligevel tilsammen en helhed, der virker alt andet end tilfældig. “Embrace” er på ingen måde et ...

Rune Bagge “Pink Dreams” (Northern Electronics, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin, foto af Cameron Pagett Rune Bagge debuterede forrige år med EP’en “Ingen Tak Til Systemet” på danske Ectotherm. Mens “Ingen Tak Til Systemet” mest af alt fremmanede en voldelig energi i de intensive drum’n’bass-influerede techno-numre, er der på hans nye album, og første fuldlængde LP, “Pink Dreams” plads ...

Raquin “Ariclone” (Janushoved, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin Raquin er et af de nyeste projekter, der er udkommet på båndselskabet Janushoved. På mange måder ligger det i tråd med det væld af lo-fi synth-projekter, der er udkommet på selskabet siden dets begyndelse. Der hersker den samme enten vemodige eller euforiske grundstemning på tværs af udgivelsens numre, og den lydlige æstetik er ...

Equis, Sitios (Resonans Recordings, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin Xenia Xamanek har med sine ekspressive og særdeles ukonventionelle, flygtige collage-kompositioner markeret sig som et bemærkelsesværdigt navn på den danske elektroniske musikscene. Xamanek har spillet og udgivet under flere aliasser og konstellationer, heriblandt som en del af free jazz-bandet Boujeloud, men det er i særdeleshed i kraft af sine to forrige solo-udgivelser som Equis, at hun har markeret sig som et ...

DJ Nigga Fox “Crânio” (Warp, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin DJ Nigga Fox er en af de primære årsager til de seneste års store opmærksomhed omkring den batida-relaterede klubmusik, som især det portugisiske pladeselskab Príncipe er bannerfører for. Sammen med bl.a. Nídia (Minaj) og DJ Marfox har Nigga Fox (alias Rogério Brandão) været med til ikke blot ...