Passive/Aggressive

ASUNA & Jan Jelinek – Grainy micro-structures shrouded in infinite sustain

English Kritik April 10 2019

ASUNA & Jan Jelinek ”Signals Bulletin” (faitiche, 2019) – review by Wieland Rambke

Jan Jelinek is a legend of minimal music: For more than two decades now, the German producer has used samples, field recordings and modular synthesizers to produce gently pulsating music that feels organic, yet hi-tech. On and off through the last five years, he has been collaborating with Japanese sound artist ASUNA, and ”Signals Bulletin” is the first released result.

ASUNA primarily uses organs, keyboards and toy instruments to create tonal clouds that he presents both in live music as well as in art exhibitions. Often, he suspends notes by the simple practice of taping down keys on the keyboard, allowing the instrument to sound for extended periods of time.

Læs resten

Anders Vestergaard & Niklas Adam – Et mangesidet erindringsvæv fra et formatfrit label

Kritik February 8 2019

Anders Vestergaard & Niklas Adam “Integrationer” (BIN, 2018) – anmeldelse af Sebastian Edin.

Anders Vestergaard og Niklas Adam har været yderst aktive aktører på den danske eksperimentalscene i en årrække. Deres første kollaborative udgivelse, som udkom på det danske label BIN sent sidste år, lover lytteoplevelser udover det sædvanlige, hvis bare man giver den tid. 

Det, som umiddelbart slår mig, idet jeg får pakket Anders Vestergaard og Niklas Adams “Integrationer ud og sidder med albummet i hænderne for første gang, er, at udgivelsens fysiske formgivelse sidder lige i skabet. De to plexiglas-cases, som hver især huser fire flexi discs og to tekst ark, er i sin klinisk uornamenterede udførelse visuelt meget tiltalende. Flexi-pladernes let farvetonede transparens forlener et orange-rødt respektivt brandgult skær til de to gennemsigtige plexiglashylstere og lader den ihærdige betragter afkode de temmelig tæt opsatte tekstark mod en baggrund af lagdelte pladeriller. Skarpt.

Cirka tre kvarter senere, da pladespillerens nål pligttro har fulgt de omtrent én kilometer lange spor som udgør de samlede “Integrationer”, sidder jeg i sus og knitren tilbage med et væld af distinkte, om end fragmenterede, indtryk: en sparsommelig dialog mellem en syntetisk fugl og en ubeslutsom printer; hvinende krystallinske toner over kradsende taktile teksturer; en ikke letgennemtrængelig promenadekonversation på haltende engelsk om udstoppede drone-katte, skiveskårne, vakuumpakkede bedsteforældre og Damien Hirst; sarte metalliske resonanser, som eksploderer ud i febrilske, kaotiske bylandskaber.

Læs resten

SØS Gunver Ryberg – En vekselvirkning mellem atmosfæriske kompositioner og skarptskydende rytmer

Kritik June 29 2018

SØS Gunver Ryberg © Emil Hornstrup Jakobsen

SØS Gunver Ryberg “SOLFALD” (Noise Manifesto, 2018) – anmeldelse af Ida Selvejer Faaborg

SØS Gunver Rybergs nye ep, “SOLFALD”, består af seks eksperimentelle numre, som skiftevis bevæger sig fra smukke og atmosfæriske kompositioner til insisterende og ubarmhjertigt hårde technobeats, der omfavner Rybergs mange facetter som komponist og lydkunstner.
Udgivelsen rummer bl.a. optagelser fra live-performances og manipulerede feltoptagelser som f.eks. på åbningsnummeret ”Kredsløb”, der er skabt udelukkende af lyde fra elektromagnetiske felter i Operahuset i København. Her danner SØS Gunver Ryberg med det samme et lydligt rum og en meget kropslig lytteoplevelse, da disse lyde nærmest cirkulerer rundt om lytteren og giver en fornemmelse af at blive omsluttet af en elektrisk strøm. Læs resten

Rex Kyed – Transithallernes ambivalens

Kritik March 29 2018

Rex Kyed Uhørt 2014_John Eduard

Rex Kyed “S/T” (Infinite Waves, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

“At rejse er at leve” er nok et af de mest slidte citater på dansk. Det er blevet skamredet så meget, at det næsten har mistet sin betydning. Det var nok også mere ophidsende på H.C. Andersens tid. Nu er det muligt for alle at rejse, og mange gør det tit. Globaliseringen har normaliseret kulturer på tværs af kloden, så forskellene er knap så overvældende som i 1800-tallet.

