Soft Items – Et oprør mod det afgrænsede lydbillede
Soft Items “Structure of” (Sensorisk Verden, 2019) – anmeldelse af Astrid Hald
Soft Items’ “Structure of” er ved første gennemlytning som at sidde med ørene ved et digitalt arkæologisk fund. Over 11 varierende numre føres man gennem lydcollager bestående af nedbarberede field recordings, synthflader, der usentimentalt akkompagneres af kraftigt manipulerede vokaler, og elektroniske komponenter, der i øjeblikke henfører én til maskinrummets indre.
Værket, der udkom på pladeselskabet Sensorisk Verden i begyndelsen af januar, præsenteres som “digital collages exploring how and where the body and architecture potentially meet and fuse”. Og som man bevæger sig ned mellem lagene, forstår man, at den udforskning frigør flere spørgsmål, end den giver svar.
Bag Soft Items står musikeren og kunstneren Claus Haxholm, hvis kunstneriske virke, i et lille udsnit, strækker sig over værker i både tekst, performance og video. I den musikalske ende af spektret har han bl.a. udgivet og optrådt under soloprojekterne Assembler og Quest Removal, og “Structure of” er anden udgivelse under navnet Soft Item, der blev søsat i 2017 med udgivelsen “Wacka”.
Begge værker er båret af lydcollager, men hvor “Wacka” er karakteriseret ved at lagdele klassiske instrumenteringer med ambiente flader, er “Structure of” et møde (eller opgør, om man vil) mellem nære, taktile komponenter og mere vidtrækkende, flydende strukturer.
Gennem forskellige klange, afstande og vokale improvisationer undersøges de enkelte lydrum. Ét opstår for pludselig at afvikles i et nyt.
På “Rid”, udgivelsens andet nummer, indledes et insisterende – nærmest metallisk – repeterende mønster, der er lukket om sig selv og først halvvejs åbnes, når støvede reallyde udvider rummet. Sammen med lyden af en tung snorken og (hvad der aflures som) boblen fra en vandpibe samles trådene momentant, før elementerne udvikles i hver deres retning, og nummeret rinder ud.
Mellem de to udgivelser under Soft Items-navnet har Haxholm under et helt fjerde alias, c.haxholm, udgivet “One possible outcome of a morning like all others” – et værk, hvor hans fokus er rettet mod sproget og stemmen. Og hvor stemmen på Soft Items’ første værk ikke spillede en særlig rolle, får det en helt central figur på “Structure of”. Den indgår som et tilbagevendende element på nummeret “Politics of place”, men optræder udelukkende forvrænget og afbrudt. Få ord kommer over læberne og opstår kun kortvarigt og ude af kontekst. Det kan næsten føles som en mekanisk tilbageholdelse af et menneske, og med titlen in mente fristes man til at se det som en kommentar til de ulige vilkår, vi indgår i by og arkitektur på.
Blandt de skarpt isolerede lyduniverser opstår der mere harmoniske strukturer. Det hører man især på “Thought”, der slås an med en cumbia-refererende percussion-rytme, som lægger sig parallelt op ad et cirkulerende tema. Det planter sig hurtigt i baggrunden og forbliver en slags rolig lineær holdeplads, hvorfra field recordings, vokaler og kortvarige noisede udtryk glider ind og sætter af. Sammen fremstår de i små tableauer som fragmenter af en tilværelse, man af sig selv begynder at samle resten af brikkerne til.
Har man bevæget sig ned igennem Soft Items’ “Structure of”, lander man i det afsluttende nummer, “Havin had”. Her er elementerne mere luftige og lyse, og til slut vrider en stemme sig fri og afrunder med ordene “who has the last word or whatever…”
En konstatering, der i sin egen opgivenhed sætter to tykke streger under, hvorfor “Structure of” er et virkelig interessant bekendtskab. Med udgivelsen udfordrer Claus Haxholm idéen om et afgrænset lineært lydbillede og tilføjer et nyt perspektiv til oplevelsen af lyd og rummelighed.
Info: “Structure of” udkom på Sensorisk Verden i januar.
