Passive/Aggressive

Videodrones – Synth-impro hjemsøgt af zombier og kannibaler

Feature October 5 2016 x3nmm6sq6dxj85heuxqe

Forleden anmeldte vi duoen Videodrones’ album, “Mondo Ferox”, og påpegede bl.a. de mange referencer til horrorfilm fra 70’erne og 80’erne. Men hvad er det egentlig, der er så fascinerende ved filmene? Det spurgte vi Videodrones-bagmændene om, så her fortæller de om, hvad horrorfilmene – og deres soundtracks – har betydet for albummet.

Af Kristoffer Ovesen og Jakob Skøtt

Vores album blev kogt sammen over en lang dags synthesizer-improvisationer i foråret 2016. De fem timers optagelser blev herefter redigeret og rekonstrueret løbende hen over sommeren. Men stort set alt det, man hører, er optaget spontant live – inkl. analoge synths, der taber stemningen, Skøtts digitale wavetables, der zappes igennem, og overstyring, når Ovesens modulære synth går bananas! I samme stil har vi skrevet løs om ting, som betyder noget på kryds og tværs – på baggrund af vores fælles fynske fortid som filmjunkier i Ovesens uhyrlige samling af danske VHS-bånd. Læs resten

G for Goblin (Audiodrome)

New Music November 17 2015 G for Goblin

Audiodrome – en serie af Simon Tornby

Jeg kan godt lide Goblin, fordi de er et af de få progrock-bands, som laver soundtracks. Min introduktion til bandet var – som de fleste andre, der kender bandet – igennem Dario Argentos film, hvor Goblins musik tilfører en helt særlig stemningsfuld dimension. Derfor fokuserer jeg her på deres soundtracks og ikke de andre udgivelser.

Bandet blev dannet i 1972 af Claudio Simonetti og Massimo Morante, og det har siden haft en interessant, men noget omskiftelig karriere. Goblin havde som udgangspunkt ikke i tankerne at blive et soundtrack-fokuseret band. Inspireret af deres helte i Emerson, Lake & Palmer, Yes, Genesis etc. havde de i stedet ambitioner om at være et stort navn inden for den progressive rock, der også i Italien var populær i 70’erne.

Bandet, der dengang hed Oliver, var rejst til London for at få deres store gennembrud. De havde tilmed en aftale med produceren Eddy Offord, der havde produceret for mange af deres idoler, men de blev tilsyneladende brændt af til fordel for en turné med Yes. Efter at have brugt alle deres penge måtte de vende tilbage til Italien uden penge og uden indfriede drømme. Læs resten

A for Alessandroni, Alessandro – Første tur i Audiodromen

October 30 2015 A for Alessandroni, Alessandro

Kære læser. Velkommen til det første afsnit af en ny blogserie, som sætter fokus på det 20. århundredes filmkomponister; herunder de italienske skoleeksempler, nye avantgardister og pionerer fra tidlig elektronisk musik. Forskningsområdet spænder bredt fra Ennio Morricone, Kryzstof Komeda og John Carpenter over Lalo Schifrin, Goblin og Roy Budd til Giorgio Moroder, Tangerine Dream og Jan Hammer, som præsenteres i en filmhistorisk kontekst. Serien vil også i sit grundlag være en vejledning for vinylsamlere og filmnørder.

Ordene, undersøgelserne og de i alt et halvt hundrede playlister i denne serie er sammensat af filmentusiast og musiker Simon Tornby (bl.a. fra Fossils), hvis materiale vi kommer til at lægge ud løbende her på Passive/Aggressive. I en årelang periode har han møjsommeligt samlet et voksende antal playlister på YouTube(!), men på grund af de skiftende tekniske og nationale begrænsninger har arkivet levet et flygtigt liv. Det gør vi noget ved nu, hvor Simon Tornby løbende vil rekompilere og også skrive introduktioner til komponisterne. I Audiodrome ydes en særlig mailservice, skriv til audiodrome@passiveaggressive.dk for at høre mere.

