Passive/Aggressive

Alex Calder – Mere jizz-jazz på Captured Tracks?

December 15 2012

Hello Pee Pee!! Today My Sexy Sexy Man is make “Rock Music” for you!! on internet!!

Sådan introducerer Mac DeMarco sin tidligere musikalske bongkammerat Alex Calders nye single “Suki & Me”. Alex Calder og Mac DeMarco spillede sammen i det hedengangne projekt Makeout Videotape – der mellem 2008 og 2011 udgav et par bånd, som man ligeså godt kan tjekke ud med det samme, hvis man er bare det mindste besnæret af DeMarcos eller Calders lyd.

Selvom der er noget genkendeligt ved produktionen og den gennemgående knasende og twangede guitarfigur på ”Suki & Me”, stopper lighederne med Mac DeMarcos røvballe-soul egentlig også her. Det her er i virkeligheden ikke særligt sjovt, og det er temmelig svært at ane blot en skygge af den tunge, der hos Mac DeMarco sidder ligeså sikkert i kinden, som en teenage-erektion i en laset cowboybuks. Hvor Makeout Videotape var en symbiose mellem DeMarcos lette, skævt legende pop-øre og Calders forvrængede tåger, er Calder uden DeMarco knap så sexy, sexy man. Alex Calders landskab er langt mere gråtonet og sender i virkeligheden tankerne en del nærmere den dovne men håndfast pulserende dysterhed man forbinder med tidligt Deerhunter. Nummeret veksler mellem det simple, let atonalt ildevarslende og de momentane reverb-eksplosioner på vokal og guitar, hvor Bradford Cox og Deerhunter excellerede i deres “Cryptograms”-æra. Mere end en melodi, er det en anspændt omsluttende vibration, der bygger sig selv op og slipper sig selv løs på skift. Læs resten

Drowners – små sange & stor ærlighed

Blog December 14 2012

Af Alexander Julin

Drowners (førhen ved navn The Roxies over en rekordkort periode) består af Mikkel Bækby og Simon Vester, og debuterede live tilbage i Januar til den hedengangne rock-klub, Raw Power. Det har sidenhen virket rimeligt uvist, hvad status var for bandets fremtidige planer, men inden for den seneste tid har det nu været muligt at få svar på nogle af ens spørgsmål, som bandet også nåede ud til det store internet i form af Facebook og Soundcloud – og så endda med et par nye sange i ærmet. Hvad der så er hent i det store mellemrum fra debutkoncerten til næste skridt i udarbejdelsen af nyt materiale, besvarer Mikkel Bækby spørgsmålet med: ”Musikalsk står vi ret meget ved det, vi også optrådte med til Raw Power. Så jeg tror egentlig bare, at vi er blevet noget sikrere på vores lyd(…)”.

Læs resten

Rites Wild – spøgelser i sovekammeret

December 12 2012

Australske Stacey Wilson har mange jern i ilden. Hun kører sit eget pladeselskab Heavy Lows, er med i bandet Terrible Truths (ude på Mexican Summer), og så har hun det sidste års tid turneret med Prince Rama, Xiu Xiu og Sun Araw med sit seneste soloprojekt Rites Wild. Læs resten

Guardian Alien – herbalistisk hippie-metal fra ex-Liturgy-trommeslager

December 10 2012

Da amerikanske Liturgy indtog Pavilion Scenen lørdag nat på dette års Roskilde Festival, var det uden deres fantastiske trommeslager Greg Fox, som et par uger forinden havde valgt at droppe ud af bandet. Publikummet måtte derfor nøjes med en trommemaskine. Et stort tab for black-metal bandet, der var inde i en rivende udvikling. Men hey! Der er lys for enden af tunnelen.

Greg Fox’ nye projekt Guardian Alien er nemlig en kalejdoskopisk og shamanistisk forlængelse af Liturgys hæsblæsende musik. Albummet ”See the World Given to a One Love Entity” er ude nu på Thrill Jockey og er ét 40-minutters langt nummer, der bevæger sig helt ud i de fjerne galakser, hvilket den syrede 6-minutters video-destillering af albummet teaser ganske glimrende. Læs resten

Dariush Dolat-Shahi – Persisk post-revolutionær musik i nye kredsløb

December 7 2012

Den oprindelige indspilning af “Electronic Music, Tar and Sethar” (Folkways, 1985) med den iranske komponist og tar-mester Dariush Dolat-Shahi er blevet genudgivet her i 2012 af Dead Cert – og genaktualiseret for et nyt publikum på samme måde som Charanjit Singhs indiske “Ten Ragas with a Disco Beat”, der ikke nød anerkendelse i sin samtid.