Den nye duo Rex Kyed har lavet en EP om sit ambivalente forhold til at rejse. Ifølge gruppen selv drejer den eponyme plade sig tematisk om de tos eget liv, om ensomhed, at rejse ind og ud af tryghed, at være væk fra familien, at være undervejs. Den ambivalens kommer til udtryk i nogle sparsomme droner og blippende synthtoner blandet med enkelte field recordings her og der.

Selv om duoen er ny, er det et par erfarne herrer, der står bag. Læs resten

Rainforest Spiritual Enslavement – Ekkoer fra junglens dyb

Feature November 25 2017

news-15-01-prurient

Af Emil Grarup og Morten Østergaard Rasmussen

Naturens besnærende uigennemskuelighed

Den britiske filosof Timothy Morton beskæftiger sig i sin bog “Dark Ecology” fra 2016 indgående med begrebet ‘mørk økologi’, et begreb, han selv har udviklet i et tidligere værk. ‘Mørk økologi’ kan lettest forstås som et modparadigme til, hvad han kalder ‘agrilogistikken’. Agrilogistikken er en ældgammel naturkonception, der insisterer på naturen som noget, mennesket kan og bør tilegne sig, som noget, dét kan herske over. Denne indstilling til naturen kræver nødvendigvis, at naturen også bliver set som grundlæggende gennemskuelig og som dermed kan indrettes efter logiske, kontrollerbare systemer. Mortons idé om ‘mørk økologi’ gestalter naturen som det stik modsatte: Som umulig at forudse, kontrollere og skabe overblik over. Ifølge Morton kan man ikke tale om “Natur” med stort begyndelsesbogstav, da det er umuligt for mennesket at skrive en distance frem mellem mennesket og naturen. Vi er lige så vel en del af naturen som ethvert andet objekt, hvilket placerer os i, hvad Morton meget rammende kalder “the mesh”. Begrebet ‘the mesh’ bruges til at betegne eller beskrive det, at vi som levende væsener grundlæggende er filtret ind i et komplekst væv af levende og døde organismer, som i sin essens er umuligt at at gennemskue. Et vilkår som Morton betegner som naturens ‘weirdness’.

At naturen er uigennemskuelig, er en pointe, vi vil bruge som en åbning videre til Dominick Fernows dark ambient-projekt Rainforest Spiritual Enslavement. Den uigennemskuelighed og medfølgende uncannyness, Morton beskæftiger sig med, vil vi nemlig mene klinger som en grundtone igennem alle Fernows udgivelser som Rainforest Spiritual Enslavement. På de mange udgivelser etableres der en form for mytekatalog eller kreds, som approprierer elementer fra især en række forestillinger fra bl.a. oceanisk og polynesisk mytologi, men dog også indeholder referencer til stamme- og junglekultur i Mellem- og Sydamerika.

Østaten Papua Ny Guinea, som ligger syd for Indonesien i Det Indiske Ocean, har en speciel betydning for projektet: udover at blive refereret til utallige gange, danner den nemlig også rammen for den tilblivelseshistorie, der florerer omkring projektets oprindelse. Bl.a. lyder det i pladeselskabet Blackest Ever Blacks beskrivelse af deres remasterering af “Black Magic Cannot Cross Water” (2012), at optagelserne er: “Sourced from a box of cassettes found at a market in Port Moresby, and thought to be recorded some time in the 1980s by a group of Christian missionaries shortly prior to their still unexplained disappearance”. De, som har forsøgt at finde kilden til musikken, er altså forsvundet sporløst i den papuanske jungle, et af de mindst udforskede områder i verden kulturelt og geografisk set og ét af de få steder, hvor man antager at der stadig findes stammer, som endnu ikke har været i kontakt med den vestlig civilisation. Læs resten