Det omfattende og dengang alfabetiske soundtrack-projekt startede oprindeligt med en forkærlighed for italienske Alessandro Alessandroni. Derfor er det også her, at vores opdaterede serie, Audiodrome, starter, selvom rækkefølgen herefter er fri. Foran venter en introduktion til en verden af lyd og film, på tværs af gys og erotik, westerns og sci-fi, historie og ånd, klassiske værker og fri musik fra Italien, Frankrig, Polen, Tyskland, Amerika og meget andet.


Audiodrome – en serie af Simon Tornby

Multiinstrumentalist og komponist Alessandro Alessandroni (f. 18. marts 1925 i Rom) har stået bag over 40 scores samt utallige såkaldte library-udgivelser. Alessandroni er nok mest kendt for sine bidrag til andres soundtracks. Her har især hans karakteristiske fløjten og virtuose guitarspil på Ennio Morricones skelsættende scores til Sergio Leones westerns skabt en lyd, som man med det samme forbinder med italienske westernfilm. Læs resten

artFREQ. Radical High Culture – “Meget er ofte for lidt” (interview)

Feature April 14 2014 goblin

Af Simon Christensen.

Et interview med Lars Top-Galia fra musikforeningen artFREQ. i anledning af deres hidtil mest aktive koncertprogram i foråret 2014. Det startede med Glenn Branca i februar og slutter med Claudio Simonetti’s Goblin i aften på Amager Bio.

Hvad er tankerne bag artFREQ.’s bookinger i dette helt vilde koncertforår 2014? Har I haft intentioner om at steppe koncertaktiviteten op?

artFREQ. arbejder for, at præsentere enestående kunstmusikalske begivenheder. Det gælder også for vores forårsprogram i 2014: GLENN BRANCA + STEPHEN O’MALLEY (Sunn O))) + MICHAEL GIRA (Swans) + OKKYUNG LEE + TANGERINE DREAM + MICHAEL ROTHER presents NEU!/Harmonia (feat. HANS LAMPE, La Düsseldorf + ANIKA) + DIETER MOEBIUS (Cluster & Eno) + BLIXA BARGELD & TEHO TEARDO feat. MESSER KVARTETTEN (X 2) + CLAUDIO SIMONETTI’S GOBLIN + JOZEF van WISSEM + WILLIAM FRIEDKIN.

Vi har haft vores mest aktive forår nogensinde i 2014, så vi får næppe mulighed for, ‘at steppe koncertaktiviteten op’. Vi vil muligvis involvere os i andre kunstneriske områder, men nu må vi se…

Hvad var tankerne specifikt om Glenn Branca og Goblin, som henholdvis åbner og afslutter koncertrækken?

GLENN BRANCA + STEPHEN O’MALLEY var en del af vores “Radical + Solo” program, med 2 x dobbelte solokoncerter. Tanken med BRANCA + O’MALLEY var at præsentere klodens to måske mest betydningsfulde og indflydelsesrige amerikanske støj-guitar-innovatorer. To vidt forskellige skoler fra to forskellige perioder – hér i deres reneste og nøgne form, nemlig solo.

At legenden Glenn Branca så aldrig havde optrådt i København tidligere var et ubehageligt og helt uacceptabelt faktum, som artFREQ måtte reagere på (selvom det tog os nogle år at få på plads…). Den anden af vores “Radical + Solo” koncerter var MICHAEL GIRA + OKKYUNG LEE i Hofteatret den 13. marts.

Goblin er også et projekt, som har været på vej i mange år. Men da vi lagde vægt på, at netop Claudio Simonetti (hovedkomponisten og grundlægger af Goblin) skulle være en del af line-uppet, så har det først været muligt nu. Koncerten foregår på et for artFREQ. uvant venue, Amager Bio, men da netop Argento’s og Romero’s horrorfilm med Goblins rystende soundtracks har spillet der, dengang stedet fungerede som biograf, giver det alligevel mening. Døden vender så at sige hjem.

Goblin ændrede med deres progrock-soundtrack til Argentos film “Profondo Rosso” (Deep Red) fuldstændig præmissen for, hvordan et horrorsoundtrack måtte og kunne lyde med Simonettis insisterende synthesizer-temaer i centrum. Derfor er det absolut artFREQ. Læs resten