øjeRum – Nærhedens ambient
øjeRum “When Birds Fly, the Eyes of Heaven Can Rest” (Aurora Borealis, 2017) – anmeldelse af Joachim Haugbølle
Siden 2014 har det danske solo-ambientprojekt øjeRum udsendt en lind strøm af udgivelser på hovedsageligt kassettebånd. Bag projektet står Paw Grabowski, der med albummet “When Birds Fly, the Eyes of Heaven Can Rest” udgiver sin første vinyludgivelse.
På albummet dyrker han et minimalistisk, ambient lydbillede, der fremviser en nærhed, der på samme tid er både skrøbelig og indeholder en vis ro. Netop den nære og umiddelbare form er også noget, Grabowski har udforsket på sine tidligere udgivelser, der bl.a. er udgivet på danske Phinery Tapes, men hovedsageligt på en række udenlandske kassettebåndsselskaber. Derfor virker det også naturligt, at albummet udkommer på det britiske label Aurora Borealis (der tidligere har udgivet bl.a. Jesu og The Haxan Cloak).
“When Birds Fly…” udfolder sig over to lange numre, hvoraf den første side er produceret af den britiske grand old man Andrew Chalk, der har beskæftiget sig med støj og ambient de sidste 30 år. Selve nummeret domineres af luftige vokal- og orgeldroner, der indeholder en rummelighed. Temaet på nummeret svæver af sted og gentages, uden at det bliver uinteressant i løbet af de 17 minutters varighed.
Chalk er et godt match, men skinner måske lidt for meget igennem produktionen, der præges af en svævende lethed, som også kan være at finde i Chalks egen musik. Hans fingeraftryk er tydelige, men det er stadig øjeRum, der er i centrum i kraft af sin tilgang til musikken. En tilgang som tager udgangspunkt i det minimalistiske lydbillede og den nærhed, Grabowski formidler gennem orglets langsomme, lette lyd og sin stemme, der nærmest flyder sammen med instrumentets klang.
Side B indeholder ligesom albummets første del en minimalistisk dronende orgellyd, der her rummer en melankoli og ensomhed. Derudover gemmer nummeret på et lurende ubehag, der dog aldrig helt viser sig.
Resultatet er mere ligetil, men også tungere i sin fremtræden end det svævende lydbillede på albummets første skæring, og man har en følelse af at være til stede i det rum, hvor Grabowski spiller. Nummeret har tidligere været at finde på opsamlingen “Somehow commissioned #2: Texture”, men gør sig i albumsammenhæng godt som en del af en helhed.
Karakteristisk for Grabowskis udfoldelser bærer “When Birds Fly…” tydeligt præg af det organiske og nære, hvilket giver albummets to sider et imødekommende træk. Numrene forenes af den samme tilgang til at spille musik, men resultatet stikker i modsatte retninger, hvilket klæder albummet.
Andrew Chalks produktion på den første halvdel af “When Birds Fly…” er med til at definere nummeret, men det er netop det skrøbelige og nære, som Grabowski bringer, der gør udgivelsen – og især A-siden – til en god albumdebut.
Info: “When Birds Fly, the Eyes of Heaven Can Rest” er udkommet på Aurora Borealis.
