Sammenstøbninger af musik og lyd – Andreas Høegh og Argot udsender nyt på Blodrøde Floder
Af Alexander Julin
På sin debutudgivelse, “Between Every Day”, kombinerer Andreas Høegh en særdeles musikalsk ambiens med rå lyd. Uanset om melodierne hurtigt passerer forbi i enkelte strøg, eller de følger lytteren til ende i stykket, indebærer en klar genkendelighed. Jeg vil med andre ord påstå, at alle vil føle sig hjemme i Høeghs musik, såfremt de har den mindste kendskab til ambient eller, om ikke andet, kompositioner uden en traditionel start, midte og slutning – måske som resultat af Daniel Lopatins senere værker, der i høj grad har vendt en specifik (men nærmest unævnelig) fremmedgørende lyd til at være et tydeligt billede af en menneskelig verden.
Denne musikalske ambiens smelter sammen med noget, der må være feltoptagelser. Disse kommer til udtryk gennem gøen og menneskelige opråb (… eller er det sang?), fodtrin i sandet, og vigtigst af alt får den rå lyd lov til at bryde frem og spille en afgørende rolle i numrene “Ritual Condenser” og “Sin Amos”, frem for atter at blive holdt nede af de strygende toner, den rene musikalitet. Således opstår der en sammensmeltning mellem musik og lyd, og rummet herimellem udviskes. I adskillige tilfælde er det faktisk svært at skelne, hvorvidt der bliver gjort brug af percussion eller lyse, modulerede vokalsamples. Der er med andre ord tale om et værk, der bidrager til en fastholdelse af musik som noget grænseløst.
Anderledes forholder det sig på debutudgivelsen fra Argot, “Appeal”, der i bedste forstand fremstår endimensionel og rå. Som titlen på udgivelsen kan udlægges, rummer båndet fire numre med en abnormt umiddelbar appel; numrenes melodiøsitet og respektive forcer fremstår klare og tydelige ved første lyt, om end der også er aspekter, der først viser sig ved en nærmere gennemlytning. Ikke desto mindre virker det også meget naturligt, da det er svært i sig selv ikke at ville genhøre “Appeal” (gang på gang på gang): Jeg sluger melodierne, som var det narko uden bivirkninger. Det er både imponerende og overraskende, for når det kommer til stykket, er det ikke den store popappel, der er på spil i Argots lydunivers, men blandt andet demonstrative og højtråbende synths og trommerytmer, der ellers burde stryge én mod hårene. Men sådan føles det aldrig, og selvom Appeal er en ambitiøs og helstøbt debutudgivelse, efterlader den stadig én med lyst efter meget mere.
Info: Andreas Høegh “Between Every Day” og Argot “Appeal” er ude nu på hhv. 12″ og kassettebånd hos Blodrøde Floder.
