Kvartalets bedste singler #19 – Dobbeltpedal, matematisk astronomi og en sang, Rolling Stones hadede intenst

Blog September 30 2020, af mikkelarre

Kvartalets bedste singler – udvalgt af Adam Thorsmark

Fire gange årligt finkæmmer jeg – ud fra dybt subjektive kriterier – det forgangne kvartals nye udgivelser og finder de sange fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra arkiverne), som har gjort mest indgående indtryk på mig. Herunder får du en blanding af oversete og mere kendte sange. Genremæssigt skal vi i mange retninger – men den røde tråd er simpel: ren kærlighed til det, der har ramt allermest plet hos mig.

First Flush “Ånder du nu”
Det er overraskende svært at beskrive First Flush. Og det er bare én af grundene til, at de er svære ikke at holde af. På ”Ånder du nu” får de alt til at gå perfekt i spænd, som når den nærmest rappende, autotunede staccato-sang smelter sammen med de bøjede toner fra guitarens vibrato-arm. Melodinæsen, teksterne og produktionen har alle fået et godt nøk op ad sanselighedens stige, så det står lysende klart, at gruppen med singlen har nået et foreløbigt kunstnerisk toppunkt.

Eyes ”Underperformer”
Man havde allerede på fornemmelsen, at der var noget spændende i gære, da danske Eyes slap sin første musikvideo, ”Distance”. Dikotomien mellem humor og blackened hardcore brydes igen i den efterfølgende selvinstruerede musikvideo til albummets titelsang, ”Underperformer”. Man kan forestille sig de brede smil i øveren, da de godkendte de på én gang lattervækkende og geniale riffs. Selv om slacker-humoren i videoen er tiltrængt i de her dødsensalvorlige tider, så skal man ikke lade sig ikke narre af den. Der gemmer sig nemlig også en fin kritik af præstationssamfundet præsentereret med fuld hammer på dobbeltpedal og med chihuahua-bjæffende growls.

Moor Mother & billy woods “Furies”
Den musikalske poet og selverklærerede afrofuturist Moor Mother teamer op med rapperen billy woods og kaster lys over såvel mennonitter som gammel matematisk astronomi, og kobler det på intelligent vis sammen med en mere jordnær og undertrykkende nutid. ”They don’t want me to shine / cause I remind them of the fight” messer hun over et fornemt free-form hiphop-beat iklædt jazzet mysticisme. Det vækker en smule minder om Shabazz Palaces, når de var allerbedst – men mest af alt lyder det som intet andet.

ML Buch “Can’t Get Over You With You”
I sommers udgav ML Buch med lidt tilløb endelig sin fuldlængde-debut ”Skinned”. Her mestrer hun at få det intrikate til at lyde fjerlet. Man kan fornemme 90’er-rock som inspiration i melodierne, men musikken i sig selv er nærmest skinned for rockinstrumentering modsat ”Fleshy”-EP’en. Det er ikke rigtig indie, ikke rigtig r’n’b, ikke rigtig eksperimentel musik, men et fornemt sammensurium, måske bedst iscenesat på ”I Can’t Get Over You With You”, der tematiserer had-kærlighed-forholdet til hudsult i en digital tilværelse.

… og til sidst én fra gemmerne:

Psychic TV “Godstar” (1988)
Popmusik er ikke just det, jeg forbinder med den i år desværre afdøde Genesis P-Orridge, som med Throbbing Gristle nærmest opfandt industrial-musikken og med Psychic TV fortsatte en evig lyst til at udfordre sig selv og publikum. Men ”Godstar” er intet mindre end et guddommeligt stykke popmusik. Sangen er en hyldest til Brian Jones, ”one of the Rolling Sto-oh-ones”, som blev fundet livløs på bunden af en svømmepøl. Det lyder som et kæmpe britpop-hit (flere år før den genre peakede), og det kunne den måske også være blevet. Men i et skønt interview spækket med vilde anekdoter fortalte Genesis, at Rolling Stones’ management truede BBC’s Radio 1 til aldrig at spille sangen mere, kort efter den var begyndt at blive populær på hitlisten. Hvis radioen ikke adlød, ville de aldrig få tilladelse til at spille Rolling Stones igen! ”Godstar” blev aldrig spillet mere. Og man kan da næsten også se Mick og Keith for sig sidde og skumme af raseri. Først over det næsten pastichefyldte Stones-guitarriff. Og dernæst over de spiddende strofer: ”Where were all your laughing friends / where were they at the very end / they started to steal your glory / they never even told your story.” Det er rendyrket popmagi.