Ipek Gorgun – En sammensmeltning af skabelse og destruktion
Ipek Gorgun “Ecce Homo” (Touch, 2018) – anmeldelse af Ida Selvejer Faaborg
Den tyrkiske komponist og lydkunstner Ipek Gorgun har netop udgivet sit andet soloalbum, “Ecce Homo”, på det engelske label Touch Music, som omfavner både elektronisk eksperimenterende musik og lydkunst. Og netop lydkunst er centrum for den ph.d.-afhandling, Gorgun er i gang med at lave på Centre for Advanced Studies in Music ved det tekniske universitet i Istanbul. Hendes bagkatalog som musiker tæller bl.a. det selvudgivne album “Aphelion” samt “Perfect Lung”, der er et samarbejde med den canadiske producer Ceramic TL (aka Egyptrixx). På det nye album, som indeholder en fintfølende sans for sammensætning af støj og klangfulde kompositioner, skaber Gorgun en abstrakt lytteoplevelse, hvor lys og mørke, skønhed og destruktion konstant overlappes og smelter sammen.
Selve titlen på albummet indkapsler Gorguns temaer. ”Ecce Homo” refererer nemlig til en frase fra Det Nye Testamente, hvor Pontius Pilatus viste Jesus frem for folket, efter at han var blevet pisket og tornekronet: “Se, hvilket menneske!” Ordene er siden i kunsthistorien brugt som titel på værker, der netop illustrerer denne begivenhed, hvor menneskets evne til både at skabe skønhed og ødelæggelse bliver tydeliggjort. Gorgun tager denne reference op og skaber en nutidig undersøgelse af menneskehedens dikotomiske natur gennem ambiente lydflader, samples af menneskestemmer, manipulerede lyde fra naturen, droner og skrattende synthesizere.
Værket indledes med nummeret ”Neroli”, hvor et smukt og opløftende lydligt landskab åbner sig gennem lette melodiøse toner, der gentager sig og efterlader klingende ekkoer. Halvvejs inde i nummeret aftager tonerne og en skinger drone, som langsomt stiger og falder i intensitet, indtager lydbilledet og skaber en dyster stemning, der efterlader lytteren i en ambivalent blanding mellem behag og ubehag.
”Neroli” efterfølges af ”Afterburner”, hvor samplede stemmer dukker op og taler ind over hinanden på forskellige sprog. Gradvist som stemmerne toner ud, står en skrattende synth tilbage, der bygges op i volumen og leder tankerne hen på et intenst øjeblik i en gyserfilm. Når intensiteten kommer til sit højeste punkt, dukker flere, meget utydelige, stemmer op og skaber en kaotisk og klaustrofobisk stemning.
På ”Bohemian Grove” bliver der nærmest udelukkende gjort brug af en samplet mandlig stemme, som til tider forvrænges, spoles baglæns og ledsages af en baggrund af ambient støj. Halvvejs inde i nummeret spaltes stemmen til flere manipulerede og pitchede stemmer, der gentager sætningen ”Let me give you a revelation: they are in control” som et uhyggeligt og hypnotisk mantra. Det karakteristiske ved disse menneskestemmer, der dukker op i de forskellige numre, er, at de skaber en dystopisk, faretruende og ukontrolleret stemning, der får én til at ånde lettet op, når de forsvinder igen. Som f.eks. når ”Bohemian Grove” efterfølges af det atmosfæriske, ambiente ”Seneca”, der minder om lyden af William Basinskis “Melancholia”.
I værket er det dog ikke kun menneskestemmer, der bliver samplet og manipuleret. Også lyde fra naturen bliver brugt, såsom på ”Le Sacre I” og ”Le Sacre II”, hvor Gorgun manipulerer fuglelyde. På ”Le Sacre I” bliver de akkompagneret af en dunkel synth, mens fuglelydene på ”Le Sacre II” får en maskinel rytme, der nærmest varer hele nummeret igennem.
På ”Reverance”, som er et af de sidste tracks på albummet, vender Gorgun igen tilbage til det mere melodiøse med svævende toner fra et ekkofyldt klaver, der sommetider lader sig blive skingre og forstyrrende. Som på ”Neroli” bliver balancegangen mellem det behagelige og ubehagelige igen udfordret. Værket afsluttes med det smukke lydlandskab ”To Cross Great Rivers”, der undervejs skifter fra dystert til mere opløftende via stemningsfulde ambientlydflader, og som elegant afrunder udgivelsen.
“Ecce Homo” er en kompleks og krævende lytteoplevelse, hvor opmærksomheden hele tiden svinger mellem at blive draget mod de enkelte lydlige elementer og mod et større narrativ. Her bliver der – gennem kombinationen af de lyse og mørke, dystre og smukke teksturer og lydflader – skabt et sitrende spændingsfelt i numrene, hvor man aldrig kan vide sig sikker på, hvilken retning kompositionerne tager én i.
Info: “Ecce Home” udkom i begyndelsen af september på Touch Music. I 2016 skrev Ipek Gorgun til P/A om sine favoritudgivelser fra Tyrkiet.
