Passive/Aggressive

artFREQ. Radical High Culture – “Meget er ofte for lidt” (interview)

Feature April 14 2014 goblin

Af Simon Christensen.

Et interview med Lars Top-Galia fra musikforeningen artFREQ. i anledning af deres hidtil mest aktive koncertprogram i foråret 2014. Det startede med Glenn Branca i februar og slutter med Claudio Simonetti’s Goblin i aften på Amager Bio.

Hvad er tankerne bag artFREQ.’s bookinger i dette helt vilde koncertforår 2014? Har I haft intentioner om at steppe koncertaktiviteten op?

artFREQ. arbejder for, at præsentere enestående kunstmusikalske begivenheder. Det gælder også for vores forårsprogram i 2014: GLENN BRANCA + STEPHEN O’MALLEY (Sunn O))) + MICHAEL GIRA (Swans) + OKKYUNG LEE + TANGERINE DREAM + MICHAEL ROTHER presents NEU!/Harmonia (feat. HANS LAMPE, La Düsseldorf + ANIKA) + DIETER MOEBIUS (Cluster & Eno) + BLIXA BARGELD & TEHO TEARDO feat. MESSER KVARTETTEN (X 2) + CLAUDIO SIMONETTI’S GOBLIN + JOZEF van WISSEM + WILLIAM FRIEDKIN.

Vi har haft vores mest aktive forår nogensinde i 2014, så vi får næppe mulighed for, ‘at steppe koncertaktiviteten op’. Vi vil muligvis involvere os i andre kunstneriske områder, men nu må vi se…

Hvad var tankerne specifikt om Glenn Branca og Goblin, som henholdvis åbner og afslutter koncertrækken?

GLENN BRANCA + STEPHEN O’MALLEY var en del af vores “Radical + Solo” program, med 2 x dobbelte solokoncerter. Tanken med BRANCA + O’MALLEY var at præsentere klodens to måske mest betydningsfulde og indflydelsesrige amerikanske støj-guitar-innovatorer. To vidt forskellige skoler fra to forskellige perioder – hér i deres reneste og nøgne form, nemlig solo.

At legenden Glenn Branca så aldrig havde optrådt i København tidligere var et ubehageligt og helt uacceptabelt faktum, som artFREQ måtte reagere på (selvom det tog os nogle år at få på plads…). Den anden af vores “Radical + Solo” koncerter var MICHAEL GIRA + OKKYUNG LEE i Hofteatret den 13. marts.

Goblin er også et projekt, som har været på vej i mange år. Men da vi lagde vægt på, at netop Claudio Simonetti (hovedkomponisten og grundlægger af Goblin) skulle være en del af line-uppet, så har det først været muligt nu. Koncerten foregår på et for artFREQ. uvant venue, Amager Bio, men da netop Argento’s og Romero’s horrorfilm med Goblins rystende soundtracks har spillet der, dengang stedet fungerede som biograf, giver det alligevel mening. Døden vender så at sige hjem.

Goblin ændrede med deres progrock-soundtrack til Argentos film “Profondo Rosso” (Deep Red) fuldstændig præmissen for, hvordan et horrorsoundtrack måtte og kunne lyde med Simonettis insisterende synthesizer-temaer i centrum. Derfor er det absolut artFREQ. Læs resten

artFREQ åbner vildt koncertforår med Glenn Branca

Blog February 11 2014 ascension

Af Simon Christensen

Det var blandt andet artworket, som fik mig til at drømme om og genopdage Glenn Brancas mesterværk “Ascension”, som blev indspillet i New York i 1980, som jeg har fundet, mistet og fundet flere gange i løbet af de seneste år. Coverbilledet er lavet af tegneren Robert Longo og var en del af serien “Men In The Cities” – det ovenstående er brugt på den nylige vinyl-genudgivelse, billedet i bunden er det oprindelige cover. Og netop forholdet, at “Ascension” er ikonisk og en tilbagevendende oplevelse, gør sig gældende både i grafisk og musikalsk forstand.

Med albummet demonstrerede Glenn Branca, hvordan man kunne skabe en elektrisk storm af symfonisk dissonans og smukke spændingsbuer med fire guitarister, bas og trommer (heriblandt Lee Ranaldo og med den glimrende jazz lydtekniker James Farber), der krydsede landskaber over moderne kompositionsmusik, avantgarde og noise, der sammen med ligesindede Rhys Chatham fra samme periode skulle komme til at forme lyden af nowave, støjrock og blackmetal i fremtiden. Ikke mindst fordi musikere som Michael Gira og Thurston Moore faktisk spillede med Branca, som til gengæld udgav de første Swans og Sonic Youth-plader på sit nystartede label Neutral i årene efter.

