Passive/Aggressive

Triad God – Klubmusik for søvngængere, rapmusik som vuggeviser

Kritik March 12 2019


Triad God “Triad” (Presto!?, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen

Triad God debuterede tilbage i 2012 med “NXB” på Hippos in Tanks (RIP), der ligeledes udgav Nguzunguzu, Gatekeeper, Games, Grimes og flere andre i årrækken 2010-13. Syv år senere udgiver italienske Lorenzo Sennis label, Presto!?, Triad Gods opfølger, albummet “Triad”. Albummet virker på trods af de mange år, der er gået, som en naturlig forlængelse af det stilistiske udtryk og stemningen på debuten.

Læs resten

R.I.P. Barron Machat & Hippos In Tanks – Mindeord over en Far Side-forkæmper

Feature April 18 2015

1401x788-barron

Af Simon Christensen

Sidste onsdag døde Hippos In Tanks-grundlægger Barron Machat i et biluheld i Miami. Han blev 27 år.

Selvom det hører til de absolutte sjældenheder, at vi her på bloggen skriver om en branchepersonlighed, endsige et mindeord, der var så langt fra det danske musikmiljø, er det alligevel noget særligt med det lille Los Angeles-pladeselskab Hippos In Tanks, hvis katalog og tænkning på mange måder inspirerede tilblivelsen af Passive/Aggressive.

Hippos In Tanks blev startet i 2010 af to radioværter, men det var i det store hele Barrons hjertebarn. Han opdagede og i nogle tilfælde genopdagede kunstnere som Grimes, Laurel Halo, Hype Williams/Dean Blunt, James Ferraro, Games, Ford & Lopatin/Oneohtrix Point Never, Nguzunguzu, Sleep ∞ Over og Arca, og nåede i selskabets relativt korte levetid på 3-4 år fra 2010 til 2013 at udsende noget af de nævnte kunstneres bedste materiale (inden de fortsatte videre på større labels som Rough Trade, 4AD, Warp, Mute m.fl.). Og endda at gøre det med en ukuelig tro på, at små artister også kunne præge radiofladen og derved detronisere forskellen på undergrund og mainstream.

“Machat’s label Hippos in Tanks appeared out of nowhere in 2010 with a young roster and an aesthetic that embraced the sounds of Eighties pop, modern R&B, noise, folk, techno, new age and more without being beholden to the past. In less than five years, a strange new world of sound would emerge. The label Hippos In Tanks (co-founded with Travis Woolsey) may have taken its name from an obscure collaborative work from beat writers Jack Kerouac and William Burroughs (1945’s “And the Hippos Were Boiled in Their Tanks”), but the label acronym ‘HIT’ spoke to Machat’s ultimate vision for the label.”  Læs resten

Inga Copeland – længselsfulde basballader fra Dean Blunts buddy

Blog June 4 2013

ingacopeland2

Dean Blunt har gjort pænt opmærksom på sig selv i år med det fremragende album ’The Redeemer’ og en omtalt koncert på Click Festival. Ud over at ernære sig som solokunster har Blunt også et tæt musikalsk parløb med den russisk fødte, i Berlin bosatte musiker Inga Copeland: dels udsendte de sidste år det ligeledes glimrende album ’Black Is Beautiful’ (udgivet på Hyperdub) sammen, dels udgør de tilsammen duoen Hype Williams. Begge er de multikunstneriske væsener, der både laver musik og kunst, skriver og fotograferer, og Inga Copeland står på ingen måde tilbage for Dean Blunt, hvilket et spritnyt mixtape/minialbum dokumenterer.

’High Powers’, som den selvudgivne digitale udgivelse er blevet døbt, har hun smidt op til gratis download, og hvis man gør sig selv den tjeneste at hente den ned, får man seks gedigne basballader til samlingen. Læs resten

Nyt James Ferraro-album ‘Sushi’

November 9 2012

Gal, genial, gøgler eller ren galimatias – James Ferraro er blevet kaldt alt mellem himmel og jord. Her på bloggen hælder vi til at anskue Venice Beach-weirdoen som et af de mest stilskabende og absolut interessante dyr i den elektroniske åbenbaring de sidste par år. For selv om det er nemt at afskrive ham som en ironisk hikkende musikzapper (fx. på Bebetune$, Bodyguard og FRKWS), der tager harsk noise og kitschet populærmusikalsk vraggods ud i strakt arm, så er uglerne ikke, hvad de ser ud til – heller ikke på hans nye album ‘Sushi’. Tværtimod.

Læs resten

ÅRSLISTE: 2011 according to Laurel Halo

December 19 2011

“If 2012 is the Apocalyptic Not-A-Fine-Day, then 2011 was the pre-game: where everyone’s participated in a U/Livestream session hiding out from hurricanes or riots or their responsibility and instead, intensely feeling or believeing something happening on the screen, DJs or protesters doing it for them, ‘long lost’ culture relics on YouTube or the brilliantly shaded Soundcloud waveform.

Music’s increasingly ‘hyper-‘ in 2011 – hyper-sentimentality replacing pain for a similar sensation, hyper-affectation replacing old music for new, hyper-mystery making anyone with a dick and a laptop a badman (aka music without a heart will always lose).

I found joy in the DIS Trance War that led dozens of producers to make their best actual (or approximations of) Trance anthems, Nick Weiss’s winning track using a Gabba kick and a sealing, peaceful message (“Can you really win a war? Where are the children? Who’s gonna teach them, tonight…”). Also in HDBoyz’ N’Sync-circa-1998 appropriation, Far Side Virtual and Replica‘s cutting up of our commercial brains and the grace of Julia Holter’s Tragedy.

LED contact lenses and dream scanning, Arab Spring, Occupy and other riots worldwide, politicians becoming increasingly idiotic (“We have to stop blaming the banks”) and loops again taking focus all dance on the periphery of 2011’s antiparticipatory collective conscience, gearing us up for what we can say musically and what we can do IRL in 2012.” (Laurel Halo, i Wire januar)

Laurel Halo – Hour Logic (Hippos in Tanks)