Passive/Aggressive

Aempire Witchtape {UNO} – Nyopdagede studieeksperimenter fra nye og gamle venner (mixtape)

New Music October 26 2017 22833440_551066805225310_1481371211_o

Af Simon Christensen – artwork Emille Sofie Hyttel.

På initiativ fra den musikerdrevne sammenslutning Aempire udgiver en række kendte og ukendte navne i fællesskab mixtapet “Witchtape №{UNO}”. Ideen opstod af at lytte til henlagte studieindspilninger, kompositoriske eksperimenter og nye konstellationer, som aldrig blev realiseret offentligt, men som florerede blandt venner og en sjælden gang dukkede op til morgenfesterne. Derfor gik Aempire i gang med at indsamle materiale, og det kom der overraskende meget nyopdaget musik ud af, der beskriver; “Et nedslag i, hvad der skete omkring os lige nu. Men som indeholder alt muligt vildt, som stritter i alle mulige andre retninger.” Læs resten

Årets bedste danske kassettebånd 2013 (udvalgt af redaktionen)

Feature December 28 2013 cassette

Sejr – ”Demo” (Posh Isolation)
Posh Isolation er efterhånden gået fra mikrooplag til store batches med både nye og gamle indspilninger. Et af de genopdagede er det gamle demobånd med Sejr alias Dan og Jacob fra Iceage og Joachim Palsby fra Redflesh. Fantastisk rå blanding af den københavnske new way-attitude fra 2011 og blackmetallens tyngde.

Yung – ”s/t” (Shordwood)
Sublim lofi rock med potentiale til at nå langt ud over landegrænserne. Mikkel Holms projekt har medlemmer fra Urban Achievers og Snaredrum og er udgivet på hans nystartede label Shordwood (der også har udgivet Bad Strokes nyreslag af et mini-album). Yung er superdistortet – men fokuseret og melodisk – tre-akkorders rock med kærlige nik til Ty Segall og Jay Reatard. Læs resten

Jonas Frederiksen – slidte science-fiction drømme og syntetiske bekendelser

New Music June 13 2013 frederiksen

Den elektroniske musiker Jonas Frederiksen har efterhånden forfinet sine signaturer. Fra kompositioner med droner til klare melodier baseret på synthesizere, producerede beats og samples/effekter/maskiner med referencer ned i overlagt 80’er-futurisme (hvis en sådan eksisterer), der tager sit afsæt i et syntetisk formsprog – og med nogen ret er blevet kaldt den danske James Ferraro. Jonas Frederiksen har allerede annonceret albummet “Toekomstje” (pre-order via Rush Hour) og udgiver her i juni et nyt album “Confessions Of A Flâneur”.

Her fortsætter han med at indsamle instrumenter og samples i små instrumentale melodier, der på den ene side skubbes frem af lyd-ekstremiteter og konkret produktion, og på den anden side flettes til et søm-, tids- og rumløst hypnagogisk billede.

Læs resten

Et blødt ekko af Click Festival – katarsiske kicks, notoriske tåbeligheder og aggressive tonalangreb

Feature May 23 2013 lightspeoplevainio

Af Andreas Syr (Foto: Adam Heleniak og Henrik Edelbo).

Programmet på dette års Click Festival, den tredje af slagsen, blev med god grund mødt af ikke så få udråbstegn og superlativer, da det blev offentliggjort i løbet af foråret. En blanding af hærdede legender, brandvarme nytilkommere, internationale navne og lokale hoveder. Udover kunstudstilling, workshops, foredrag og en enkelt efternøler-koncert med Laurie Anderson, var festivalen i år, på papiret i hvert fald, delt skarpt op, med et næsten rendyrket technoprogram om fredagen, og et mere spraglet, eksperimenterende program om lørdagen. Det skulle dog (heldigvis) vise sig, at der var langt flere genre- og oplevelsesmæssige ligheder dagene imellem, end der var forskelle.

Festivalen finder sted i Kulturværftet i Helsingør, og vel lugter der lidt kommunalt i sådan en kulturkasse, men det er til gengæld en sjældent forundt oplevelse, at få lov til at høre så god og især så støjende og harsk musik i et rum, der er lavet udelukkende til formålet. Især de meget technoide og de meget noiseprægede koncerter fungerede perfekt, imens de rockede måske havde det lidt sværere. Men i det store og hele gjaldt det, at lyden var uovertruffent god under hele festivalen, og så gør det mindre at omgivelserne ikke er de mest sindsoprivende. Det gælder selvfølgelig ikke for de gamle, smukke haller der husede kunstudstillingen såvel som enkelte koncerter, der forløb parallelt med hovedprogrammet.

minimalismeclick     Læs resten

Click Festival 2013 – kurateret kulturværft på recept

New Music May 8 2013 basinskiimage

Af Mikkel Arre og Simon Christensen

Click Festival finder sted i Helsingør og byder på et ret utroligt koncertprogram med eksperimenterende musik, udstillinger og workshops. Man har valgt en løsning, hvor festivalen i samarbejde med toneangivende kuratorer som ArtFreq, Mayhem, Yoyooyoy, posh isolation, Strøm, Escho og Wundergrund har sammensat et vildt program med elektroniske sværvægtere fredag den 10. maj, alsidig eksperimental-dag for københavnere-med-venner den 11. maj (er det en lidt lukket klub?) og Laurie Andersson/Valby Vokalgruppe som særskilt arrangement den 16. maj.

Vi har gravet et par udvalgte ting frem, som vi uddyber herunder, men kig også igennem det samlede line-up her: Jonas Frederiksen, Gaslamp Killer (US), Fictional Boys/Muzz (US), Squarepusher (UK), Diamond Version aka Alva Noto & Beytone (DE), Demdike Stare (UK), William Basinski (US), Anstam (DE), Voices From The Lake (IT), Laurie Anderson (US), Valby Vokalgruppe, Global Guaranty Orchestra, R.Stevie Moore (US), Dean Blunt (UK), Mika Vainio (FIN), Thulebasen, Dror Feiler (SE), Lower, Puce Mary, Lust For Youth, AA, Hector Rottweiler, Johns Lunds, Lights People, Søren Kjærgaard Solo, Age Coin, Ea Borre & Voks, Synd & Skam og Frisk Frugt.

Click Festival finder sted i Kulturværftet, Helsingørs nye kulturhus. Billetterne er i øvrigt også ret billige.
Læs resten

Fatima Al Qadiri – golfkrig og gregoriansk trance

February 19 2013 fatima1

Hun blev født i Kuwait og voksede op under Golfkrigen. Og med minder om rigtige bomber dugfrisk i hukommelsen fortabte hun sig i Sega Megadrive-spillet ”Desert Strike”. Spol 20 år frem, og musiker/kunstner Fatima Al Qadiri, der nu bor i New York, udgiver i november 2012 ep’en ”Desert Strike”. Læs resten

Age Coin – afsondret trippende fraktion

New Music October 9 2012

Trip her. Age Coin, post-industrielt techno fra Simon Formann og Kristian Emdal (fra Lower m.fl.), har udgivet to bånd med titlerne “Measure” og “Perceptions” hos posh isolation i det seneste år – de er også en del af et andet københavnsk foretagende i €ndurance, som udgiver et nyt batch i november 2012. Musikalsk er vi ovre i den analoge maskinbase, fx. i stil med en anden grå københavnsk fraktion i duoen Damien Dubrovnik. Tematisk er det gigantiske, kolde rum, afsondrede personager og alt det, der er forladt. Læs resten