Josiah Konder – Dyster sommerfolk på nippet til et mentalt sammenbrud
Josiah Konder ”Songs for the Stunned” (selvudgivet, 2018) – anmeldelse af Simon Lund Pedersen
Tidligere på sommeren udsendte københavnersekstetten Josiah Konder sin debutplade, ”Songs for the Stunned”. Josiah Konder samler sig om frontfigur Julius Ernsts sangskrivning med Albert Aagaard Hertz, Jens Konrad, Anton Funck, Andy Reynish og Valdemar Kragelund ombord som besætning. Med en fælles fortid i både J.E. Useless og Ocean View er Ernst og Funck velkendte ansigter på hovedstadens rockscene, og Josiah Konder kan hurtigt associeres med flere toneangivende københavnerbands såsom Marching Church, Lød og Værket. De 10 sange på debutalbummet trækker dog også tydelige tråde tilbage til en svunden fortid, og markante folk-pionerer som Leonard Cohen og Bob Dylan har sat præg på Josiah Konders minimalistiske tilgang til den traditionelle sangskrivning.
”Songs for the Stunned” dyrker en melankolsk og dyster stemning, men der er også momenter, hvor håbet ligger gemt et sted i de tunge molakkorder, og hvor stemningen mest af alt minder om intime sommeraftener frem for kolde vinterdage. Et eksempel er ”The Bastard Within”, der skildrer en uudholdelig tosomhed. En knastør akustisk guitar spiller en lettilgængelig rundgang, der sætter soundtracket til en sommeraften, hvor nattetimerne bliver sene, og de gode stunder blandes med en dårlig samvittighed, da solen står op. En bittersød kærlighedsvise om det sure og det søde ved forelskelsens rus. Som Julius Ernst undervejs fremstønner: ”Wait for the light to return, and you and I will watch it burn.”
”Running In Light” sparkes i gang af en galoperende tema-guitar, der hurtigt sætter tempoet, som er væsentligt hurtigere end pladens andre skæringer. En nærmest majestætisk riddervise, om man vil. Rundgang på rundgang blandes med en minimalistisk og lettilgængelig form tilsat en god portion førsteelsker-croon. Den introverte udtryksform byttes her ud med et større vingefang, der favner bredt og åbner op for et bredere lydbillede.
Mod pladens slutning nærmer vi os en mere sårbar horisont, hvor særligt ”The Calm of Your City” stikker af fra de andre og introducerer heftige temposkift, strygere og blæsere. Et uptempo klaverstykke svinger skiftevis frem og tilbage med melodi og tempo, alt imens Julius Ernst fra bunden af sine lunger langtsomt brummer ”So brother, I’m ready now, to go out with the light.”
Musikken er tilbagelænet, men alligevel konstant i bevægelse. En af pladens absolutte forcer er balancen mellem det kontrollerede og det fandenivoldske. Overordnet set er stemningen på pladen kølig, men enkelte skæringer som ”If It Shall Be” og ”Running In Light” skaber en mere sprudlende stemning, der med temposkift og større instrumenteringer giver pladen en særlig diversitet.
Albummet bevæger sig i et imponerende spændingsfelt, hvor de tydelige Cohen-inspirationer med akustiske instrumenter og dyb croon konstant revitaliseres af temposkift og strejf af sommerstemning. ”Songs for the Stunned” er en bemærkelsesværdig debut, der trods sin nostalgiske nerve viser en stor fremdrift, hvor man som lytter kun kan glæde sig til mere. Det er lyden af en indtryksfuld sommeraften på kanten til et mentalt sammenbrud.
Info: ”Songs for the Stunned” udkom i juni.
