Passive/Aggressive

Julius Eastman Nigger Series – Minoriteternes rytmiske strukturer

Feature February 10 2019

Af Morten Østergaard Rasmussen

Den 28. maj 1990 døde den amerikanske komponist Julius Eastman, 49 år gammel. I løbet af 70’erne og begyndelsen af 80’erne havde han fået etableret sig både som sanger, pianist, danser og ikke mindst komponist. Han var fast samarbejdspartner med Arthur Russell og var den første mandlige sanger i Merediths Monks kor, hvor han bl.a. var med til at indspille stykket “Dolmen Music”, der i dag nok mest er kendt for at været blevet samplet på DJ Shadows nummer “Midnight in a Perfect World”.

I løbet af sin karriere skrev Eastman også en lang række minimalistiske værker, der både udforskede alternative instrumenteringer samt temaer, der trak på hans egen homoseksualitet og afroamerikanske baggrund. Disse stykker var med til at sikre ham et navn som en af USA’s helt store undergrundskomponister, og piratoptagelser florerede i vidt omfang på kassettebånd mellem hans beundrere. Men trods al denne opmærksomhed og succes huskes Eastman dog i dag primært for at være blevet glemt.

Læs resten

Francois Bayle og Christian Zanési – Bølgende variationer og tusind små detaljer

Kritik April 25 2018

maxresdefault

François Bayle “Tremblents…” (Editions Mego, 2018) / Christian Zanési “Grand Bruit/Stop! L’horizon” (Editions Mego, 2018) – Anmeldelse af Morten Østergaard Rasmussen

Nu, hvor Editions Mego har udsendt deres 19. og 20. udgivelse i genudgivelsesserien Recollection GRM, står det efterhånden klart, at Groupe de Recherche Musicales (GRM), det franske kollektiv for elektroniske musikere, der blev stiftet af Pierre Schaeffer i 1958, har et tilsyneladende uudtømmeligt arkiv. Denne gang er det “Tremblents…” af François Bayle og “Grand Bruit/Stop! L’horizon” af Christian Zanési, der er blevet hevet frem fra gemmerne, og de to plader følger op på den meget overraskende samling af Jaap Vinks værker fra 2017, der syvdoblede mængden af tilgængelige stykker fra den hollandske komponists hånd.
Læs resten

Suzanne Menzel – Afsked med en smuk begyndelse

March 17 2018

FRB 005 Suzanne Menzel 01

Af Lasse Skjold Bertelsen

Omfanget af musikarkæologien på nettet siden de glade dage på SoulSeek i begyndelsen af dette årtusind er af gode grunde svært at overskue som ét samlet fænomen. Det er dog ikke svært ærligt at hævde, at det er nysgerrigheden frem for feticheringen af nostalgi, som både 00’ernes retrobølge og de omsiggribende filatelistiske tendenser på eBay, Discogs etc. var og stadig er eksempler på. En lang række af blogs som Mutant Sounds og Microphones In The Trees kan bedst beskrives som raritetskabinetter, hvor det mere eller mindre obskure indhold blev distribueret som komprimerede filer. Nogle få, men fantastiske eksempler på singer-songwriters, der blev fundet ved arkæologiens agtværdige gravearbejde udført af utrættelige crate diggers, kunne være Vashti Bunyan, Linda Perhacs og Simon Finn. Alle oplevede de på hver deres måde en uventet renæssance i den sidste halvdel af det foregående årti med både genudgivelser af deres debutplader og nye udgivelser efter mange års pause.

Det er i forlængelse af den slags fund fra glemte wunderkamre, at genudgivelsen af sangerinden og sangskriveren Suzanne Menzels ”Goodbyes and Beginnings” skal finde sit perspektiv. Det danske label Frederiksberg Records med base i New York, der de seneste år har genudsendt en håndfuld udgivelser inden for forskellige genrer, står bag det længe ventede genoptryk af denne perle af en LP fra 1981. Læs resten

