Eik’s Future Memories – Et skær af drøm

Af Nils Bloch-Sørensen

Den københavner-baserede komponist Holger Seidelin står bag det tværmediale projekt Eik’s Future Memories. Det er centreret omkring en interaktiv hjemmeside, hvor Seidelins alterego Eik udgiver musik, han beskriver som “minder”. Det femte af dem, “Women In Glass Cages”, udkom i midten af marts. Hvert nummer har sin egen underside, hvor man opfordres til at scrolle gennem et visuelt kludetæppe af mangategneserier, pixellerede billeder af København og Google Maps-placeringer, der illustrerer/komplimenterer nummerets indhold. En aflejring af en infinite scroll-kultur, der helst holder tusind tabs åbne samtidig.

Trods numrenes ganske konventionelle melodiøsitet og tenderende groovy rytmer fremstår de opløste og fragmenterede, hvilket bidrager til at give dem et skær af drøm og erindring. Det hele føles da også som et miskmask af indtryk og minder fra Seidelins eget liv. Politik og start-20’er-spleen. En forlængelse af hans hjerne. En surrogat identitet.

Det er et udflydende univers, der bevæger sig mellem blide Rhodes-toner, bølgende guitarlinjer, nærmest parodierende synthpop og lyden af beskednotifikationer. Alt sammen styret af skiftende fortællerstemmer: forvrængede, direkte, gemte. Uddrag af monologer fra nattelivet. Endda Leonard Cohen, der læser op af sine digte.

Som en refleksion af den internetkultur værket både er en kommentar på og del af, er der ikke en naturlig stopklods for udgivelsen. Numrene kan ikke betragtes som konventionelle singler, for den udgivelsesform indikerer at singlen er en repræsentation af et afsluttet værk med en bestemt duration (historisk dikteret af vinylpladens spilletid).

Eik’s Future Memories giver ikke rigtig fornemmelsen af at høre musik kronologisk og fokuseret. Man finder sig selv drivende rundt på hjemmesiden. Som en rumlig størrelse, man afsøger, ikke en fremadskridende lytteoplevelse.

Værkets forgreninger er potentielt uendelige og i princippet kunne Seidelin fortsætte med at udgive sine minder så længe internettet består. Ydermere kunne man forestille sig at forhåbning var, at den interaktive komponent endda fratog Seidelin styringen med værket og lagde dets skæbne i hænderne på værkets lyttere/brugere.

Eller hvad? For hjemmesidens interaktive funktion er mærkværdigt glitchet. Alt loader påfaldende langsomt og det er en anelse intransparent, hvordan denne kommunikation skal foregå. Om den overhovedet kan foregå. Er der i virkeligheden tale om et hult løfte om forbindelse? Internettets fejlslagne demokratiske potentiale iscenesat? Nu kun ekshibitionistisk selvudlevering og forloren samtale.

PS. Seidelin skal i øvrigt lige have 10 point for at have lavet et single edit af nummeret “Coke Generation Goes to the Toilet” fra de originale 10:15 minutter ned til 8:43.

Info: Seneste udspil “Women In Glass Cages” udkom 14. marts på hjemmesiden www.eikeikeik.com.