Main Phase – At finde hjem i den engelske klubkultur (interview + mixtape)
Interview af Alexander Julin Mortensen
Danske Adam Emil Schierbeck har i en årrække produceret musik, men har opnået en anden grad af anerkendelse på det seneste for sit projekt Main Phase. Schierbeck udgav første gang under navnet i 2019 og har siden udgivet adskillige EP’er både alene og i samarbejde med andre – senest “FWD Thinking” og “Buss It EP” i år.
I modsætning til mange andre elektroniske musikere i Danmark, hvis musik har en vis danse-appel, er Main Phases lyd ikke rundet af f.eks. house eller techno. I stedet er det især den britiske klubkultur, der har sat præg på projektet, hvor man kan høre en klar inspiration af genrer som jungle, dubstep, 2-step, UK garage og grime. Main Phase er dog alt andet end blot et nyt projekt for Schierbeck. Flere af de førnævnte genrer, der ofte forbindes med den britiske klubkultur, “har af en eller anden grund altid haft en særlig plads hos mig,” fortæller han. At vende tilbage til netop dét musikalske ophav føles derfor i en vis forstand også som at komme hjem igen.
Passive/Aggressive bringer et interview med Schierbeck om Main Phase-projektet, og det akkompagneres af et nyt mix, som bl.a. byder på musik fra flere af hans kommende udgivelser.
P/A: Siden 2019 har du udgivet adskillige udgivelser både selv og i samarbejde med andre. Hvordan fik du idéen til at begynde at producere musik som Main Phase?
MP: “Siden jeg var en helt ung teenager, har jeg lavet alt muligt forskellig musik under forskellige aliasser. Med Main Phase er det, som om jeg har fundet en eller anden ro i at lave det, som jeg altid har lyttet til – uanset hvad jeg har produceret selv ved siden af, har jeg tit lyttet til meget “engelsk” musik. Både dubstep, jungle og UK garage, helt fra de tidligere mere dubstep-lignende ting og op til det poppede Artful Dodger-agtige. Så selvom jeg har haft faser med andre musikgenrer, så er jeg ligesom kommet “hjem” igen med Main Phase. Og det virker også som om, folk synes det rykker. Mange tror jeg er fra UK, fordi min lyd er så “engelsk”. Jeg får tit dm’s på Instagram, hvor folk skriver “I think I saw you in Brighton the other day mate, big up”, og jeg er sådan… ‘Det tror jeg sgu ikke, du gjorde, haha.’”
P/A: Hvordan vil du beskrive din musikalske arbejdsproces? Starter du som udgangspunkt med en klar idé, følelse eller lyd, som du gerne vil udforske? Eller er processen i højere grad præget af spontanitet?
MP: “Jeg oplever en stor spontanitet i min musikproduktion. Tit kan jeg have planlagt den perfekte dag i studiet fra morgen til aften, hvor jeg ved, jeg bare skal op og fyre den af, og så sker der ikke en skid i alle de timer, jeg sidder der – eller jeg kan sidde og blive helt dum af at få en snare til at lyde rigtigt. Omvendt kan jeg også sidde derhjemme om aftenen en eller anden hverdag, hvor jeg er vildt træt, lige har puttet min datter, og så åbne Ableton og lave en banger på en time. Det er meget mystisk. Det går igen i alle de ting, jeg laver. Når jeg laver musik med Bjarke (Lille Høg) som First Touch, er det typisk en eller anden følelse, vi gerne vil ramme. Noget jungle, der både lyder gammeldags og fremtidsagtigt på samme tid. Hvordan vi så kommer derhen, er til gengæld også ofte præget af en høj grad af spontanitet: Vi tænder et par maskiner, rykker et break ind, og så kører vi bare. Tit uden rigtigt at vide hvad målet er.”
P/A: I din musik trækker du på genrer som UK garage, 2-step, dubstep og jungle. Kan du fortælle nærmere om, hvad der oprindeligt tiltrak dig ved de musikalske stilarter, man også kan høre i din egen musik? Er der noget bestemt ved det musikalske ophav, du trækker på, som man i din optik ikke finder i andet elektronisk musik såsom f.eks. techno eller house?
MP: “Scenen i UK har altid inspireret mig helt vildt. Alt fra den lidt punkede vibe med pirat-radiostationer og gør-det-selv mentalitet til selve lyden af den rå beton, tunge bas og soundsystem-kultur. Jeg har svært ved at konkretisere, hvad det er ved den stil, jeg så godt kan lide. Jeg tror måske, det har noget at gøre med, at der er så meget energi og stå-op-for-dig-selv-agtig stemning i det. Hvis du f.eks. har en ven, der er klar på at hoppe på mic’en til en fest, så er der ikke underligt eller akavet, og folk på gulvet synes ikke, det er mærkeligt. Det giver bare energi og fed stemning.”
P/A: Din seneste udgivelse er EP’en “FWD Thinking”, der udkom i juni via ec2a. Hvordan adskiller EP’en sig fra dine forhenværende udgivelser?
MP: “Udgivelsen er inspireret af FWD>>-aftenerne i London, da dubstep var på måske sit højeste. Jeg har ironisk nok aldrig selv været til festerne, men den lyd og vibe, som de fester havde, tør jeg næsten stå på mål for at sige, at jeg har kunnet føle som teenager. Jeg var ganske vist ikke selv fysisk til stede på aftenerne, men jeg har lyttet til al musikken, læst alle interviews, hørt alle dj-mixes derfra osv.. Og så er manden bag EC2A, Yanis KDJ, faktisk sjovt nok søn af ham, der havde Plastic People, som var klubben bag FWD>> – og det var hans idé med titlen til udgivelsen, fordi han følte musikken på pladen ramte FWD-viben så godt.”