Året der gik – De 200 bedste udgivelser og genudgivelser ifølge Det Glemte Guld

Feature December 22 2017

1

Årets bedste plader og genudgivelser ifølge Mikkel A. Kongstad/Det Glemte Guld

Et hurtigt blik ned over mine 150 bedste plader (plus 50 genudgivelser) fra i år afslører, at der næsten er lige så mange forskellige pladeselskaber repræsenteret, som der er kunstnere. Det kan givetvis skyldes en tilfældighed som følge af udvælgelsesprocessen, men ikke desto mindre fortæller det også noget om musikåret 2017: Monopolet på at udgive musik er for længst brudt helt ned, og musikken er sat fri. Selvom fordelingen af midlerne (pengene) og opmærksomheden fra den kommercielle presse endnu halter noget efter, så er det værd at bemærke, i hvor stor grad det globale marked for udveksling af idéer og kulturer er i vækst, imens nyere platforme som Bandcamp efterhånden har etableret sig som central aktør på musikscenen. Nu også med henblik på musikformidlingen som et menneskeligt anliggende, i modsætning til playliste-regimet og de algoritmiske ekkokamre opsat til ære for at booste markedsværdien på egen service, fremhæve det populære og dermed bevise egen magtfulde position og relation i forhold til populærkulturen. Her kæmpes en tiltagende nødvendig kamp om retten og pladsen til fri udfoldelse af musikken, selvejerskab over musikken og til at hylde den eksperimenterende og genre- og grænse-nedbrydende tidsånd, der blomstrer op via friere platforme som Soundcloud, Youtube og Bandcamp. Det er præcis den frie ånd, den lyksalige og uhindrede udveksling af globale som nationale traditioner og troper, der udgør den mest magtfulde opposition til den bekymrende cocktail af en stigende monopolagtig internetkultur, hvor tech-giganter tager magten over den frie fordeling og formidling, imens den politiske verden i øvrigt lukker sig mere og mere om sig selv, og kaster med gnister på det nationalromantiske bål, der vækker ubehagelige spøgelser fra den nære fortid.

150 plader. Det er mange at lytte igennem. Men det er nødvendigt. Alene for at vise og insistere på at omfavne den diversitet og vildt blomstrende verden af lyd, der eksisterer i 2017. På trods af – eller måske i virkeligheden i kraft af – alt hvad der fylder af polariserende tale og politik, bekymrende klimaforandringer og skruppelløse skattebedragere, der malker lande for værdier, for at vi alle kan få en ny iPhone. Verden er nemlig meget, meget mere end det og det er de her 150 plader et lykkeligt, opløftende, tindrende smukt og meditativt billede på. Læs resten

Knud Viktor – Naturmusik mellem hvilende skrøbelighed og alarmerende aggression

Kritik November 24 2017

8b499b184348eba78e1a2f3a25ed59a0

Knud Viktor “Ambiances” og “Images” (Institut for Dansk Lydarkæologi, 2017) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Som en anden Zarathustra sad han på sit bjerg. Han optog de lyde, der var omkring ham, også de lyde det blotte øre ikke kunne nå. Sådan sad han og åbenbarede en verden for os, der skulle lytte. Sådan sad han på sit bjerg, den Povl Kjøller-lignende eremit Knud Viktor, og borede sig ind i den verden, der var tættest på ham – så langt ind i det velkendte, at nye verdener åbenbaredes. Isoleret. I færd med et endeløst arbejde. Som en modernistisk parafrase på så mange mytiske figurer, der har søgt op i bjergene for at finde klarhed.

Knud Viktor blev født i 1924 og døde i en færdselsulykke i 2013. Påkørt af en bil i København, hvor han siden 2010 havde boet efter en halv menneskealder i Provence. Han var egentligt uddannet kunstmaler fra det Det Kongelige Danske Kunstakademi, og det var maleriet, der i starten af 60’erne drev ham til Lubéron-dalen. Som inkarneret Van Gogh-fan ville han ned og se det lys, der flød overalt i forbilledets værker. Men der, midt i det varme sydfranske lys, begyndte han at lytte. At forstå hvordan lyd påvirker alting, optages af alle væsner. Han oplevede, hvordan sanser overlapper, og begav sig ud på et synæstetisk eventyr der skulle holde ham beskæftiget resten af livet. I huset på bjergsiden begyndte han at lave sine lydmalerier, komplekse kompositioner bestående af realoptagelser, indfanget med hjemmebyggede mikrofoner og periodens primitive bærbare båndoptagere. Han optog lyden af cikaderne, der ændrede sig med lysets bevægelser. Han optog humlebierne, når stødte mod vinduets rude. Han optog termitterne, som de gnavede sig gennem skabet i hans værksted. Han optog det oversete liv i naturen, vi kun kan høre, når vi virkelig lytter efter. Bjergenes ekko, Duranceflodens strømninger, årstidernes skiftende lydlandskaber. Viktors kompositioner står i klar gæld til den franske Musique Concrète-tradition, men er langt fra så fragmenterede og syntetiske. Han var inde og røre ved de organiske ur-lyde – langt fra modernismens bittersøde fascination af det industrielle.

Hvor Viktor til stadighed er tilnærmelsesvis ukendt herhjemme, opnåede han i Frankrig en hvis grad af anerkendelse for sine eksperimenter med feltoptagelser og sin akustiske økologi. Det bliver der forhåbentligt ændret på nu. Læs resten