Siden har Branca også skrevet mere end 30 symfonier med greb fra den klassiske musik, fremført først og fremmest på elektriske (og af og til hjemmebyggede) guitarer.

Albumgennemgang
“Ascension” starter med “Lesson no. 2” – en abrupt sag med masser af luft og pauser, som får det til at gå helt i stå halvvejs i nummeret, inden det starter op igen som en ny ting. Nummeret er i øvrigt en direkte opfølger til titlen på debutalbummet, som udkom året før. “The Spectacular Commodity” er pladens andet og nok mest karakteristiske nummer; en veltilrettelagt manøvre i at fastholde guitarenes call-respons i soniske og rytmiske yderpunkter – og en komposition, der hele tiden lige nøjagtig når at opbygge systemtræk, inden den bryder dem ned igen. Til sidst forvandles temaet fra begyndelsen til et næsten romantisk udtryk med bløde anslag.

Tredje nummer “Structure” er som titlen antyder en mere matematisk sag, som har samme tilgang til guitarens skrigende lyd med små harmoniske forskydninger og skulle lede til Brancas senere eksperimenter med mikrotonalitet. Samtidig bliver det tydeligt, hvor vigtig en rolle trommerne spiller i forholdet mellem de hvinende guitarer, ikke som timekeeper, men med et regelret spil, som guitarerne kan udfolde sig over. I den henseende starter B-siden kedeligt i en ny lang postrocket spændingskurve på “Light Field (In Consonance)” med unisone guitarlag. Og så bliver der ellers bygget en massiv undergangsmaskine på titelnummeret og pladens sidste skæring “The Ascension”, der slutter med den totale opløsning.

Læs resten

Passive/Aggressive Succes Mixtape

August 30 2013 succesmixtape

“John Cage snakker lidt om, at han ikke synes at Glenn Branca er god (det første, jeg tænkte, da du spurgte mig, om jeg ville lave et mixtape, var ellers, at der skulle et Glenn Branca nummer med, The Ascension, men det spolerede Cage med hans tanker om alt muligt). Marie Currie og Gareth Williams spiller ind over indtil et eller andet med Peter Gordon som lyder godt. Så er det et nummer med en der hedder Sanya Barakova feat. Blågårdsgade, Daphne Oram bagefter som intermezzo, Holger Czukay, Blodbandet, Space Program, Iceeci, Jamama, Brian Eno, Laurie Anderson, Faust for at danse lidt på stedet, Femminielli, lidt brat Jam City (det er lidt brat i det hele taget) og til sidst John Tchicai med Cage ovenpå igen, hvor han er lige lovlig grov overfor Branca, og desuden kommer han måske lidt på dybt vand.” Læs resten

Spost – vanviddets blobberi

Blog June 5 2012

“Ok, OK! Var det rigtigt? Men der var det der dyr, men der var det der dyr, der var det der dyr!” Mød den etno-københavnske tale-guitar-demagogiske musikgruppe Spost, der nyder tilværelse som et frit, vanvittigt og dansksproget orkester med både fragmenterede, multimelodiske, dorske, slaviske, monotone, østjydske, atonale og andre uventede elementer. Bandet tæller medlemmer fra andre noise, art og improorkestre, uden at skulle gå i detaljer her.

lidt info om spost: jonas okholm er sang. claus haxholm er bas og guitar. jan s. hansen er guitar. mathias sæderup er guitar. kristian poulsen er guitar. toke flyvholm er trommer. toke tietze mortensen er af og til trommer og slagtøj. musikmæssigt ligger spost og blobber rundt imellem improvisation og numre, der mere har struktur som rockmusik. referencerne kan derfor godt være lidt forskelligartede. de kunne være no wave som f.eks. dna, mere free jazz/impro-agtige sager som derek bailey, eller mere midt imellem det hele: henry flynt, eller lidt etno a la sublime frequencies, eller mere tranceinducerende: minimalmusik eller glenn branca, eller the fall-rock. for mig (jeg ved ikke helt, hvordan de andre tænker det, kristian red.) er det ret vigtigt, at musikken lægger sig imellem forskellige udtryk og genererer noget tredje og derigennem fremprovokerer en eller anden form for overraskelse – både for os selv og andre.

Spost transmitterer to numre til Passive/Aggressive, begge optaget live, hhv. et ældre nummer med fantastisk rablen “Sikke Et Udtryk” og et behageligt forårsnummer “Fisker”. Spost arbejder med nyt materiale, som for størstedelen er optaget i efteråret 2011, og som udmønter sig i en fuldlængde debut. Gruppen spillede blandt andet på Festival Of Endless Gratitude i 2011. Læs resten