Passive/Aggressive

Rainforest Spiritual Enslavement – Ekkoer fra junglens dyb

Feature November 25 2017

news-15-01-prurient

Af Emil Grarup og Morten Østergaard Rasmussen

Naturens besnærende uigennemskuelighed

Den britiske filosof Timothy Morton beskæftiger sig i sin bog “Dark Ecology” fra 2016 indgående med begrebet ‘mørk økologi’, et begreb, han selv har udviklet i et tidligere værk. ‘Mørk økologi’ kan lettest forstås som et modparadigme til, hvad han kalder ‘agrilogistikken’. Agrilogistikken er en ældgammel naturkonception, der insisterer på naturen som noget, mennesket kan og bør tilegne sig, som noget, dét kan herske over. Denne indstilling til naturen kræver nødvendigvis, at naturen også bliver set som grundlæggende gennemskuelig og som dermed kan indrettes efter logiske, kontrollerbare systemer. Mortons idé om ‘mørk økologi’ gestalter naturen som det stik modsatte: Som umulig at forudse, kontrollere og skabe overblik over. Ifølge Morton kan man ikke tale om “Natur” med stort begyndelsesbogstav, da det er umuligt for mennesket at skrive en distance frem mellem mennesket og naturen. Vi er lige så vel en del af naturen som ethvert andet objekt, hvilket placerer os i, hvad Morton meget rammende kalder “the mesh”. Begrebet ‘the mesh’ bruges til at betegne eller beskrive det, at vi som levende væsener grundlæggende er filtret ind i et komplekst væv af levende og døde organismer, som i sin essens er umuligt at at gennemskue. Et vilkår som Morton betegner som naturens ‘weirdness’.

At naturen er uigennemskuelig, er en pointe, vi vil bruge som en åbning videre til Dominick Fernows dark ambient-projekt Rainforest Spiritual Enslavement. Den uigennemskuelighed og medfølgende uncannyness, Morton beskæftiger sig med, vil vi nemlig mene klinger som en grundtone igennem alle Fernows udgivelser som Rainforest Spiritual Enslavement. På de mange udgivelser etableres der en form for mytekatalog eller kreds, som approprierer elementer fra især en række forestillinger fra bl.a. oceanisk og polynesisk mytologi, men dog også indeholder referencer til stamme- og junglekultur i Mellem- og Sydamerika.

Østaten Papua Ny Guinea, som ligger syd for Indonesien i Det Indiske Ocean, har en speciel betydning for projektet: udover at blive refereret til utallige gange, danner den nemlig også rammen for den tilblivelseshistorie, der florerer omkring projektets oprindelse. Bl.a. lyder det i pladeselskabet Blackest Ever Blacks beskrivelse af deres remasterering af “Black Magic Cannot Cross Water” (2012), at optagelserne er: “Sourced from a box of cassettes found at a market in Port Moresby, and thought to be recorded some time in the 1980s by a group of Christian missionaries shortly prior to their still unexplained disappearance”. De, som har forsøgt at finde kilden til musikken, er altså forsvundet sporløst i den papuanske jungle, et af de mindst udforskede områder i verden kulturelt og geografisk set og ét af de få steder, hvor man antager at der stadig findes stammer, som endnu ikke har været i kontakt med den vestlig civilisation. Læs resten

Blodrøde Floder – At gøre det urovækkende smukt

Kritik July 3 2017 flod

Minais B “Tråde” & Sansernes Rus/Arson-splitbånd (Blodrøde Floder, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup

Det københavnske båndlabel Blodrøde Floder har valgt at gå i opløsning. Selskabet, som blev grundlagt af Jens Konrad og Søren i 2013, har igennem de sidste fire år etableret et bagkatalog, som indeholder nogle af de interessante nyere navne inden for ambient, noise og field recordings i Danmark: Argot, Hvide Nætter, Sansernes Rus, Tradework, Andreas Høegh og F.E. Denning.

Som en sidste gestus, før selskabet lukkede, nåede Blodrøde Floder at føje endnu to udgivelser til sit oeuvre, begge i båndformat: “Tråde” af Minais B og et unavngivent splitbånd produceret i samarbejde mellem Sansernes Rus og Arson. Læs resten

Ahmed Malek & Flako – Algeriets maestro på elektro-psykedelisk synth-safari

May 5 2017 AhmedMalek-Photo-12

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i serien om det glemte guld er nok i virkeligheden dedikeret til gemt guld. Det vil sige guld, der indtil i år, har været gemt nærmest helt væk for verden. Ingen andre end måske kunstneren selv virker i al fald til at have været bekendt med musikkens eksistens. Indtil nu. Det er algeriske maestro, Ahmed Maleks (1931-2008), det insisterende tyske label Habibi Funks og den chilenskfødte tyske DJ Flakos fælles udgivelse “The Electronic Tapes” fra februar i år. Et album, der er blevet til som en konsekvens af Jannis Stürtz’ (Habibi Funk-stifter) og Flakos bearbejdelse af gemt guld fra Ahmed Maleks arkivbånd.

