Passive/Aggressive

Mikhail Chekalin – Det undervurderede, post-impressionistiske geni bag jerntæppet

October 13 2017

chekalin - cover1

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uge står i Phono-festivalens tegn, og derfor har nærværende signatur udvalgt et g(l)emt elektronisk album, der helt i tråd med Phonos tema ‘Encourage’, er en kolossal og grænseudvidende oplevelse for det nysgerrige og åbne sind. Vi skal se nærmere på den russiske synth-komponist og -avantgardist, en af Ruslands mest indflydelsesrige, moderne komponister Mikhail Chekalin (f. 1959) og et af hans hovedværker. “Post-Pop-Non-Pop” fra 1989 er et electro-avantgardistisk og post-symfonisk værk, der på trods af Chekalins høje status i Sovjetunionen aldrig rigtigt er nået ud af den nu forhenværende unions skrumpende grænseområder. Læs resten

Gunner Møller Pedersen – Mageløs lydarkitektur uden for kategori, tid og sted

September 29 2017

Stoned Perform

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Den danske filmkomponist, musiker og elektroniske pioner Gunner Møller Pedersens komposition “Stoned” er netop udkommet via Frederiksberg Records. Det er et mageløst og overvejende elektronisk lydværk i 2 satser, der blev udgivet på hans eget label Octopus i 1974 og desværre aldrig nåede langt nok ud og derfor forsvandt lidt i glemslen, indtil det for få år siden dukkede op på Youtube og begyndte at arbejde sig tilbage i folks bevidsthed. Dér hvor det hører til.

Netop dét med at høre til er nøglen her. Gunnar Møllers pioner-arbejde udgør en del af den danske elektroniske avantgarde i 60’erne og 70’erne, de akademiske kompositionsnørder, hvis lydundersøgelser var så tilpas ved siden af og forud for sin tid, at den måske i virkeligheden hører mere til i en tid, hvor vi er blevet lidt mere familiære med digitale abstraktioner og computere i det hele taget. Når pladen lyder lige så relevant og inspirerende i dag, så skyldes det i høj grad også Møllers evne til at skabe en så visuel og særegen lydarkitektur, som stadig her 40 år senere imponerer og overvælder på samme måde som eksempelvis arkitektoniske og nærmest overnaturlige konstruktioner som Gaudis La Sagrada Familia i Barcelona eller Påskeøernes overmenneskelige Maoi-statuetter som “Stoned” agerer lydside til. . Læs resten

Michele Mercure – Avantgardistiske, meditative og hyperfeministiske computer-hallucinationer

June 16 2017 Michele Mercure

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld kigger nærmere på den Pennsylvania-baserede, computermusik-pioner og eksperimenterende synth-kunstner, Michele Mercure, hvis album “Eye Chant” fra 1986 blev genudgivet tidligere på året via det nyopstartede Freedom To Spend.

Michele Mercure tilbyder meditative – og til tider underligt groovy – lydabstraktioner. Soniske hallucinationer skabt i dialog mellem menneskets og computerens kredsløb. Sært selvstændige lydverdener brygget på synthesizere, computer og stemme. Genopgravningen af Mercures synth-eksperimenter virker til at være det myteomspundne missing link i serien af kvindelige synthpionerer som Eliane Radigue, Suzanne Ciani, Laurie Anderson og nutidige frontløbere som Holly Herndon, Kaitlyn Aurelia Smith og Felicia Atkinson. Alene derfor er “Eye Chant” værd at orientere sig mod. Og gudskelov er “Eye Chant” langt mere end et stykke støvet lydarkiv. Det er et stærkt og sammenhængende album, der med al sin visionære selvstændighed og nysgerrighed minder os om, at afstanden mellem 1986 og 2017 er langt kortere, end vi måske kan have glemt i løbet af 90’ernes ligegyldighed, ironi og grunge-elendighed (og 00’ernes overfladeskrabende retro-rock). Læs resten

Graeme Miller & Steve Shill – Mummidalens tonekunstnere fuckr med dn hjrne

May 12 2017 a3605829161_10

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad
Denne uges indlæg i serien om “Det Glemte Guld” kigger nærmere på lyden af et minde, du måske har, eller et minde som du måske får, efter at have stiftet bekendtskab med Graeme Miller og Steve Shills musik til The Moomins, der blev komponeret i 1982 og nu udkommer på vinyl for første gang via Finders Keepers.

Soundtracket var oprindeligt tiltænkt engelske børn, da de i starten af 80’erne blev introduceret for det tysk-polske børne TV-show Opowiadania Muminków (aka. Die Mumins eller The Moomins, som det skulle komme til at hedde i England), men som nu endelig bevæger sig på tværs af landegrænser og bliver en international lydside, der kan nydes ikke bare af folk, der bevæger sig ned i Mummidalens sært spooky univers. Tilføjelsen af en potentiel ny lydside til noget så rent som et barndomsminde om et TV-show synes i øvrigt at flugte ganske fint med Mark Fischers tanker om livet i hauntologiens tidsalder, hvor vi synes at længes efter noget, vi måske aldrig har haft. Et senmoderne stillbillede af en hukommelsesmaskine skudt i sænk af kapitalismens hyperbombardement mod sanseapparatet.

