Sofie Birch – Dvælende ophold og spirituelle ledetråde
Sofie Birch “Island Alchemy” (Constellation Tatsu, 2019) – anmeldelse af Astrid Hald
Lydkunstner og komponist Sofie Birchs seneste båndudgivelse, “Island Alchemy”, udkom som en udrakt hånd i midten af november. Lige der hvor alting synes at gå i ét i dage, der aldrig rigtig begynder, kommer Birch lytteren til undsætning, når hun gennem sine ambiente lydcollager yder en slags kosmisk førstehjælp med sin første udgivelse på det californiske pladeselskab Constellation Tatsu.
Kendetegnende for Sofie Birch er hendes evne til at skabe omsluttende og drømmende distancer over lyd. I landskabet for danske ambiente udgivelser tilføjer hun en nærmest sjælden salighed. Og så har hun en helt særlig evne til at etablere dvælende ophold – en slags små uudforskede verdener, øer eller planeter om man vil – i synthesizerens fremdrift. Ofte er disse ophold anledt af field recordings, der momentvis sænker tempoet og bryder med den ambiente himmelflugt.
Hertil er Island Alchemy ingen undtagelse. I tråd med “Planetes” fra indeværende år, indeholder disse lyd-øer et percussion-lag af klokkespil, syngeskåle og gong-klange. Spirituelle ledetråde, der helt udtalt, påkalder en uforpligtende fordybelse. “Myg”, båndudgivelsens andet nummer, er nok det bedste eksempel på dette. Efter et harmonisk anslag af opløftede synth-toner, der spiller op imod hinanden, åbner sig et af disse ophold et par minutter inde. Et forhæng af klokkespil trækkes til side, og et bombardement af lydligt velbehag kommer én i møde; en beroligende knurren, lyden af nogen, der træder i mos? Klangen fra bedeklokker. Regn, der falder på et tag. Hvert element afløser det foregående og tilføjer et lag mere til den verden, Birch sætter rammerne for, at vi kan træde ind i. Al musikalsk fremdrift er placeret i baggrunden af lydcollagen, og “Myg” afsluttes i et nært vakuum af loopede komponenter. Helt sagte, kærligt omsluttende og fordybet.
På “Island Alchemy” opstår der halvvejs et tydeligt stemningsskifte med nummeret “Loph”. Et skifte ikke blot fra udgivelsens andre numre, men også fra Sofie Birchs bagkatalog. Her væves der undervejs en række akustiske instrumenter ind i synth-nettet. En klarinet og en mandolin bibringer en snert af jazz og folk og tilfører en indadvendt og mere tungsindig forgrund, der går i nysgerrig dialog med det drømmende, elektroniske univers. Selv ved fraværet af akustiske elementer, når synthesizerne står for sig selv, som i det efterfølgende “Net(Neverendingthing)”, sker der en indsnævring af lydbilledet. Her optræder en række mere viltre toner, hvis efterklange overlapper hinanden og kondenserer udtrykket, til der nærmest opstår en fordybende beatstruktur.
Det indadvendte tema klæder Sofie Birchs udtryk og tilføjer noget interessant til, hvad jeg oplever som den gennemgående dynamik i “Island Alchemy”: bevægelsen mellem den ydre udforskning og den indre fordybelse. En vekslen mellem mikrokosmos og makrokosmos. Synth-harmonierne tilfører en vægtløshed og en fornemmelse af velkommen opløsning, men med de momentane ophold og akustiske instrumenteringer insisteres der samtidig på en opmærksomhed over for éns egen fysiske eksistens og sanseapparat.
I de afsluttende to numre, “Mu Evans” og “Slow Piru”, lader vi os igen hengive til denne dynamik. Distancen ud i det uendelige akkompagneres på disse af henholdsvis elektronisk flakken og vokal, samtidig med at vores bevidsthed fortsat påkaldes af akustiske toner. Der kan ikke gives helt slip. Og om end det lyder ubehageligt, er det det langtfra. For “Island Alchemy” fremstår som et kærkomment og nysgerrigt musikalsk åndehul.
Info: “Island Alchemy” udkom på kassettebånd den 19. november på det californiske pladeselskab Constellation Tatsu.
