Nkisi – Psykotiske klubmutationer
Af Alexander Julin
Den belgisk-congolesiske producer Nkisi har indtil nu markeret sig med digitale udgivelser på N.A.A.FI og NON Worldwide, som hun også selv har stiftet sammen med producerne Angel-Ho og Chino Amobi. Nkisis egne produktioner er ikke nødvendigvis mindre udfordrende end labelkollegerne, står de dog i modsætning til både Angel-Hos og Chino Amobis værker, der i tiltagende grad har fået karakter af lydkollager og ambient. På Nkisis nylige EP, “Kill” – der er hendes første fysiske udgivelse – er der nærmere tale om en art klubmusik.
At der er tale om klubmusik – forstået så bredt som muligt – betyder dog ikke, at Nkisis produktioner er banale eller mindre kunstneriske. Tværtimod inkorporerer “Kill” elementer fra både gabber, techno og afro-centriske rytmer. Det siger dog ikke meget om Nkisis eget udtryk at pege på de enkelte stilistiske elementer. For det er netop i koblingen mellem disse, at der opstår noget unikt, som er mere end blot et sammenkog af flere genrer.
Der er med andre ord et unikt helhedsudtryk på “Kill”, hvis variationer ikke blot kan begrænses til et spørgsmål om stilistik, men også gælder de respektive numres emotionalitet. ”Mwana” er en mørk og alarmerende klubhymne, hvis ofte piskende rytmesektion og simple melodi emmer af en apokalypse på et dansegulv. Det samme gør sig et godt stykke hen ad vejen også gældende for EP’ens sidste nummer, ”Parched Lips”, der dog adskiller sig ved en mere opløftende og euforisk melodiøsitet. Denne er også at finde på numrene ”Kill” og ”Can You See Me”, hvoraf sidstnævnte dog fremstår som udgivelsens mindst klaustrofobiske.
Mens udgivelsens idérigdom giver rig mulighed for fordybelse i sig selv, er den overordnet også en både ambivalent og forstyrrende affære, der til dels trækker på en rendyrket klubæstetik, men tilsætter denne en uro gennem rytmikken og eksempelvis tilføjelsen af en nærmest diabolsk vokal i begyndelsen af “Can You See Me”. Disse elementer er med til at trække numrene væk fra dansegulvet og fremmaner en ildevarslende følelse af omklamring – som om Nkisis produktioner mimer en tiltagende psykose i dobbelt forstand: ”Kill” kan både høres som et soundtrack til et sygt sind og et sygt samfund; to aspekter, der selvfølgelig ofte går hånd i hånd, men kun fremstår mere obskure i en musikalsk klubæstetik.
Info: “Kill” er ude nu på MW. Den fysiske udgivelse, der var begrænset til blot 100 eksemplarer, er allerede udsolgt, men EP’en kan erhverves digitalt.
