Fallen Metropolis – En våd by falder i sumpen
Anmeldelse af Fallen Metropolis “Revolutionary Faction” (Interzone Tapes, 2017) – af Mads Kjeldgaard.
Der er sgu noget Blade Runner over det her nye bånd fra fynske Interzone Tapes (som Passive/Aggresive tidligere har skrevet om her). Der er store, støjende ambient-repetitioner i statisk forfald. Og der er byens konkrete lyde, tvunget ud i stereobilledets yderligheder.
Fra båndets første stykke på side A hører man en regn, der trommer på et tag. Rumklangen afslører tydeligt, at personen, der lavede denne feltoptagelse, befandt sig langt væk fra den, måske er vi i en arkade af en slags. I det fjerne høres brudstykker af en klarinet, der i tilfældige vindstød bæres i nærheden af den arkade-eller-hvad-det-er og ind i lydoptageren. Men inden hyggen når at indfinde sig, fader Fallen Metropolis en kakofonisk klump af synthesizer ind i lydbilledet og overdøver dermed arkadens fjerne regntrommen. Og sådan bølger det hele vejen gennem “Revolutionary Factions” kompositioner mellem de to materialer, der arbejdes med: Konkrete lyde fra byer og våde maskiner væves sammen med harske, repetitive synthesizerstykker.
Alt hvad byen producerer af sonisk materiale falder i denne melankoliens sump.
Det er i virkeligheden en simpel opskrift, og det er også gjort mange gange før. Men den kombination af ambient og konkretmusik, som Fallen Metropolis praktiserer, er virkelig klædelig – måske fordi vi her er fri for den andægtighed, der følger med mange værker i begge genrer. Det der som oftest karakteriserer konkretmusik er en sonisk nærhed, det er ofte et spørgsmål om at tvinge verdens små lyde ind i en kompositions mentale rum, hvor enhver lyd har særstatus i forhold til dens ophav i “virkeligheden”. Det er en intervention, og det høres ofte som en i det nære lyttefelt: Komponisten som en kat, der kommer ind fra haven og hopper op til dig i sofaen med en død mus eller fugl, se her.
Men hvor konkretmusik som regel handler om at objektivisere lyde og gøre dem uafhængige af deres ophav. Det sker blandt andet på båndets andet nummer, hvor noget, der måske engang var et maskinstempel gentager sig selv endeløst og uden ændringer, og det er virkelig fascinerende, hvordan det spiller sammen med synthesizernes lige så repetetive figurer, det er altsammen vådt og maskinelt og på vej ned. Det er ophavets forfald.
Men ellers har de konkrete lyde – heriblandt mange feltoptagelser af regn – på Revolutionary Faction i højere grad karakter af at være lydkulisse. Det er ikke lyde, der også er noget andet, det er lyde, der bare er. Ren, filmisk psykoakustik. Regnen – den for danskere mest trivielle lyd – trommer for at iscenesætte synthesizermelodierne og de støjende, sfæriske ambientflader, og som eksistensberettigelse er det så rigeligt. De står i melankolsk forbindelse med hinanden.
Info: Bag navnet Fallen Metropolis står Christian Rütz, der sidste år udgav båndet “Under the falling sky” under samme alias, og på eget label, Remote Enclosure Audio. Revolutionary Factione er udgivet i 20 eksemplarer og kan købes ved henvendelse på Interzone Tapes’ Facebookside.
