Fine – Mellem MTV og bluegrass
Interview af Sofie Westh. Foto: PR.
Den danske komponist og producer Fine Glindvads første soloplade “Rocky Top Ballads” udkommer i dag, den 7. juni, på pladeselskabet Escho. Fra første gennemlytning en forfriskende og tilbagelænet udgivelse, der både centrerer sig om sangskriverens intuitive kerne, og en referenceramme af folk, bluegrass, shoegazing og MTV-æraens R’n’B. Resultatet er en form for alternativ slowcore guitarpop, der på samme tid virker tidløs og kontemporær. “Rocky Top Ballads” bevæger sig væk fra den elektroniske og syntetiske pop, som trioen Chinah producerede for et par år siden, og hvor Fines luftige lyse vokal også var i centrum.
Fine og jeg mødtes over et halvanden time langt videoopkald til en samtale om opvækst, referencer, intuition, musikalske miljøer og ikke mindst processen bag pladen. Omtrent som på pladen er samtalen kondenseret ned, så selve essensen og kernen er blottet. Ligeledes har Fine til lejligheden lavet et mixtape mættet med referencer.
P/A: Tillykke med udgivelsen ‘Rocky Top Ballads’. Hvad ligger der i titlen?
FG: Titlen udspringer af min interesse for at genanvende ord, billeder og titler, som har en særlig betydning for mig eller som kan være udtryk for en slags fælles tankeproces. “Rocky Top” er en arketypisk bluegrass-sang fra 60’erne, jeg er vokset op med. Den er både en smule irriterende, men fremkalder også mange følelser hos mig. Da jeg begyndte at lave de her solosange, tænkte jeg, at de ville blive en slags country-musik, fordi det er den genre, jeg kommer fra. Min far spiller banjo, så der var meget bluegrass og guitarmusik i mit barndomshjem, og det er noget, der altid vil være en del af mig.
Der har været noget ukompliceret ved processen med disse sange, fordi måden de lyder på nu også er måden, de lød på, da jeg først lavede dem. Der har ikke været alle mulige versioner, og de er ikke blevet testet i forskellige kontekster, hvilket jeg tidligere har gjort meget. Udgivelsen er en tilbagevenden til en umiddelbar og ukompliceret forundring og tilfredsstillelse ved at skabe. Den prøver ikke at rive så meget ned, og hver sang er et lille univers med sit eget rum, hvor man kan opdage lidt forskelligt.
P/A: Der er noget forfriskende ved, at en plade ikke behøver at bryde alt ned, men i stedet tør læne sig ind i f.eks. musikalske referencer. Den seneste single, “Big Muzzy”, fik mig straks til at tænke på Cocteau Twins og Liz Frasers vokal, som både lyder som noget fra 80’erne/90’erne, men også ret kontemporært og tidløst. Hvordan oplever du sammenhængen mellem det intuitive og referentielle i forhold til din musik?
“For mig er intuition i sangskrivning forbundet til både det frie og det låste.”
Fine Glindvad
FG: Det er sjovt med intuition og umiddelbarhed, fordi de ofte forbindes med originalitet. Da jeg skrev “Big Muzzy”, handlede det om at bruge det, der var lige omkring mig. Jeg skrev den på en stille svensk ødegård uden at have taget egentlige instrumenter med. Jeg lavede en lille guitarfigur på mit computertastatur og lagde en melodi over den. Sangen har sikkert stærke referencer, fordi jeg gav mig selv lov til at synge præcis, hvad jeg havde lyst til. Når jeg synger frit fra min intuition, sniger de stærkeste referencer sig ofte ind. For mig er intuition i sangskrivning forbundet til både det frie og det låste. Mit intuitive sprog er jo netop farvet af, at jeg er vokset op med MTV på den ene side, som 90’er-barn og bluegrass på den anden side gennem min far. Jeg tror altid, at de to formsprog vil være i min kerne, og referencer er jo noget, man kan udfolde og gøre til sine egne. Jeg oplever det som om, man kigger det igennem, man allerede ved, for måske at få et glimt af noget man ikke ved. En slags shortcut til kendte følelser, der måske åbner op for nye følelser. Måske ikke.
P/A: I Chinah var I tre mennesker, der skulle komponere musik sammen, og i det her projekt har du stået for alle komponenterne selv. Hvilken betydning har det haft for din kreative proces og de valg, der skulle træffes?
FG: Når jeg arbejder alene, bliver processen mindre analytisk; der bliver ikke talt om musikken, beregnet eller analyseret. I Chinah var vi meget impulsstyrede i første dele af kompositionsfasen, og så kommer der jo et tidspunkt hvor man som band spørger hinanden: Hvad tænker du om den her sang? Og det kan være sjovt at åbne op for. Med mit solo har jeg nok mere været det uanalytiske sted hele vejen. Man finder langsomt ud af, at kreative processer kan sætte tingene i orden af sig selv. Siden jeg var lille, har jeg lavet melodier, så det kommer ret let til mig. At stå for de resterende komponenter selv føltes som det rigtige i denne proces. Og så laver man alligevel aldrig noget helt alene, da der altid er en form for udveksling eller afveksling, både i forhold til referencer i musikken og ting, man er inspireret af. Der er også altid andre mennesker involveret på den ene eller anden måde.