P/A: Din musik trækker som allerede nævnt eksplicit på en rig og alsidig klubmusik med rødder i den britiske musikscene. Har du et ønske om at bidrage med et unikt take på denne musikkulturelle arv, eller er du i højere grad drevet af et ønske om at mestre en bestemt lyd?
MP: “Hvis jeg skal prøve at sætte tingene lidt på spidsen, tror jeg godt, jeg tør sige, at jeg kunne have lyst til at gøre København til en by, hvor man går i byen for at høre noget bestemt musik og ikke bare går i byen for at være helt væk og ikke kunne huske noget som helst af musikken, der blev spillet, dagen efter. Det føler jeg er noget, som man oftere gør i UK. Jeg føler, at man i UK oftere går i byen, fordi der er en fed DJ et eller andet sted, som man gerne vil høre. Jeg kan også mærke, når jeg har spillet derovre, at folk kommer op bagefter og giver props for musikken, spørger ind til en særlig plade eller dub, man har spillet. Det er så fedt. I Danmark føler jeg nogle gange, at det i højere grad handler om at være fucking stiv og stå i en eller anden ryger og snakke lort til klokken 6. Jeg synes, det er sejt, når folk forbereder sig til et dj-set. Køber nye plader, finder ny musik. Ikke bare spiller de der lidt sjove og lollede tracks, som folk synes er grineren, men som ikke rigtigt rammer noget andet end bare “festen” i sig selv. Det kan selvfølgelig have sin charme, og nogle gange er det totalt meget det, der skal til, men andre bliver det lidt sådan… Fredag efter fredag det samme.
Jeg synes, den københavnske techno-scene virkelig har fat i noget godt. Det kan jeg godt misunde hele den scene for. At man går i byen, hører musik, danser intenst, er sammen om ligesom at være “i ét” med musikken. Når man så går hjem, kan det godt være, man er helt blæst, men man var der trods alt for musikkens skyld.”
P/A: Har de corona-relaterede restriktioner af bl.a. klubmiljøet på nogen måde påvirket dit forhold til den musik, du producerer?
MP: “Jeg blev far midt under corona, så det har taget en del tid væk fra produktionerne. Omvendt har det også betydet, at jeg, når jeg har været i studiet, har været der meget intenst. Main Phase begyndte at gå rigtig godt som projekt, lige da corona startede, så der var stor efterspørgsel fra mange fede labels om at få numre fra mig. Samtidig kunne jeg ikke spille dem ude, når de blev udgivet. Det var ret frustrerende. Jeg tog til England og spillede, da de åbnede op i juli, og har været der fire-fem gange siden. Min første koncert derovre i Leeds var til en såkaldt “sit-down” fest, hvor alle gæsterne skulle sidde ved langborde og bestille drinks til bordene. Det lyder sikkert underligt, og jeg troede også, det ville blive røvsygt, men det var vildt sjovt. Hver gang de rejste sig op for at danse, kom dørmændene og bad dem sætte sig igen. Man kunne mærke, hvordan det dirrede totalt i folk for at fyre den af, selvom de bare sad ned. Den idé om, at klubber, musik og nattelivskultur er vigtig, som jeg oplever, man i UK har prioriteret, kan jeg virkelig godt savne herhjemme. Særligt under corona.”
P/A: Hvad kan man forvente af dig musikalsk resten af året?
MA: “Jeg har masser af udgivelser på vej på mange forskellige labels, som jeg virkelig glæder mig til at vise til folk. Meget af det er selvfølgelig garage, men en del er også jungle. Noget af det, jeg glæder mig rigtig meget til, er endelig at udkomme med noget af det musik, som Bjarke (Lille Høg) og jeg har lavet hen over nærmest det seneste år. Vi udgiver en 12″ på BSP Bispebjerg med fire jungle tracks. Jeg har prøvet at spille dem et par gange i UK, og de virker bare hver gang. Jeg er så stolt over det output, som jeg og Bjarke har og har haft i det her år. Vi komplementerer virkelig hinanden godt i den måde, vi arbejder på; ud over at have det vildt sjovt, når vi arbejder, så bliver outputtet også bare af helt sindssyg kvalitet. Og så kan folk selvfølgelig forvente mange flere dj-jobs og gigs i Danmark og udlandet. Jeg kommer til at holde en del fester på Bakken med gæster fra UK – og så skal jeg rigtig meget til England og spille, hvilket på en eller anden måde jo er den største homage overhovedet.”
P/A: Kan du fortælle nærmere om dit mix til Passive/Aggressive?
MP: “Mixet kan fungere som en slags introduktion til den musik, jeg er inspireret af, og som jeg dyrker, laver og spiller. Det er numre fra mig og en række kunstnere, som jeg beundrer. Mange af numrene er uudgivne eller på vej til at blive udgivet, og jeg synes selv, at mixet fint illustrerer den lyd, som jeg arbejder med, der både strækker sig over dubstep, grime, garage og jungle. Et af numrene i mixet er nummeret “Ud & Rave”, jeg har lavet i samarbejde med Champagne Bruce (også kendt som B From E) på mic’en. I slutningen af mixet spiller jeg også to af de kommende tracks fra mig og Bjarke (Lille Høg) under navnet First Touch.”
