Passive/Aggressive

SØS Gunver Ryberg – En vekselvirkning mellem atmosfæriske kompositioner og skarptskydende rytmer

Kritik June 29 2018 SØS Gunver Ryberg © Emil Hornstrup Jakobsen

SØS Gunver Ryberg “SOLFALD” (Noise Manifesto, 2018) – anmeldelse af Ida Selvejer Faaborg

SØS Gunver Rybergs nye ep, “SOLFALD”, består af seks eksperimentelle numre, som skiftevis bevæger sig fra smukke og atmosfæriske kompositioner til insisterende og ubarmhjertigt hårde technobeats, der omfavner Rybergs mange facetter som komponist og lydkunstner.
Udgivelsen rummer bl.a. optagelser fra live-performances og manipulerede feltoptagelser som f.eks. på åbningsnummeret ”Kredsløb”, der er skabt udelukkende af lyde fra elektromagnetiske felter i Operahuset i København. Her danner SØS Gunver Ryberg med det samme et lydligt rum og en meget kropslig lytteoplevelse, da disse lyde nærmest cirkulerer rundt om lytteren og giver en fornemmelse af at blive omsluttet af en elektrisk strøm. Læs resten

Rex Kyed – Transithallernes ambivalens

Kritik March 29 2018 Rex Kyed Uhørt 2014_John Eduard

Rex Kyed “S/T” (Infinite Waves, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

“At rejse er at leve” er nok et af de mest slidte citater på dansk. Det er blevet skamredet så meget, at det næsten har mistet sin betydning. Det var nok også mere ophidsende på H.C. Andersens tid. Nu er det muligt for alle at rejse, og mange gør det tit. Globaliseringen har normaliseret kulturer på tværs af kloden, så forskellene er knap så overvældende som i 1800-tallet.

Den nye duo Rex Kyed har lavet en EP om sit ambivalente forhold til at rejse. Ifølge gruppen selv drejer den eponyme plade sig tematisk om de tos eget liv, om ensomhed, at rejse ind og ud af tryghed, at være væk fra familien, at være undervejs. Den ambivalens kommer til udtryk i nogle sparsomme droner og blippende synthtoner blandet med enkelte field recordings her og der.

Selv om duoen er ny, er det et par erfarne herrer, der står bag. Læs resten

Rainforest Spiritual Enslavement – Ekkoer fra junglens dyb

Feature November 25 2017

news-15-01-prurient

Af Emil Grarup og Morten Østergaard Rasmussen

Naturens besnærende uigennemskuelighed

Den britiske filosof Timothy Morton beskæftiger sig i sin bog “Dark Ecology” fra 2016 indgående med begrebet ‘mørk økologi’, et begreb, han selv har udviklet i et tidligere værk. ‘Mørk økologi’ kan lettest forstås som et modparadigme til, hvad han kalder ‘agrilogistikken’. Agrilogistikken er en ældgammel naturkonception, der insisterer på naturen som noget, mennesket kan og bør tilegne sig, som noget, dét kan herske over. Denne indstilling til naturen kræver nødvendigvis, at naturen også bliver set som grundlæggende gennemskuelig og som dermed kan indrettes efter logiske, kontrollerbare systemer. Mortons idé om ‘mørk økologi’ gestalter naturen som det stik modsatte: Som umulig at forudse, kontrollere og skabe overblik over. Ifølge Morton kan man ikke tale om “Natur” med stort begyndelsesbogstav, da det er umuligt for mennesket at skrive en distance frem mellem mennesket og naturen. Vi er lige så vel en del af naturen som ethvert andet objekt, hvilket placerer os i, hvad Morton meget rammende kalder “the mesh”. Begrebet ‘the mesh’ bruges til at betegne eller beskrive det, at vi som levende væsener grundlæggende er filtret ind i et komplekst væv af levende og døde organismer, som i sin essens er umuligt at at gennemskue. Et vilkår som Morton betegner som naturens ‘weirdness’.