Musikken er skrevet for elektroniske apparater nok mest synthesizere og hhv. tar (klassisk persisk strengeinstrument i lutfamilien) og sethar (sitar/variation af samme), men der er smukke ornamenter af fløjter og feltoptagelser af fugle, regnvejr med mere. Kompositionerne tager med overvægt udgangspunkt i strengeinstrumenterne og udfoldes som skalaer med skiftende perkussiv fremdrift og et utight touch, og så bliver den “elektroniske musik” udfylder rollen som enten droner eller et krydderi, der tilføjer en tekstur af polyrytmik, arpeggio og uforudsigeligt futuristisk lyddesign. Med andre ord sker der er en udveksling, hvor det meget frie spil på tar og feltoptagelserne bliver det stabile, og den elektroniske musik bliver et ustabilt modspil, der giver dette 27 år gamle genopdagede album en stærk følelse af menneskelighed, lyst og spontanitet.

“Electronic Music, Tar and Sethar” er overraskende, selvom den er behagelig at lytte til. Det her må have været ret eksperimenterende i 1985, og det siger jeg uden præcist at kende betingelserne for iransk kultur på den tid. Dariush Dolat-Shahi studerede komposition i Iran, både klassisk persisk musik og vesterlandsk musik, fortsatte sine studier i Holland, og flyttede i 1975 til New York, mens politiske uroligheder lurede i Teheran. Efter den iranske revolution i 1979 mistede han sit scholarship men blev boende i USA, hvor han har boet og undervist siden. Selv i nutidens lys er denne kombinationen af traditionel musik, feltoptagelser og synthesizere – med et konstant øje for hele helhedens spændinger – ganske sjælden (Tak til Haile Lassie for tippet). Læs resten

Nikolas – A bong-smoking, dancing human being (premiere)

Blog December 5 2012

Den ustyrlige, analoge trio Nikolas udsender i denne måned sin debut i form af det machoide danseorgie “Kettleboy/He-Man”, der på sine 2×30 minutter balancerer mellem det intelligente og det dumme, men altid ganske syrede og udforskende med mumle-eksorcisme og en pumpende maskinpark. Nikolas blev startet i asken af KLoAK af Anders Mogensen og Niels Kristian Jesus Eriksen (fra Thulebasen m.fl.) og tæller nu også Nis Bysted. Læs resten

Robert Aubrey Aiki Lowe – vuggende synthoscillationer og stammedans

December 5 2012

Af Mikkel Arre

Under navnet Lichens har New York-produceren Robert Aubrey Aiki Lowe på en håndfuld plader og ep’er afsøgt psykens inderste afkroge med lys vokal, syngeskåle, fuglefløjt, meditativt guitarspil og en ikke ubetydelig andægtighed. På sit nye album vender Lowe imidlertid op og ned på sit vante udtryk. Det er ikke længere naturdyrkelse og æterisk sjælegranskning, der er i fokus. Derimod dominerer rytmerne og det dybe toneleje.

“Timon Irnok Manta” er Lowes (som spiller med Om og har samarbejdet med Lucky Dragons) første lp-udgivelse under sit eget fulde navn, og det livligt mønstrede cover, albummets navn og sangtitlen ”M’Bondo” kan alle sammen lede tankerne i retning af Afrika. Men faktisk peger hverken albumtitlen eller ”M’Bondo” mod syd. I stedet skal vi til 70’ernes England. Fra 1973 til 1979 sendte kanalen ITV en serie kaldet The Tomorrow People. Morgendagens mennesker tilhører racen homo superior, som fødes af homo sapiens-forældre, men besidder særlige evner såsom telepati, telekinese og teleportation. Formningslæreren Elizabeth M’Bondo underviser en af seriens hovedkarakterer, Stephen, og sammen opdager de, at også M’Bondo er en tomorrow person, idet hun er i stand til at høre Stephens telepatiske dialog med computeren TIM – som bærer den ellers gennem hele serien fraværende Timon Irnok Mantas stemme. Læs resten