Passive/Aggressive

Port Out, Starboard Home – Stil bliver form

June 18 2019

Posh Isolation 10-års-jubilæum “Port Out, Starboard Home”, 23.5-26.5 2019 @Overgaden Institut for Samtidskunst – reportage af Magnus Kaslov

I maj fejrede det københavnske pladeselskab og kunstnerkollektiv Posh Isolation sit 10-års-jubilæum med en tre-dages-festival med titlen “Port Out, Starboard Home”. Overgaden Institut for Samtidskunst lagde i den forbindelse lokaler til en installation, der fungerede som centrum for de tre dages fejring med et tætpakket program, hvor en perlerække af navne fra Københavns musikscene og Posh Isolation-tilknyttede gæster udefra optrådte. Installationen fungerede som scene med bar og som en butik, der solgte en lang række merch-produkter og enkelte musikudgivelser fra Posh Isolations bagkatalog. Frasen Port Out Starboard Home kan Google forklare skulle være en (vist fejlagtig) oprindelse til ordet ‘posh’ og desuden navnet på en Posh Isolation-compilation fra 2012.

Installationen på Overgaden var enkel og brugte gasbetonblokke og armeret plast-presenning, stillads og spændbånd, badehåndklæder og yogamåtter, plastikdunke, duft-diffusere og liljer som de bærende elementer. Og logoet. Logoet var allestedsnærværende. Mest markant som et voldsomt stort banner centreret bag den enkle scene-scenografi af gasbeton, håndklæder, monolitiske højttalerenheder og muslingeskaller med duftende røgelsespinde af træ. Men logoet var også placeret centralt på alle varer i butikken og på det store antal af affilierede og/eller personale, der udgjorde en betragtelig mængde af publikum. En HD-video med modeller i merch-tøj og -accessories på en kridhvid baggrund loopede på en af væggene. Det var stilrent, konsekvent og flot, ligesom programmet af koncerter og performances i øvrigt også var.

Posh Isolation er stilsikre som label og formgivere. Måske endda mest som det sidste: Hvor deres efterhånden utallige udgivelser varierer en hel del i udtryk og sensibilitet, er deres visuelle linje overvejende ensrettet og klart genkendelig. Bølgerne og globen fra logoet og skrifttyperne går igen. Man får fornemmelsen af brand og modehus. Et modehus, som mest sælger musik.

Som man kan læse om i kunsten.nu’s interview med Loke Rahbek og Christian Stadsgaard, der driver Posh Isolation, så står kommercialismen og dyrkelsen af det salgbare ikke ureflekteret, men dog helt uafklaret og uforløst hen i Posh Isolations univers. Installationen på Overgaden var stram og strømlinet præcis som et modeshow – og med den særlige skrøbelighed, som netop den slags korte fysiske begivenheder kan have: friske blomster, blød plastik og et hav af smukke unge mennesker.

På kanten til det ensrettede og med modens vitalistiske ungdoms- og skønhedsdyrkelse får man en klar fornemmelse af eksklusivitet; en eksklusivitet, man så kan være på indersiden eller ydersiden af. En af de mange merch-ting, man kunne købe i butikken, var en logohalskæde i sølv: Posh Isolation Worldwide Organisation Member Pendant & Chain. Limited Edition. Klart en humor og en bevidsthed om brandhype som æstetisk greb, men ikke en kritik. Der bliver roet med strømmen.

Posh Isolation har tidligere, i 2013, lavet en installation på Overgaden, der var båret af en lignede fornemmelse af stil. Et look bygget op om udspændte sejl, reb og knob. Ifølge dem selv tematisk begrundet med det samme søfartsudtryk: Port Out Starboard Home. Ingen fornemmelse af udsagn eller indhold, men klar fornemmelse af strømlinet stil.

Den nye installation på Overgaden flirter med det geleds-ensrettede og klubkliniske, og den dyrker tydeligt logoet som en overpersonlig institution, der trækker lige så meget på ideologisk bevægelse som mode-brand. Brandet er dermed også det tætteste, man kommer på et udsagn i Port Out, Starboard Home-installationen – på en gang helt indholdstomt og helt stilfuldt.

Det er et velanlagt samarbejde, når Posh Isolation laver udstillings-pop up på Overgaden. Legitimering og hype byttes lige over. Det er også et af de efterhånden mange, ofte velfungerende eksempler i København de seneste år på, at musik får lov til at overtage kunstrum med fysiske installationer: At musik (bands/pladeselskaber) formgiver i kunstrum (gallerier/messer/udstillingssteder). Og samtidig et eksempel på, hvor meget der lånes fra mode på både musik- og kunstscenen for tiden.