At naturen er uigennemskuelig, er en pointe, vi vil bruge som en åbning videre til Dominick Fernows dark ambient-projekt Rainforest Spiritual Enslavement. Den uigennemskuelighed og medfølgende uncannyness, Morton beskæftiger sig med, vil vi nemlig mene klinger som en grundtone igennem alle Fernows udgivelser som Rainforest Spiritual Enslavement. På de mange udgivelser etableres der en form for mytekatalog eller kreds, som approprierer elementer fra især en række forestillinger fra bl.a. oceanisk og polynesisk mytologi, men dog også indeholder referencer til stamme- og junglekultur i Mellem- og Sydamerika.

Østaten Papua Ny Guinea, som ligger syd for Indonesien i Det Indiske Ocean, har en speciel betydning for projektet: udover at blive refereret til utallige gange, danner den nemlig også rammen for den tilblivelseshistorie, der florerer omkring projektets oprindelse. Bl.a. lyder det i pladeselskabet Blackest Ever Blacks beskrivelse af deres remasterering af “Black Magic Cannot Cross Water” (2012), at optagelserne er: “Sourced from a box of cassettes found at a market in Port Moresby, and thought to be recorded some time in the 1980s by a group of Christian missionaries shortly prior to their still unexplained disappearance”. De, som har forsøgt at finde kilden til musikken, er altså forsvundet sporløst i den papuanske jungle, et af de mindst udforskede områder i verden kulturelt og geografisk set og ét af de få steder, hvor man antager at der stadig findes stammer, som endnu ikke har været i kontakt med den vestlig civilisation. Læs resten

Blodrøde Floder – At gøre det urovækkende smukt

Kritik July 3 2017 flod

Minais B “Tråde” & Sansernes Rus/Arson-splitbånd (Blodrøde Floder, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup

Det københavnske båndlabel Blodrøde Floder har valgt at gå i opløsning. Selskabet, som blev grundlagt af Jens Konrad og Søren i 2013, har igennem de sidste fire år etableret et bagkatalog, som indeholder nogle af de interessante nyere navne inden for ambient, noise og field recordings i Danmark: Argot, Hvide Nætter, Sansernes Rus, Tradework, Andreas Høegh og F.E. Denning.

Som en sidste gestus, før selskabet lukkede, nåede Blodrøde Floder at føje endnu to udgivelser til sit oeuvre, begge i båndformat: “Tråde” af Minais B og et unavngivent splitbånd produceret i samarbejde mellem Sansernes Rus og Arson. Læs resten

Ahmed Malek & Flako – Algeriets maestro på elektro-psykedelisk synth-safari

May 5 2017 AhmedMalek-Photo-12

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i serien om det glemte guld er nok i virkeligheden dedikeret til gemt guld. Det vil sige guld, der indtil i år, har været gemt nærmest helt væk for verden. Ingen andre end måske kunstneren selv virker i al fald til at have været bekendt med musikkens eksistens. Indtil nu. Det er algeriske maestro, Ahmed Maleks (1931-2008), det insisterende tyske label Habibi Funks og den chilenskfødte tyske DJ Flakos fælles udgivelse “The Electronic Tapes” fra februar i år. Et album, der er blevet til som en konsekvens af Jannis Stürtz’ (Habibi Funk-stifter) og Flakos bearbejdelse af gemt guld fra Ahmed Maleks arkivbånd.

Men det er også et album, der viser os, at fortiden slet ikke er færdig med at hjemsøge os med u(d)søgte skatte af kunstnerisk materiale, der tvinger os til at ændre på vores verdensopfattelse. Det er  de færreste, der ved, at der i Algeriet i perioden fra slut-70’erne op til start-80’erne blev skabt en række banebrydende elektroniske avantgarde-kompositioner og eksperimenter, helt i tråd med Europas tidlige avantgardistiske ambient elektroniske musik som eksempelvis krautrocken. Og samtidig er arbejdet bag tilblivelsen af denne plade et interessant musikarkæologisk projekt, hvor der samarbejdes på tværs af tid mellem to kunstnere. Et samarbejde, der udligner historien og viser, at der i virkeligheden ikke er særlig langt mellem Algeriet i slutningen af 70’erne og lyden af moderne elektronisk musik. Alt hvad der skal til er en ihærdig arkæolog, gemt guld og en producer med flair for at færdiggøre det fundne, ufærdige arbejde. Læs resten