For nærværende signatur er der i al fald tale om en sammenblanding af forskellige oplevelser og minder om Mummidalen. Jeg husker udmærket, at være lettere skræmt over Mummidalens underlige og uhyggelige univers, omend jeg ikke husker lydsiden. Ved første møde med Graeme Millers og Steve Shills engelske soundtrack, dukker billederne af de der uhyggelige, men alligevel nuttede baby-næsehorn og hekse i den idylliske dal op igen. Måske har jeg hørt musikken før? Måske ikke. Men billederne, de dukker op igen i min hukommelsesmaskine.
Læs resten

Ahmed Malek & Flako – Algeriets maestro på elektro-psykedelisk synth-safari.

May 5 2017 AhmedMalek-Photo-12

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i serien om det glemte guld er nok i virkeligheden dedikeret til gemt guld. Det vil sige guld, der indtil i år, har været gemt nærmest helt væk for verden. Ingen andre end måske kunstneren selv virker i al fald til at have været bekendt med musikkens eksistens. Indtil nu. Det er algeriske maestro, Ahmed Maleks (1931-2008), det insisterende tyske label Habibi Funks og den chilenskfødte tyske DJ Flakos fælles udgivelse “The Electronic Tapes” fra februar i år. Et album, der er blevet til som en konsekvens af Jannis Stürtz’ (Habibi Funk-stifter) og Flakos bearbejdelse af gemt guld fra Ahmed Maleks arkivbånd.

Men det er også et album, der viser os, at fortiden slet ikke er færdig med at hjemsøge os med u(d)søgte skatte af kunstnerisk materiale, der tvinger os til at ændre på vores verdensopfattelse. Det er  de færreste, der ved, at der i Algeriet i perioden fra slut-70’erne op til start-80’erne blev skabt en række banebrydende elektroniske avantgarde-kompositioner og eksperimenter, helt i tråd med Europas tidlige avantgardistiske ambient elektroniske musik som eksempelvis krautrocken. Og samtidig er arbejdet bag tilblivelsen af denne plade et interessant musikarkæologisk projekt, hvor der samarbejdes på tværs af tid mellem to kunstnere. Et samarbejde, der udligner historien og viser, at der i virkeligheden ikke er særlig langt mellem Algeriet i slutningen af 70’erne og lyden af moderne elektronisk musik. Alt hvad der skal til er en ihærdig arkæolog, gemt guld og en producer med flair for at færdiggøre det fundne, ufærdige arbejde. Læs resten

Taj-Mahal Travellers – Åbne, sydende og dystopisk electro-ambiente horisontlinjer

April 21 2017

Taj Mahal Travellers

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad.

Ugens indlæg i “Det Glemte Guld” kigger nærmere på en flok japanske hippier, globetrottere og Fluxus-inspirerede avantgardister, hvis musikalske øjebliksbilleder danner grundlag for en lang række musikalske transmissioner i løbet af musikhistorien og senest har gjort sig bemærket som en slags ledestjerne for et af de senere års mest interessante labels (mere herom lidt senere). Det handler om det japanske impro-/psych-/electro-kollektiv, Taj-Mahal Travellers, der af flere – forståeligt nok – bliver betegnet som “La Monte Young on acid”. Vi kommer mere specifikt til, at kigge nærmere på gruppens første album, “July 15, 1972”, der ligesom gruppens øvrige udgivelser, er et unikt live-dokument over gruppens tilstedeværelse i og interaktion med Sogetsu Hall, Tokyo 1972. Læs resten

Futuro Antico – Globale tankestrømme bygget på musikalske oldtidsstudier

March 31 2017 futretro

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad.

I sidste uge var denne signatur på kosmologisk rejse i planteriget med Mort Garson. I denne uge skal vi også på en rejse. En rejse ud i hele verden (faktisk videre end det) og så lige et smut forbi en term, der egentlig burde være lagt i graven før den overhovedet dukkede op. You guessed it, vi snakker ‘world music’. Det – i bedste fald – nonsensiske prædikat, der vist nok bruges til at dække over ‘fremmed musik’. Hvad end det så betyder og er fremmed i forhold til?

Denne uges indlæg er dedikeret til den italienske world music-gruppe, Futuro Antico, der i 1980 udsendte to udgivelser, der på mange måder kan høres som en ikke-nonsensisk realisering af termen world music. Den tager vi lige senere. På allerfineste og mest ironisk vis kan man tale om italienske Futuro Anticos eksistens på to planer; der var den kortlivede optagekarriere i slut-70’erne og frem til de to udgivelser i 1980. Dengang Futuro Antico var en fysisk manifestation af idéer; et band. Og så er der, hvad gruppens medlemmer har gjort med navnet, og de idéer som de tre herrer bag Futuro Antico siden har skabt musikalsk og levet efter ud fra samme ideologi. Futuro Antico er således en idé, et håb om en sameksistens på tværs af kulturelle skel med alt hvad det indebærer af afkodning og håndtering af forskellige koder. Og man kan næsten ikke tale om den fysiske eksistens af idéerne (bandet), uden at forholde sig til musikkens immaterielle karakter. Læs resten