“Hvis man tager en tone, så er der en tone at gøre med. Så kan man tage en mere. Pludselig har man skabt noget. Som en brise der rammer og er væk igen.”
Fine Glindvad
P/A: Du skriver nemlig stadig musik med og for andre. Lola Hammerich (Baby In Vain) er en fast følgesvend, du har skrevet musik med Erika de Casier og Smerz til Kpop-gruppen New Jeans og har startet et nyt projekt med Astrid Sonne. Hvordan har støtte fra dine kollegaer og nære musikalske miljøer haft indflydelse på din proces?
FG: Musikalske fællesskaber og sparringspartnere er afgørende for mig. Det er rart, at der er en større bevidsthed om at skabe sundere, mere vitale og mindre konkurrenceprægede musikmiljøer. Der er en opfattelse af, at det at lave musik betyder, at man skal udtrykke sin personlighed, hvilket ikke er så vigtigt for mig. For mig handler det mere om at gå på opdagelse forskellige steder og se, hvad omstændighederne bringer med sig. At lave musik alene eller sammen med Astrid Sonne eller Erika de Casier er jo dogmer i sig selv, hvor omstændighederne er med til at skabe musikken.
Der er stadig et stort “hvorfor” forbundet med pladen, da det er svært for mig at sætte ord på, hvad pladens fortælling helt konkret har været. Alle valg er sket som små eksperimenter og jeg ser albummet som en del af en igangværende proces. ‘Hvis man gør noget, så sker der noget’, står der på mit keyboard. Hvis man tager en tone, så er der en tone at gøre med. Så kan man tage en mere. Pludselig har man skabt noget. Som en brise der rammer og er væk igen. Jeg har arbejdet sporadisk på pladen over flere år, og i sidste ende har det været en form for kuratering af idéer.
P/A: I forhold til kuratering så har du lavet et mix i forbindelse med udgivelsen af ‘Rocky Top Ballads’. Hvad er præsenteret i mixet og hvilken forbindelse har det til din nye plade?
FG: Jeg holder mange pauser, når jeg laver musik. Ca 10 minutter hver halve time. På den måde kan jeg mange gange i løbet af en dag være et åbent sted mentalt. Pauserne hjælper mig til at skabe musik ud fra billeder i hovedet frem for refleksioner i hovedet. Måske det er pausernes skyld, at jeg har arbejdet ret minimalistisk med få elementer på den her plade. For de modvirker, at jeg overkomplicerer en proces. I pauserne gør jeg noget forskelligt, går en lille tur, skriver nogle linjer, hører musik meget lavt f.eks. I nogle tilfælde vil pausens indhold på abstrakt eller konkret vis påvirke den idé jeg sidder med, når jeg efterfølgende vender tilbage til arbejdet. Det kunne være “I’m Ready” med Dolly Parton, som klinger lidt i baghovedet. Eller hvis jeg har snakket med en ven, kan jeg pludselig høre mig selv synge nogle af sætningerne fra samtalen. Nogle gange kan det være en meget lille ting som sætter en impuls i gang. Playlisten er et udpluk af sange, jeg har lyttet til de sidste par år, og som på forskellige måder gør mig rolig og inspireret. Der er også nogle sange af palæstinensiske kunstnere, som jeg lytter til for tiden. At lave musik imens der sker folkemord flere steder i verden kan både føles meningsløst og meningsgivende. For musik er både eskapisme, en flugt fra virkeligheden, men den kan også åbne menneskers hjerter og skabe nye forbindelser.
Tracklist
So Enchanted – Mariangela Celeste
Going Down The Road Feeling Bad – Elizabeth Cotten
Bad Attitude – Lisa Germano
Homesickness, pt.2 – Emahoy Tsege-Maryam GuébrouI
Dream Of Jeannie (With Light Brown Hair) – Stina Nordenstam
Печаль моя светла – Yanka
Pied Piper – Ruff Squad
Safar Barlek – Sanaa Moussa
Worry About You – Ivy
Light the Beacon – The Cat’s Miaow
Under Heaven – jonatan leandoer96
Soapbox Soliloquy (Instrumental) – Speakers Corner, Kwake Bass, Raven Bush, Peter Bennie & Biscuit
My Estranged Wife – Single Gun Theory
7evens – Saied Silbak
I Am Ready – Dolly Parton
青い魚 – Sachiko Kanenobu
Info: Rocky Top Ballads udkommer i dag via Escho.