Men det er også et album, der viser os, at fortiden slet ikke er færdig med at hjemsøge os med u(d)søgte skatte af kunstnerisk materiale, der tvinger os til at ændre på vores verdensopfattelse. Det er  de færreste, der ved, at der i Algeriet i perioden fra slut-70’erne op til start-80’erne blev skabt en række banebrydende elektroniske avantgarde-kompositioner og eksperimenter, helt i tråd med Europas tidlige avantgardistiske ambient elektroniske musik som eksempelvis krautrocken. Og samtidig er arbejdet bag tilblivelsen af denne plade et interessant musikarkæologisk projekt, hvor der samarbejdes på tværs af tid mellem to kunstnere. Et samarbejde, der udligner historien og viser, at der i virkeligheden ikke er særlig langt mellem Algeriet i slutningen af 70’erne og lyden af moderne elektronisk musik. Alt hvad der skal til er en ihærdig arkæolog, gemt guld og en producer med flair for at færdiggøre det fundne, ufærdige arbejde. Læs resten

Echoes of the Forest – Ceremonielle lydstrømme fra hjertet af Afrika

March 17 2017

Pygmæ

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Denne uges bidrag til “Det Glemte Guld” kommer fra hjertet af Afrika; dybt inde i den centralafrikanske regnskov, hvor ituri-pygmæernes sang leverer livgivende lyd og puls til lokalmiljøet og hele verden omkring dem. Der er tale om noget så usexet som en CD-only udgivelse fra 1995 af alle år. Men lad det ikke stoppe dig fra at gå ombord i Ellipsis Arts’ opsamling “Echoes of the Forest”, der er resultatet af antropologerne Colin Turnbull, Jean-Pierre Hallet og Louis Sarnos feltoptagelser fra Ituri-regnskoven i løbet af 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Det her er et vidunderligt indblik i pygmækulturen og den musik, der er omdrejningspunkt for pygmæernes liv. Og når jeg siger omdrejningspunkt, så mener jeg musik som en komplet central komponent i livet, fra elefant- og honningjagtsange til bryllupssange og mere abstrakte, sjæleundersøgelser. Musik som fællesskab, som ritual, som… well, alting. En ceremonialisering af livet og højtideliggørelse af hverdagens små, nødvendige ritualer. Læs resten

Simon Whetham – Lydkunstner i kamp med sit eget råmateriale

Blog Kritik March 10 2016 simonwhetham2015

Simon Whetham “Against Nature” – Anmeldelse af Jonas Siig

Det absolut første, man undrer sig over, når man sætter den seneste plade fra den engelske lydkunstner Simon Whetham på, er titlen. Han har ad flere omgange ydet bidrag til det fremragende radioprogram Framework, som i mange år har arbejdet for at udbrede kendskab og kærlighed til lydkunst, field recordings og naturlyde. Fra en kunstner, som i årevis har lavet feltoptagelser og brugt dem til spændende værker, er “Against Nature” ved første øjekast den mest blasfemiske titel, man kunne forestille sig.

Pladen er udgivet på det portugisiske kvalitetslabel Crónica, som foruden Whetham også udgiver plader med kunstnere som Marc Behrens, Francisco López og Lawrence English, hvis genremæssige udgangspunkt også ligger i berøringsfladerne mellem eksperimenterende musik og lydkunst.

“Against Nature” er Whethams tredje udgivelse på Crónica, og den fungerer som efterfølger til den ekstremt overbevisende “Never So Alone” fra 2013. Pladens råmateriale, som er optaget under et residency i Kristiansand, består af lyde, som er kendetegnet ved sammenbrud af en strukturel orden: “Sounds emitted by badly built microphones, over-burdened amplifiers, motors driven by sound impulses, misbehaving software, objects toppling.” Pladen omfavner på et strengt konceptuelt niveau mislyd, fejl og uforudsigeligheder, og projektet synes at være forvaltningen af dette niveau. Læs resten

Works for Radio – Den digitale æter som galleri

Feature January 22 2016 8244902374_868f49d0b6_k

Af Anina Uldum – foto (af Tasersuaq, hvor Jana Winderen har optaget sit værk): Eider Palmou/Flickr

Internetradiostationen The Lake lancerede for nylig projektet ”Works for Radio”, der kan opleves i Tårnrummet hos Nikolaj Kunsthal indtil d. 24. januar og som en fast del af radiostationens flow. ”Works for Radio” er otte værker bestilt af The Lake hos folk som CM von Hausswolff, Jana Winderen, Klara Lewis og Hildur Guđnadóttir. De otte stykker lydkunst er tiltænkt radiomediet og spænder fra fortællinger over samplet reallyd til ambientmusik. Du kan høre alle værker nederst i dette indlæg. Læs resten

Jacob Kirkegaard – Sound-in-itself as a political statement (interview)

Feature June 8 2015 recordingStigma_TakashiArai

Interview by Jockel Liess and Mette Slot Johnsen – photo: Katinka Fogh Vindelev, Takashi Arai and Jacob Kirkegaard

Jacob Kirkegaard has just come back from a last visit to his first major solo exhibition at Roskilde Museum of Contemporary Art, “Earside Out”. An exhibition which displayed Kirkegaard’s work as a sound artist, although his body of work spreads into field recordings, film sound, photography as well as producing and creating experimental music. “Earside Out” garnered much interest and Kirkegaard’s parting gesture was to give a talk in the local library, very much preaching to the unconverted. It sounds like hard work, but Kirkegaard seems to enjoy precisely this, and very much prefers it to being idle.

Our conversation with Kirkegaard starts by discussing “Earside Out”. In relation to the exhibition he states that the biggest challenge in presenting his sound installations to new audiences is to engage them to the point where “the audiences really listen, and not cover their ears when presented with the previously unheard”. He aims to keep the audience receptive. “In a way with art it is the same way as in all aspects of life. If you meet someone new you don’t want to close them up. You want to say what you have to say without losing or offending them immediately. The important point is to strike a balance between provocation and keeping your audience with you.”

Even so Kirkegaard doesn’t want to spell out or oversimplify his aims, he tries “to create works that are open to how you understand or grasp them, thereby leaving the audience to be free and have space to give their own interpretation.” To illustrate this he quotes John Cage: “I like to be moved, but I don’t like to be pushed”. Læs resten