Musik og billedkunst har flettet fingre længe, men ikke desto mindre foregår der mange gode ting i overlappet mellem de to felter lige nu. Der skabes musik, der er så bevidst om kunstdiskurs og så veltalende inden for den, at den står lige så stærkt i en kunstkontekst som i en musikkontekst. Musikfremførelser, man med lige ret kan og bør forstå som kunstperformances og koncerter. Derfor er det også helt rigtigt, at disse musikprojekter gives plads og scene i kunstinstitutionerne. Og også helt rigtigt, at det sker i andre formater og andre varigheder end klassiske udstillingsformater.

Det måske mest uomgængelige eksempel på et musikrum formgivet i en kunstinstitution inden for de sidste år er udstillingen Learning Out Loud af kunstnergruppen LOL Beslutning (der i medlemmer er eller var sammenfaldende med bandet Synd og Skam) på det kunstnerdrevne udstillingssted TOVES i 2015. Et musikrum, der både rummede skulpturelle installationer, billedværker og malerier, det omfattende tekstværk “Titanpad”, en scene, en lounge og en butik med værker og musikudgivelser af gruppen selv og affilierede kunstnere og musikere – og caffe latte. Hen over udstillingsperioden var udstillingen både scene for performances og koncerter og fungerende som studie ved indspilningerne af en plade i samarbejde mellem Goodiepal og Synd og Skam. Sammen med albummet “Billeder af Mesa” var udstillingen kulminationen på det radikalt nyskabende kunstneriske arbejde, som Synd og Skam havde udført i de foregående år.

Et andet virkelig vellykket eksempel foregik i Posh Isolations booth på sidste års Alt_Cph, hvor Fcboli91@gmail.com med Asger Hartvig Nielsen som den centrale skikkelse sammen med en lang række gæster opførte en fabelagtig matiné-forestilling. Alle elementer fra de vilde blomster, de mange Posh-folk i blå logo-t-shirts til de gratis merch-produkter havde en sprød lethed og meget præcis fornemmelse for, hvor meget og hvor lidt der skulle til for at skabe en situation, der elegant lod musik og performance stå frem uden at blive en koncert som sådan. Korte musikudfoldelser i en åben social form, der meget overbevisende blandede pladerelease og performance sammen med følelsen af hypet brand-launch, modefest og fornemmelsen af en tydeligt aftegnet gruppering.

Modefornemmelsen i kunsten er markant for tiden (tænk Anne Imhof) med Alt_Cph 2018 som et vigtigt pejlemærke herhjemme. Messen var kurateret af kunstner/kurator-powerduoen Anna og Esben Weile Kjær og havde performance (eller rettere post-performance) som sit omdrejningspunkt. Alt_Cph’s korte varighed passede perfekt til den runway-agtige fornemmelse af flygtig hype, der ikke kan eksistere som andet end potentialitet og kun efterlod sig smukt trashet scenografi, brandmærker og en skarp lugt i rummet.

Anna og Esben Weile Kjær var også nogle af kræfterne bag Institut for Succes, der målrettet afsøgte modeagtig hype og succes og bl.a. kuraterede en performance af Women’s History Museum på Statens Museum for Kunst for et par år tilbage. En performance, der tog form som et dekonstrueret modeshow på Statens Museum for Kunsts store amfiscene. Esben Weile Kjær har bl.a. også arbejdet sig hen imod at gøre den samme hype og ‘it’-fornemmelse til sit emne og materiale fx i performancen “MORE BRILLIANT THAN THE SUN” fra 2016 og for nylig i “BURN!”.

Port Out, Starboard Home-installationen brugte ligesom Alt_Cph 2018 den korte varighed til at skabe en installation med en lethed og en friskhed, som er svær i et traditionelt udstillingsformat. En engangs-installation af modulelementer og brug-og-smid-væk-scenografi.

Det er hypens natur, at indløsningen altid forskydes. Modens grundlæggende funktionsmåde: Det aldrig tilfredsstillede – og netop aldrig tilfredsstillelige – begær efter at være i centrum. Moden er skræddersyet til at tiltrække og ekskludere i én og samme bevægelse. Du kommer aldrig derhen. Adgang til centrum kan aldrig opnås (kun genereres gennem et selvskabt ormehul af originalitet).

Info: Port Out, Starboard Home løb fra den 23.-26. Maj på Overgaden Institut for Samtidskunst som en del af Art Week CPH 2019. Magnus Kaslov er kurator på Museet for Samtidskunst og med til at drive pladeselskabet Institut for Dansk Lydarkæologi.