Passive/Aggressive

PROTON – At finde improvisation og virtuositet i elektronisk musik (mixtape)

Feature January 24 2014 Bill_Kouligas-by-Traianos_Pakioufakis-hr

Af Emil Thorenfeldt. Foto Traianos Pakioufakis.

Når den nye, elektronisk orienterede koncertklub Proton om en uge lukker dørene op for det første af indtil videre seks arrangementer i foråret, bliver det med velkendte folk både på og bag scenen. Trekløveret bag Proton (Andreas Korsgaard Rasmussen, Mikkel Steensgaard Christensen og Anders Olesen) er alle en del af holdet bag Odenses Phono Festival, og æren af at åbne den ambitiøse koncertrække den 31. januar tilfalder den tyske avant-entertainer Felix Kubin (i denne ombæring ledsaget af det alternative polske big band Mitch & Mitch), der ved adskillige lejligheder har gæstet det fynske. Resten af programmet byder på en bred palet af alternative, elektroniske navne, der alle forsøger at forene det eksperimenterende med det dansable.

For at markere den snarlige åbning har Proton leveret et mastodont af et mixtape, som kan høres herunder. Læs resten

Mark Ernestus & Jeri-Jeri – polyrytmisk musikantropologi med Senegals talende trommer

Blog June 6 2013 ernestus

Af Andreas Korsgaard Rasmussen

Den tyske producer, musikantropolog (?) og indehaver af pladebutikken Hard Wax i Berlin, Mark Ernestus, er uden tvivl bedst kendt for sit samarbejde med Moritz von Oswald. Som blandt andre Basic Channel og Rhythm & Sound, beviste de igennem en gradvist mere og mere nedbarberet tilgang til rytme, rum og repetition, at dub og techno er en del af det samme kontinuum. Dette kontinuum har Ernestus de sidste mange år overbevisende forsøgt at udvide til også at indbefatte afrikansk musik, igennem sine remix for Konono No. 1 og Honest Jon’s Shangaan Electro serie.

Denne gang er den den gambisk-senegalesiske genre Mbalax, som Ernestus har kastet sin kærlighed på. Mbalax har siden 70’erne været betegnelsen for nyere, elektrificeret musik, der tager sit udgangspunkt i den tidligere enormt populære cubanske salsa, men erstatter congas med de traditionelle ”talende trommer” (sabar) og spansk med stammesproget Wolof.

Efter at have opdaget genren og opstøvet alt hvad der fandtes af kassettebånd i europæiske pladebutikker, tog Ernestus til Dakar, hvor han hurtigt mødte en af genrens vigtigste personligheder: Bakane Seck, der som sabar-trommeslager i sin tid var med til at definere den. Det blev til en række sessioner i det berømte Prince Arts Studio, hvor en lang række af de mest prominente Mbalax-musikere medvirker. Disse sessioner resulterede i første omgang i en række 12”ere, der i vanlig techno/house-tradition indeholder en originaludgave på a-siden, og en dub-udgave (eller en version) på b-siden, hvor Ernestus skruer lidt op for studieeffekterne. Der er disse 12”ere der her er blevet samlet og udgivet som 800% Ndagga og Ndagga Versions. Læs resten

RP Boo – footworkens førstearving på den yderste udkant af kropslig funktionalitet

Blog June 1 2013 66146_644206048754_307490_36240362_677984_n_medium_image

Af Andreas Syr

Footworks tilværelse som et obskurt, hyperlokalt fænomen, der kun med besvær kan opstøves uden for Chicagos ghettoer, er endegyldigt ovre. Andreas Korsgaard Rasmussen introducerer genren og anmelder RP Boos første egentlige album “Legacy”.

Genren, der på papiret burde tiltale fans af alt fra abstrakt hip-hop, såsom Dr. Octagons synæstetiske sci-fi eller Def Jux’ aggressive eksperimenter, til den rå ghettohouse hvorfra den har udviklet sig, har med hjælp fra det britiske selskab Planet Mu opnået anerkendelse som en af de mest originale elektroniske nyskabelser, siden dubstep i sin tid muterede frem af UK garage og 2-step. Navne som Traxman, DJ Spinn & DJ Rashad, DJ Nate og DJ Diamond turnerer internationalt og i modsætning til tidligere, hvor det meste af musikken kun forefandtes på mixbånd og trommemaskiner, og altså ikke blev dokumenteret for eftertiden, udgiver de samme producere nu plader, der distribueres bredt.

Footwork er generelt sagt kendetegnet ved skæve, synkoperede trommeprogrammeringer blandet med et væv af opklippede, manipulerede samples, der, oftere end ikke, er planket fra Chicagos lokale, musikalske arv. De bedste footwork-producere anvender samples med en lige så stor originalitet som hip-hoppen i dens storhedstid, og tilføjer ved hjælp af dem tekstur og melodi (og yderligt synkoperet rytmik) til de altid hæsblæsende knækkede rytmespor. Læs resten

Et blødt ekko af Click Festival – katarsiske kicks, notoriske tåbeligheder og aggressive tonalangreb

Feature May 23 2013 lightspeoplevainio

Af Andreas Syr (Foto: Adam Heleniak og Henrik Edelbo).

Programmet på dette års Click Festival, den tredje af slagsen, blev med god grund mødt af ikke så få udråbstegn og superlativer, da det blev offentliggjort i løbet af foråret. En blanding af hærdede legender, brandvarme nytilkommere, internationale navne og lokale hoveder. Udover kunstudstilling, workshops, foredrag og en enkelt efternøler-koncert med Laurie Anderson, var festivalen i år, på papiret i hvert fald, delt skarpt op, med et næsten rendyrket technoprogram om fredagen, og et mere spraglet, eksperimenterende program om lørdagen. Det skulle dog (heldigvis) vise sig, at der var langt flere genre- og oplevelsesmæssige ligheder dagene imellem, end der var forskelle.

Festivalen finder sted i Kulturværftet i Helsingør, og vel lugter der lidt kommunalt i sådan en kulturkasse, men det er til gengæld en sjældent forundt oplevelse, at få lov til at høre så god og især så støjende og harsk musik i et rum, der er lavet udelukkende til formålet. Især de meget technoide og de meget noiseprægede koncerter fungerede perfekt, imens de rockede måske havde det lidt sværere. Men i det store og hele gjaldt det, at lyden var uovertruffent god under hele festivalen, og så gør det mindre at omgivelserne ikke er de mest sindsoprivende. Det gælder selvfølgelig ikke for de gamle, smukke haller der husede kunstudstillingen såvel som enkelte koncerter, der forløb parallelt med hovedprogrammet.

minimalismeclick     Læs resten